Vi skal lave vores arbejdsmarkedssystem om, så det bliver konjunkturbestemt. Det er vejen frem til mere og bedre velfærd.

Ved lavkonjunktur skal vi arbejde få timer alle sammen. Ved højkonjunktur skal vi arbejde flere timer alle sammen.

Vi skal også have et arbejdsmarked, der kan rumme alle på overførselsindkomst, vi skal lære at acceptere, at folk er, som folk er. Nogen kan arbejde i 3-5-10-15-20-25-30 timer om ugen.

Det er meget vigtigt, at vi alle byder ind med det, vi nu kan.

Det vil give et mere socialt afbalanceret samfund, og det vil betyde meget for folks velfærd, at man kommer ud blandt andre og bliver accepteret som en del af det danske samfund.

Vi vil få færre syge, som bliver ramt af stress og depression. Det vil helt sikkert også få indflydelse på den kriminalitet, der opstår, når nogen bliver trykket ud af samfundet.

Derfor skal LO-fagbevægelsen, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at overleve samt have arbejdernes opbakning, være med på en total fornyelse, hvor man konjunkturbestemmer arbejdstiden.

Så lad os slå en streg i sandet og starte på en frisk.

Der vil blive nye kampe, fagbevægelsen skal kæmpe for at arbejderne kan få ny og mere velfærd ved at deles om det arbejde, der er på det givne tidspunkt.

Hvis vi ikke forstår at tage skeen i den anden hånd, er vi alvorligt bange for, at fagbevægelsens ledelse kører på første klasse og kører fagbevægelsen lige i afgrunden til skade for deres medlemmer.

Desuden er vi bange for den europæiske velfærds fremtid. Vi synes krigstrommerne lydere højere og højere. Det kan simpelthen ikke passe, at vi er ved at nå hen til bjerget, ligesom da Anden Verdenskrig opstod. Vi må være blevet klogere end dengang.

Men et er sikkert: Hvis vi ikke tager fat for alvor og begynder at ændre dette samfund, så tror vi, det kan gå rigtigt alvorligt galt.

Til sidst til alle på overførselsindkomst og dem i arbejde: Vis I kan ændre jer selv. Man nemlig ikke ændre andet,og vi skal have ændringer, hvis vi skal bevare velfærden på en ny og bedre måde.