3F er hvert enkelt medlems ejendom.  

Og faglighed, efteruddannelse, menneskelig forståelse, gode kollegaer, styrke via solidaritet og sammenhold, modvægt til løndumping via indgåelse af overenskomster er nogle af de ting, som gør 3F uundværlig både før, nu og i fremtiden, hvis levestandarden og velfærdssamfundet skal bevares for det enkelte medlem.

Det hele bygger på demokrati. Hvert enkelt medlem har ret til at ytre sig og deltage i de valg, som bliver afholdt. Det betyder, at man ikke behøver at være politisk enig med alle andre medlemmer, og  fagforeningen vil altid afspejle den politik, som gavner flest medlemmer mest muligt.

3F har via fusioner af ufaglærte og faglærte, kvinder og mænd, nået en størrelse, hvor synligheden af de enkelte fag er blevet stærkt reduceret, hvilket stiller stadigt større krav til medlemmernes forståelse af behovet for sammenholdets styrke og solidaritet på tværs af faggrænser.

I 3F har det enkelte medlem sin personlige frihed indenfor fællesskabets vide rammer. Man er ikke bare kunder, som efter endt service bliver overladt til sig selv med de problemer, der ikke er betalt for. Der er plads til uenighed, saglig kritik og debat om den hverdag, som for mange almindelige lønmodtagere bliver mere usikker for hver dag der går.

I sådan et fællesskab vil der altid være nogle, som betaler for hjælpen til andre, og det kan sommetider være svært at se, hvordan dette i sidste ende alligevel er til gavn for alle medlemmer.

3F og resten af den organiserede fagbevægelse er afhængig af en stor medlemsskare for at bevare balancen overfor arbejdsgiverne, og hvis det i fremtiden lykkes for modstanderne at nedlægge fællesskabet, vil det da være, fordi de ønsker bedre arbejds- og lønforhold for de tidligere medlemmer? Eller måske højere levestandard og mere velfærd for alle i vort samfund?

Det har helt sikkert noget med økonomi at gøre, men til gavn for hvem?