I Arbejderen den 17. oktober stiller Nicolaj Villumsen fra Enhedslisten et spørgsmål til Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, om hvad regeringen vil gøre for at sikre, at grundlæggende faglige rettigheder ikke undergraves som en del af EU´s krisepolitik.

For det første, godt gået Nicolaj.

Mette Frederiksen prøver i dele af svarene at sige sandheden, og erkender at krisen har været skyld i undergravning af de faglige rettigheder i nogle lande.

Men når hun siger, at det er de kriseramte lande selv, der er ansvarlige for at overholde de internationale forpligtigelser også på arbejdsmarkedet, så er det - sagt på en pæn måde - en omgåelse af sandheden.

For virkeligheden er, at finanspagten pålægger de enkelte lande, at de er tilbageholdende med stigninger i de offentlige overenskomster med afsmittende virkning til det private arbejdsmarked. Finanspagten pålægger også de enkelte lande at nedsætte længden på arbejdsløshedsunderstøttelsen, som betyder at folk mister deres eksistensgrundlag og dermed bliver tvunget til at tage underbetalt arbejde til en ikke overenskomstdækket løn. Det er faktisk EU´s officielle politik, at der skal være mange arbejdsløse, som kan være med til at trykke lønnen og gøre op med de i EU's øjne lukrative og dyre overenskomster.

Denne officielle politik står fuldstændig i tråd med Lissabontraktaten, hvoraf det fremgår, at kapitalen går forud for det enkelte individ. Hvilket jo med al tydelighed understreger, at EU er en liberalistisk og kapitalistisk sammenslutning.

Mette Frederiksen, Socialdemokraterne går helt og fuld ind for EU, og dermed går I også ind for, at kapitalen går forud for det enkelte individ. Og Mette Frederiksen, som de eneste Socialdemokrater i EU, går I også helt og fuldt ind for finanspagten.

Så sandheden er, at du og Socialdemokraterne bare følger EU's officielle politik og ikke ønsker at at bakke op om vores overenskomster og føre en beskæftigelsespolitik, som tilgodeser alle vores ledige.