12 Dec 2017  

KBH: Overskyet, 1 °C

Om at tage ansvar på godt og ondt

Om at tage ansvar på godt og ondt

Det har altid været Socialdemokratiets politik at tage ansvar. Men når det handler om flygtningepolitik, så ser det ikke kønt ud. Hverken nu eller i et historisk tilbageblik.

FOTO: Henning Bagger/Scanpix
1 af 1

Allerede før tyskerne besatte Danmark, var den danske regering med Stauning som statsminister mere solidarisk med Hitlers regime end med de tyskere, der i håb om at komme væk fra nazisternes forfølgelser forsøgte at flygte til Danmark.

Når de tyske flygtninge passerede den tysk-danske grænse, blev de sendt tilbage til Tyskland, hvor de straks blev arresteret og sendt i tilintetgørelseslejre.

Når de tyske flygtninge passerede den tysk-danske grænse, blev de sendt tilbage til Tyskland, hvor de straks blev arresteret og sendt i tilintetgørelseslejre. Kun få overlevede. Og måtte leve resten af deres liv med svære men.

I et månedsbrev fra 31.oktober 1941 beretter det illegale Land og Folk fra en finanslovsdebat i "samlingsregeringen", hvor  Stauning citeres for følgende: "Jeg ser Besættelsen som et led i det mægtige Opgør, hvori Tyskland befinder sig for at skabe nye Tilstande i Europa. Man maa ikke forglemme Baggrunden ved Bedømmelse af Situationens Problemer, og vi har i den Udstrækning, de har meldt sig, medvirket til en Løsning, og vi har her på Rigsdagen skabt et Samarbejde, som vil være til af betydelig Fordel, naar Udviklingen skrider Frem." 

Socialdemokraterne i dag

På den Socialdemokratiske kongres i Aalborg for nylig erklærede partiformand Mette Frederiksen: 

"Socialdemokratiet har altid været parat til at tage ansvar. Også for de svære beslutninger. I regering og i opposition. Det er i vores DNA. Men husk altid at spørge: Hvad er formålet? "

Nu står der igen mennesker i nød og banker på vores dør. Familier, der er flygtet fra en krig, hvor deres by og deres hjem er sønderbombet. Familiemedlemmer, der er dræbt under meningsløse bombardementer. Familier, der har vandret ad ufarbare veje, har sat livet på spil ved at sejle over vande, hvor druknedøden var en stor risiko. Og nu lever de i overfyldte flygtningelejre. Familier, som FN vurderer som de mest udsatte og derfor har opfordret Danmark til at modtage en kvote på 500 eller fem flygtninge til hver af vore kommuner, som vi - et land, der har resurserne til at hjælpe - skulle modtage.

Mette Frederiksen fører sin tale over på bandekrigen og på, "at meget af kriminaliteten ... desværre hænger uløseligt sammen med en gruppe af unge med indvandrerbaggrund".

Hun siger: "Lad det være sagt med det samme. Vi har mange med indvandrerbaggrund i Danmark, der klarer sig godt..... Det ændrer bare ikke på, at vi samtidig står med nogle kolossale store problemer. På grund af en fejlslagen integrationsindsats".

Er det ansvarligt?

Så kommer Mette Frederiksen med et eksempel fra en børnehave, som hun har besøgt i København, hvor "ikke et af børnene have dansk oprindelse. Der er derfor, vi er så optaget af, at Danmark skal kunne følge med. Vores fællesskab skal kunne følge med. Kort sagt. Der er grænser for, hvor mange nye udlændinge vi kan tage imod".

Hvorfor er der ikke nogen, der spørger: Er der slet ingen af de børn, der er født i Danmark? Er der heller ikke en eneste af disse børns forældre, der er født i Danmark? Og er der slet ikke nogen af disse børns forældre, der er blandt de indvandrere, der klarer sig godt og bidrager til det danske samfund? 

På grund af en lille gruppe kriminelle og en børnehave, som efter Mette Frederiksens udsagn ikke har nogle børn med dansk baggrund, kan vi ikke efterleve FN's anmodning om at modtage fem kvoteflygninge i hver af Danmarks kommuner.

09. nov. 2017 - 08:02   09. nov. 2017 - 08:10

Læserbrev

af John Christoffersen, Nykøbing Sjælland