Kritik af Arbejderen
Hvorfor skal Arbejderen ligne et propagandablad - et Ekstra Bladet?
Tillykke til Arbejderen med 30 års jubilæet. Dog har jeg i denne forbindelse også noget kritik.
Er det fordi, der er 30 års jubilæum, eller fordi I mangler autorer til flere artikler og indhold, at layoutet af arbejderbladet har ændret sig så graverende, at det nu skal ligne et propagandablad, et Ekstra Bladet?
Jeg synes, den nye Arbejderen er blevet meget tynd, og det virker, som om overskriften skal være så stor som mulig for at fordele indholdet over flere sider.
Jeg håber sørme ikke, at vi skal derhen med vores avis, hvor der spildes så meget black og farve på store fede slogans og overskrifter og absolut overdrevne billeder, som det nu er allerede.
Man skal jo huske, at det stadig er et blad for underklassen, som i forvejen ikke har den store økonomi.
Og at man vil beholde læserne og overbevise nye læsere med fagligt, politisk indhold og ikke med fede slogans og layout.
Hvorfor ikke have solide overskrifter, mindre billeder og illustrationer, mindre farve og black. Og avisen kan beholde sin pris.
Så vidt jeg ved har Arbejderen heller ikke den vildeste økonomi, så ressourcerne skal bruges med omtanke.
Ellers er det også kun et spørgsmål om tid, før indholdet bliver tilskåret, således at det er mere "brugervenligt" og nemmere lade sig konsumere af massen.
Hvis det var grundtanken i det at ændre layout, så synes jeg det skal tages op, ellers opsiger jeg mit abonnement fremover. For så synes jeg simpelthen, at Arbejderen går den forkerte vej!
Vi skal ikke blive et konsument smør-blad! Det er ikke vores størrelse og heller ikke vores ideologi!






