Ingen underbetalte kinesere
SENESTE LEDERE
- 1 af 23
- ››
Ingen underbetalte kinesere
De store naturrigdomme i Grønland har længe tiltrukket store udenlandske monopoler. De vil maksimere deres profit, blandt andet ved at presse lønudgifterne helt i bund og på alle måder kræve særligt favorable vilkår. Drømmen om at hente rigdomme for milliarder op fra landets undergrund kan ende som et mareridt for Grønland og ikke mindst for landets arbejdere. Det legitime ønske om økonomisk uafhængighed fra Danmark kan føre det grønlandske samfund i lommen på store mulitinationale giganter. De vil udplyndre naturrigdommene og slå bunden ud af det grønlandske arbejdsmarked.
Det legitime ønske om økonomisk uafhængighed fra Danmark kan føre det grønlandske samfund i lommen på store mulitinationale giganter.
Tusindvis af underbetalte kinesiske arbejdere skal anlægge miner og vandkraftværker i Grønland. Det bliver konsekvensen hvis det grønlandske landsstyre fastholder et lovforslag, som i øjeblikket behandles af hjemmestyret. Lovforslaget vil betyde, at social dumping i masseskala gives et officielt stempel.
Både den grønlandske og den danske fagbevægelse har protesteret. Fagbevægelsen har påpeget, at ILO konventionen kræver, at løn- og ansættelsesforhold ved offentlige udbud, skal være de overenskomstmæssige forhold i det område, hvor opgaven skal udføres. Det er også den eneste vej til at sikre, at nuturrigdommene kommer hele det grønlandske samfund til gavn og skaber arbejdspladser og uddannelsesmuligheder til landets befolkning
Reglerne for det grønlandske arbejdsmarked ligger stadig under Folketinget. Det betyder, at det i givet fald er den danske udlændingestyrelse, som skal udstede både opholds- og arbejdstilladelser til de kinesiske arbejdere, med afsæt i den danske udlændingelov. Det vil i givet fald kræve en særlovgivning, som blåstempler løndumping i Grønland. Regeringen må derfor melde klart ud, at en sådan lov ikke vil blive vedtaget.
Nyeste artikler
23. maj. 2013 - 14:58
23. majUSA gør klar til militær indgriben
23. maj. 2013 - 13:30
23. maj"Væren og intet" hurtigt fo...
23. maj. 2013 - 13:09
23. majIrak-optagelser skete på ordre fra Da...
23. maj. 2013 - 12:37
23. majStrejke på Dania i Aars
23. maj. 2013 - 11:55
23. majVåbenindustriens omsætning skal øges
23. maj. 2013 - 11:36
23. majKommuner kan frit skære ned
23. maj. 2013 - 11:00
23. majLæger klar til konflikt





