23 Oct 2017  

KBH: Spredte skyer, 8 °C

Socialdemokratiet er snart identisk med DF

Socialdemokratiet er snart identisk med DF

Det store arbejderparti rykker stadig længere til højre. Jeg vil have det gamle arbejderparti tilbage.

Jeg synes, vi har set et Socialdemokratiet, der er gået længere og længere væk fra deres værdier og politik, og gået på kompromis med for mange ting for at kunne få en lille smule indflydelse.

Socialdemokratiet har i lang tid været på vej væk fra den politik, der engang var kendetegnet for arbejderpartiet, men et arbejderparti kan man desværre ikke længere kalde det, eftersom man ser flere og flere reformer og stramninger på velfærdsydelser. Det går i sidste ende ud over de normale arbejdere. Jeg er rigtig ked af ikke at kunne kende det parti, jeg engang syntes repræsenterede mine holdninger.

Et arbejderparti kan man desværre ikke længere kalde det, eftersom man ser flere og flere reformer og stramninger på velfærdsydelser.

I lang tid har man kunnet sætte større og større lighedstegn mellem socialdemokratiet og de borgerlige partier, og det skuffer da enormt. Vi har måske mest set det rykke, da Helle Thorning kom på posten som partiformand. Hun siger: "Jeg har prøvet at afskaffe en blokpolitik, som jeg ikke har ment var godt, og har derfor samarbejdet med alle partier, men jeg føler ikke jeg har fået den respekt, jeg har fortjent.”

Kunne det måske være, fordi du har gået med på aftaler, der er gået ud over arbejderne? Selvfølgelig var de Radikale også en kæp i hjulet på den tidligere regerings planer.

Da Mette Frederiksen kom til, havde jeg dog set en anden tilgang til det, Helles havde efterladt. Men nej, jeg har kun set en formand, som har bevæget sig fra de borgerlige over til en politik, der minder om Dansk Folkeparti. Man har i en lang periode hørt om Tulle og Mettes flirt i samtlige aviser, og som min far sagde, "Hvis det er det, der skal til for at få indflydelse på den nuværendes regerings beslutninger, hvad er der så galt i det?"

Hvis man var en snu forretningsmand, kunne man da godt se fordelen i et samspil mellem de to største partier, men dette er ikke en forretning, og vi skal få den almindelige borgers værdier på banen igen, i stedet for at hoppe på den mere populære fjendtlige udlændingepolitik.

Jeg tror desværre, at Mette Frederiksen har set fidusen i at have en strammere udlændingepolitik, for så at kunne blive statsminister med DF i regering. 

  • Dansk Folkeparti får ikke lige så stor en opbakning som ved sidste valg, og bliver en fiasko som SF ved valget i 2015.
  • Socialdemokratiet får på grund af deres nye partiprogram langt væk fra den gamle politik, ikke nok stemmer og kan slet ikke danne en regering.
  • De danner regering med Dansk Folkeparti, og forringer Danmark med deres "nye" borgerlige politik.

Hvis der ikke snart sker noget drastisk, bliver Socialdemokratiet et nyt borgerligt parti, og det vil være ødelæggende for dansk politik at miste så stort et balanceskabende parti til fordel for kapitalisternes egoisme. Jeg vil have det gamle arbejderparti tilbage, der går ind for forbedringer, lighed og tryghed for den almindelige arbejder og velfærdssystemet.

David Nielsen er 16 år og studerende på højere handelsgymnasium i Randers. Forkortet af redaktionen.

 

 

 

 

03. okt. 2017 - 08:11   03. okt. 2017 - 08:20

Læserbrev

af David Nielsen, Randers, studerende