23 Apr 2017  

KBH: Spredte skyer, 7 °C

Systematisk misinformation om Venezuela

Systematisk misinformation om Venezuela

Information har ry for at være en progressiv avis. Men når det drejer sig om information om Venezuela stiller sagen sig åbenbart anderledes.

Venezuelas folkevalgte præsident Nicolas Maduro (til højre) modtager Bolivias præsident Evo Morales under et topmøde i alliancen af ALBA-lande for at markere fire-årsdødsdagen for Venezuelas tidligere præsident Hugo Chavez den 5. marts.
FOTO: Carlos Garcia Rawlins/Reuters/Scanpix
1 af 1

Den 4. marts bragtes en artikel i Information af stærkt misvisende karakter, tydeligvis baseret på de USA-styrede internationale nyhedsbureauer.

Det ville være godt, hvis Information ville bringe nogle objektive og velinformerende artikler. Det er der brug for.

Da Chávez kom til magten i 1999, lykkedes det på kun 15 år at løfte Venezuela ud af fattigdommen og ind i en positiv udvikling med omfattende programmer på madvare-, uddannelses- og boligområdet. Massivt boligbyggeri, supermarkeder med billige priser, økologisk landbrug og bæredygtigt fiskeri. Dette bekræftes af FN organisationer.

Men landet er historisk den største olieproducent i Latinamerika, USA's baggård, og blev derfor en konstant skydeskive for USA's mediekrig med finansiel støtte til det højreradikale nationale bourgeoisi, som drømmer om fordums kronede dage baseret på olien.

Disse ultrahøjre-elementer opererer via massiv misinformation, sabotageaktioner og voldelige angreb på statslige institutioner, og styrede gadeoptøjer, også med brug af våben.

Det er baggrunden for, at den demokratisk valgte regering med Maduro i spidsen må kæmpe op ad bakke for at fastholde de sociale programmer, trods regeringens årelange forsøg på at få en national dialog om fred med oppositionen op at stå med deltagelse af de latinamerikanske samarbejdsorganisationer. Disse forsøg saboteres fra ultrahøjres side med alle midler.

Det ville være godt, hvis Information ville bringe nogle objektive og velinformerende artikler. Det er der brug for.

Ovenstående er nægtet optagelse i Information

15. mar. 2017 - 08:20   15. mar. 2017 - 08:30

Læserbrev

af Hanne Leni Andersen, København