25 Jun 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 21 °C

Ghettoplan med straf og tvang

SENESTE LEDERE

fre. 22. jun - 2018
tor. 21. jun - 2018
ons. 20. jun - 2018
tir. 19. jun - 2018
lør. 16. jun - 2018
tor. 14. jun - 2018
tir. 12. jun - 2018

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 02. marts, 2018, 07:00:56

Ghettoplan med straf og tvang

"Lad os være ærlige: Det er ret besværligt at afvikle 'ghettoerne'. Det er meget nemmere at afvikle retsstaten. Så det er vores plan. Hilsen regeringen."

Således skrev professor i psykologi, Svend Brinkmann, i denne uge på sin Facebook-væg, da det kom frem, at regeringen vil indføre dobbeltstraf i ghettoområder.

De 22 forslag løser ingen af de problemer, som er årsagen til, at vi har boligområder med særlige problemer. 

Det ironiske opslag rammer plet i forhold til, hvad regeringen har gang. Det såkaldte opgør med parallelsamfund er renset for initiativer, som hjælper udsatte boligområder. I stedet handler det om straf, straf og tvang.

Kontanthjælpsmodtagere skal straffes økonomisk, hvis de flytter ind i et af de 16 boligområder, som regeringen nu har udnævnt til at være "de hårdeste ghettoer". 

Børn skal tvinges i daginstitution, og forældre skal kunne trækkes i børnepenge, hvis børnene pjækker. Socialrådgivere og pædagoger skal straffes, hvis de overtræder deres pligt til at underrette om børn, der svigtes. 

Andre forslag anfægter retssamfundets principper om lighed for loven og sætter kommunalt selvstyre og demokrati ud af kraft. Staten skal være den almægtige dommer overalt i samfundet, og flere forslag rummer en ekstrem centralisering.

Eksempelvis skal det være muligt for staten at lukke skoler, som gentagne gange har dårlige resultater. Og staten skal kunne pålægge boligorganisationerne at "afvikle" udsatte boligområder enten ved salg eller nedrivning.

Regeringens formål er at signalere handlekraft. Men det er også benhård klassepolitik, som sparker nedad mod samfundets mest udsatte grupper og øger den sociale ulighed.

De 22 forslag løser grundlæggende ingen af de problemer, som er den bagvedliggende årsag til, at vi har nogle boligområder med særlige problemer. Højest flytter man problemerne til en anden del af samfundet.

Helt grotesk er det, at regeringen vil belønne kommuner, der får indvandrere i uddannelse og arbejde. Belønnings-milliarden tages fra en pulje, der allerede for længst er afsat til kommunerne til skoler, daginstitutioner og ældrepleje.

Og endnu mere grotesk er det, at lejerne er udset til at betale en stor del af gildet. Regeringen vil bruge hele 12 milliarder kroner fra Landsbyggefonden for alment byggeri til at renovere og nedrive ghettoer. Det er mere halvdelen af den nuværende formue. Det kan ikke undgå at komme til at ramme renoveringen af hele den almene sektor.

Nyeste artikler

Fagligt
22. jun. 2018 - 15:07
Jeff stopper på BIO4Stilladsarbejder Jeff D. Falkenberg, hans kolleger og andre arbejdere på BIO4 er tit syge med dårlig mave. Nu vælger Jeff D. Falkenberg at sige jobbet op.
22. junJeff stopper på BIO4
Indland
22. jun. 2018 - 14:17
Kampagne for en kontanthjælp, der er til at leve afDet europæiske fattigdomsnetværk EAPN har de sidste to måneder gennemført en kampagne for en værdig kontanthjælp. Netværket udpeger EU's indre marked som årsag til øget fattigdom og ulighed.
22. junKampagne for en kontanthjælp, der er...
Kronik
22. jun. 2018 - 08:35
Det er svært at blive danskSelvom jeg er født i Danmark af en dansk mor, har boet i Danmark siden 1979, og er dansk gift og har danske børn, fik jeg for nylig afslag på min ansøgning om dansk statsborgerskab.
22. junDet er svært at blive dansk
Læserbrev
22. jun. 2018 - 08:17
Den Internationale Valutafond siger stop Valutafonden vil ikke længere dække de markante underskud i økonomien i de forskellige EU-lande.
22. junDen Internationale Valutafond siger s...
Fagligt
22. jun. 2018 - 08:05
Afslag fra kommunen kostede Heidi jobbetHeidi Røhls arbejdsplads ville godt ansætte hende i fleksjob efter trafikulykke. Men kommunen sagde nej. Kort inden Ankestyrelsen gav Heidi ret i hendes klage, mistede hun sit arbejde.
22. junAfslag fra kommunen kostede Heidi job...
Læserbrev
22. jun. 2018 - 08:00
Sygeplejerskernes merarbejdeLeverer en hospitalssygeplejerske merarbejde? Det mener jeg, hun gør. Der er vel ingen, der vil hævde, at hun får den fulde værdi af sin arbejdskraft refunderet?
22. junSygeplejerskernes merarbejde
Indland
22. jun. 2018 - 07:00
Konference skal samle mod ghettoplanDer bliver delt flyers ud og hængt plakater op i en lang række almene boligblokke. På næste lørdag mødes de for at få flere med i kampen mod den såkaldte ghettoaftale. LLO og BL bakker op.
22. junKonference skal samle mod ghettoplan

< jun 2018 >

25
25. jun. 2018 (Hele dagen) til 26. jul. 2018 (Hele dagen)
25
25. jun. 2018 - 19:00 til 21:00
30
30. jun. 2018 - 12:00 til 17:00
30
30. jun. 2018 - 12:00 til 01. jul. 2018 - 12:00

< jul 2018 >

15
15. jul. 2018 (Hele dagen) til 21. jul. 2018 (Hele dagen)
16
16. jul. 2018 - 09:00

Nyeste: Udland

Nyeste: Arbejde & Kapital

Nyeste: Idekamp

Nyeste: Kultur