EU-fleks - nej tak!
SENESTE LEDERE
- 1 af 23
- ››
EU-fleks - nej tak!
EU-topmødet har besluttet, at der skal laves en bankunion for eurolandene inden udgang af 2014, og at lovgrundlaget herfor skal være på plads inden årets udgang.
Bankunionen står åben for deltagelse også for ikke-eurolande, men regeringen har meldt ud, at den vil lurepasse lidt endnu. Angiveligt fordi man godt vil se, om Danmark får lige så stor indflydelse som eurolandene i det EU-tilsynsråd, der i givet fald skal overtage banktilsynet fra det danske Finanstilsyn.
Vi kan godt i disse linjer røbe, at det får Danmark. Det er nemlig meningen, at det nye EU-finanstilsyn, som EU’s centralbank skal stå for, bliver helt og aldeles uafhængigt af ethvert nationalt hensyn.
Det er straks mere interessant, at den kommende bankunion kun er en del af en køreplan for at omdanne eurolandene til rene kommuner i en kommende euro-statsdannelse. Det foreløbige udkast til denne køreplan blev præsenteret på EU-topmødet, og der blev nikket ja til, at EU-maskineriets absolutte topfolk, som står bag udkastet, skal komme med en færdig køreplan på december-topmødet.
Så er vi derhenne, hvor Europas Forenede Stater er ved at tage form.
Udkastet, med titlen “Frem mod en ægte Økonomisk og Monetær Union”, vil lægge eurolandene ind under en “altomfattende fælles budgetramme”, som også omfatter skatteopkrævning til en fælles statskasse for eurolandene, med tilhørende finansministerium.
Hvis Tyskland får sin vilje, skal euro-statsdannelsen også omfatte en “valutakommissær”, der har vetoret overfor et eurolands budget, hvis budgettet truer euroens stabilitet.
Så er vi derhenne, hvor Europas Forenede Stater er ved at tage form. I første omgang for de 17 eurolande.
En sådan “fleksibel integration” kan Danmark godt levet med, siger Helle Thorning-Schmidt. Men Thornings "fleksible EU-integration" er blot det samme som et EU på flekstid, hvor nogle EU-lande stempler ind i Europas Forenede Stater, før de andre møder op. Og hvad hjælper flekstiden dem, der møder senere? De skal også igennem hele møllen!
Det er på tide at stemple ud af Unions-butikken.
Nyeste artikler
23. maj. 2013 - 14:58
23. majUSA gør klar til militær indgriben
23. maj. 2013 - 13:30
23. maj"Væren og intet" hurtigt fo...
23. maj. 2013 - 13:09
23. majIrak-optagelser skete på ordre fra Da...
23. maj. 2013 - 12:37
23. majStrejke på Dania i Aars
23. maj. 2013 - 11:55
23. majVåbenindustriens omsætning skal øges
23. maj. 2013 - 11:36
23. majKommuner kan frit skære ned
23. maj. 2013 - 11:00
23. majLæger klar til konflikt





