24 May 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 19 °C

Råd til velfærd?

Råd til velfærd?

Det er åbenbart lykkedes at bilde danskerne ind, at vi ikke lever i et klassesamfund, selvom ulighederne bliver stadig mere skarpt trukket op.

Socialdemokratiet har ( sammen med SF)  i efterrationaliseringen af deres ensidige nedskæringer på det sociale område i 2012 begrundet det med at få råd til velfærden. Og samtidig blev der givet skattelettelser til de rigeste.

De borgerliges hjerter banker i hvert fald ikke for de svagest stillede i vores samfund.

Det er i tråd med finansieringen af satspuljerne, hvor blandt andet de rigeste er fritaget for at deltage i betalingen af sociale tiltag, integration og bandekriminalitet med mere.

Det er svært at få det til at passe med ønsket om øget lighed, sammenhængskraft og de bredeste skuldre, der skulle bære de største byrder.

De borgerliges hjerter banker i hvert fald ikke for de svagest stillede i vores samfund.

Her har man slet ingen skrupler over, at mennesker med næsten ingen erhvervsevne ikke får bevilliget førtidspension. Mennesker på overførselindkomster bliver presset så hårdt økonomisk, at vi reelt set i et af verdenens rigeste samfund har fået fattige og større sociale skel i befolkningen. 

De borgerlige har foretaget en indskrænkende fortolkning af velfærden til kun at gælde for sundhed, uddannelse og ældreplejen - den såkaldte kerne- velfærd, og det er lykkedes fordi medierne og venstrefløjen ikke har forholdt sig kritisk til dette bevidste forsøg på at fjerne overførselsindkomsterne fra velfærdsbegrebet.

Det er tankevækkende og foruroligende, at denne manglende sociale ansvarlighed er sket på grund af Det radikale Venstre, SF og Socialdemokratiet, der dybest set må dele de borgerliges holdning om kun at favorisere den bedst stillede del af befolkningen, så mennesker i en usikker position (flygtninge) og de økomisk svageste i samfundet fortsat skal betale for udbyggelsen af uligheden.

Det er desværre lykkedes for nogle at bilde befolkningen ind, at vi ikke lever i et klassesamfund, selvom det er faktum, at der fra 1982 er ført en rendyrket klassepolitik, som viser sig ved en skæv fordelingspolitik.

Det har kunnet lade sig gøre blandt andet på grundlag af, at mange på venstrefløjen har givet køb på den socialistiske tankegang, og nogle har i deres EU-begejstring taget den mest ultraliberalistiske økonomiske teori til sig.

 

22. dec. 2017 - 08:16   22. dec. 2017 - 08:20

Læserbrev

af Kim Nielsen, Køge