19 Jun 2018  

KBH: Spredte skyer, 14 °C

Vestsahara - en glemt koloni

Vestsahara - en glemt koloni

Når turisterne tager på ferie i Marokko, er der ikke mange der tænker på, at landet er Afrikas sidste kolonimagt, og at landet bliver kaldt en af verdens værste torturnationer.

Fra flygtningelejren Smara i Algeriet.
FOTO: Jimmy Munk Larsen
1 af 1

Et par hundrede kilometer fra strandene på De Kanariske Øer ligger Afrikas sidste koloni - Vestsahara. Det var indtil 1975 en spansk koloni. Da Franco lå for døden trak spanierne sig ud, men det betød ikke at Vestsahara blev afkoloniseret.

Mange sahrawiere flygtede under krigen til Algeriet, hvor de lever i flygtningelejre den dag i dag.

I stedet rykkede blot nye kolonimagter ind. Fra nord kom marokkanerne og fra syd mauretanierne. Hverken Marokko eller Mauretanien havde krav på Vestsahara, hvilket også blev stadfæstet af Den Internationale Domstol i Haag.

Det attraktive Vestsahara

Store forekomster af fosfat og gode fiskepladser, gjorde dog Vestsahara til en fristende godbid for naboerne i nord og syd. Resultatet blev en næsten seksten år lang krig, der først sluttede i 1991.

Efter fire år, i 1979, bøjede Mauretanien af og trak sig ud. Dette udnyttede Marokko til også at besætte den sydlige del af Vestsahara, som Mauretanien havde holdt besat.

Mange sahrawiere - Vestsaharas oprindelige befolkning - flygtede under krigen til Algeriet, hvor de lever i flygtningelejre den dag i dag. De tilbageværende sahrawier er af bosætterne fra nord, blevet gjort til et mindretal i deres eget land.

I årene 1980-87 opførte marokkanerne en over to tusinde kilometer lang "sikkerhedsmur", der spærrede de fleste sahrawier inde i den golde og ugæstfri østlige del af landet - mens marokkanerne fik fuld kontrol over de fosfatrige områder og kyststrækningen.

Ved muren, der bevogtes af 150.000-200.000 marokkanske soldater, er verdens største sammenhængende minefelt blevet etableret. Der spekuleres i, at over én million landminer er blevet udlagt. Året efter Skammens Mur stod færdig, blev Marokkos konge Hassan 2. tildelt Elefantordenen...

I 1991 blev der indgået en fredsaftale mellem sahrawiernes frihedsbevægelse Polisario og Marokko. FN indsatte en fredsbevarende styrke og krævede at Marokko afholdt en folkeafstemning om tilhørsforhold. Marokkanerne mener, at afstemningen skal holdes blandt Vestsaharas nuværende befolkning - som inkluderer 100.000 marokkanske bosættere fra nord.

Sahrawierne derimod, mener - med international opbakning, at de stemmeberettigede bør være de knap 75.000, sahrawiere, der var med i den sidste spanske folketælling i 1974.

Folkeafstemningen er aldrig blevet gennemført, men tværtimod flere gange blevet blokeret af Marokko.

Vilkårlige fængslinger, tortur og endda drab er en del af besættelsesmagtens midler til at holde sahrawierne nede. Amnesty International har kaldt Marokko for én af de fem værste torturnationer i verden, hvilket i høj grad skyldes den tortur, der udføres på sahrawierne og de aktivister, der støtter dem.

Vesten har svigtet

EU indgår blandt andet fiskeriaftaler med Marokko, der som besættelsesmagt tjener penge på at sælge sahrawiernes fiskereserver til EU. Det gør EU direkte medskyldige i både udplyndringen af Vestsahara og den vedvarende besættelse. Over 80 lande på verdensplan har anerkendt Vestsahara som nation, men blandt disse er der ikke ét eneste europæisk eller vestligt land.

Hvis sahrawierne havde kæmpet imod besættelsen af deres land, ved at begå terrorangreb i Agadir og Marrakech og kidnappe vestlige turister, ville vi uden tvivl have kendt til både dem og deres sag. 

Men det gør de ikke.

I stedet har sahrawierne sværget til fredelig modstand mod besættelsen. Det er nobelt, men ikke noget der går viralt - derfor hører vi intet fra Vestsahara.

07. jun. 2018 - 08:23   07. jun. 2018 - 08:30

Læserbrev

af Jimmy Munk Larsen, Aalborg