Regeringen, fagbevægelsen, arbejdsgiverne og a-kasserne har efter en lang snak sørget for tiltag for de mange, der vil miste dagpengeretten ved årsskiftet, hvor den ændrede dagpengeperiode træder i kraft.

Forhandlingerne har resulteret i en plan for at hjælpe flest mulige af a-kassernes medlemmer. Initiativet er for så vidt udmærket, men spørgsmålet lurer: Hvor er det arbejde, vores kollegaer skal tage?

Gang på gang lyder det, at de ledige skal være mere fleksible og bedre til at søge. Det er altså den tidligere og den nuværende regerings opfattelse, at det er de lediges eget personlige problem. At de er dovne, og at de ikke vil arbejde. Det kunne ikke være længere fra sandheden. Mange mangler opkvalificering, og langt de fleste søger på livet løs alt, hvad der er af fultidsstillinger. Men hvor er arbejdet?

I Malernes Fagforening Midtjylland har vi for tiden omkring 70 arbejdsløse kollegaer. Af de 70 er 15 i fare for ryge ud af dagpengesystemet i de første måneder af 2013.

Man kan undre sig lidt over, at der ikke kan findes arbejde til mange af disse malersvende, for når man ser sig om, er der jo en hel del nybyggeri og renovering i gang i området.

Går man lidt tættere på disse byggerier, opdager man i en del af tilfældene, at der går tyskere eller østeuropæere rundt og maler. Det er der for så vidt ikke noget galt i. Vores kollegaer sydfra skal jo også leve.

Det, man kan undre sig over, er at disse ”malere” i mange tilfælde hverken er organiseret eller får de løn- og arbejdsvilkår, vores danske kollegaer skal arbejde under.

Det er selvfølgelig billigere at trække tyske ”vikarer” eller underentreprenører ind. Således står man uden ansvar for løn- og arbejdsvilkår, mens man stadig kan score kassen på at underbyde de malerfirmaer, der har reelle intentioner.

Man kan sige, at havde disse firmaer, der med løndumpning undergraver ikke bare arbejdsmarkedet, men hele det danske samfund, taget deres ansvar alvorligt og i stedet ansat folk på lige vilkår, havde problemet med de arbejdsløse udfaldstruede ikke haft det omfang, det har i dag.

Problemet er ikke kun i malerfaget men på hele det danske arbejdsmarked. Og hvad der er skidt for arbejdsmarkedet, er skidt for samfundet. Et samfund, arbejdsgiverne også er en del af.

Citat fra aftalen: "At engagere de faglige organisationer i at finde – og virksomhederne i at synliggøre de jobåbninger, der er."

Arbejdsgiverene er ifølge "Aftalen om særlig indsats for ledige, som risikerer at opbruge deres ret til dagpenge" også forpligtiget til at gøre en indsats.

Spørgsmålet er, om de ønsker at være en del af løsningen eller en del af problemet.