16 Jan 2018  

KBH: Spredte skyer, 3 °C

Støtte til de politiske fanger i USA

Støtte til de politiske fanger i USA

Der sidder stadig folk fra Black Panther Party arresteret i USA. Og de har i høj grad brug for vores solidaritet.

En ny bevægelse af modstand mod racisme og fascisme er vokset frem i USA: Black Lives Matter.
FOTO: The All-Nite Images New York, USA
1 af 1

Internationalt Forums landsmøde udtrykker sin støtte til de politiske fanger fra den antiracistiske og antiimperialistiske kamp i USA og deres krav om en undersøgelse af brud på de politiske fangers menneskerettigheder fra "United Nation International Jurist". 

Med Trump som præsident i USA er neofascismen og racismen på fremmarch. 

Med Trump som præsident i USA er neofascismen og racismen på fremmarch. Det kommer blandt andet til udtryk ved politibrutalitet og det amerikanske fængselssystem. Det er blevet imødegået med af en ny bølge af modstand ikke mindst fra bevægelsen: "Black Lives matter".

Racismen har en lang historie I USA. Nationen blev grundlagt på fordrivelsen og udryddelsen af den oprindelige befolkning og slaveriet.

Den antiracistiske modstand i USA har ligeledes en lang historie. I slutningen af 1960'erne og begyndelsen 1970'erne, efter mordet på Matin Luther King, voksede "Black Panter "Party" frem som en antiracistisk selvforsvarsbevægelse mod politibrutalitet.

Black Panter-bevægelsen havde desuden et radikalt anti-kapitalistisk og anti-imperialistisk perspektiv på deres kamp. De blev mødt med FBI´s og CIA´s magtapparat for fuld styrke: likvideringer, og lange fængselsstraffe til følge.

Nu mere end 40 år efter sidder der stadig medlemmer af Black Panter Party i USA high-security-fængsler, mange af dem i isolation. De har brug for vores solidaritet og vi har brug for deres erfaringer i den antiracistiske kamp.

08. dec. 2017 - 08:17   08. dec. 2017 - 08:20

Læserbrev

fra Internationalt Forums landsmøde