Også Naser Khader er forbitret over, at verdenssamfundet lader stå til, mens borgerkrigen i Syrien kommer mere og mere ud af kontrol. Den tidligere politiker fortæller via medierne, at han i weekenden mistede endnu et familiemedlem, en fætter, der angiveligt blev henrettet af Assads folk. 

Det er jo selvfølgelig forfærdelig trist, at tusindvis af mennesker er blevet dræbt i den syriske borgerkrig, der har udviklet sig i det sidste halvandet år. I de allerseneste måneder stadig mere forfærdeligt.

Men frem for at råbe på endnu et (militært) indgreb via FN bør vi i vores del af verden tage et medansvar for, at konflikten har udviklet sig, som den har. Samt gøre op med den voldsakkumulerende krigsretorik, der har gennemstyret Vesten og NATO siden 11. september 2001.

De syriske oprørere, (der ville være blevet fordømt som afstumpede terrorister, hvis de med deres vold havde krænket vestlige interesser), er tilsyneladende blevet inspireret og forsynet til væbnet oprør af kræfter udenfor Syrien, der forventede en gentagelse af NATO's militære nedkæmpelse af Gaddafi og hans styre i Libyen sidste år.

Men netop Vestens og NATO's misbrug af FN-mandatet i Libyen er jo årsagen til, at der ikke kan opnås enighed om Syrien, idet både Kina og Rusland, der har vetoret i FNs sikkerhedsråd, ikke igen hopper på en bedragerisk FN-resolution om for eksempel flyforbudszoner for at beskytte civilbefolkningen.

Desværre forsømmer både vestens ledere og pressen at fortælle denne vigtige del af virkeligheden, når de svælger i den syriske tragedie og overfladisk uddeler skurke- og helteroller. Derved puster man - igen - til en farlig, krigerisk ild, fremfor at støtte udvikling af demokrati og frihed, som man forsøger at bilde offentligheden ind, at man gør.