25 May 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 22 °C

Kongens håndlangere ville dræbe redaktør

Kongens håndlangere ville dræbe redaktør

En avisartikel om Swazilands enevældige konges lyssky forretninger resulterede i dødstrusler mod bladets redaktør.

I juni sidste år skrev og udgav Zweli Martin Dlamini en artikel om Swazi Mobile, et teleselskab, der ejes af kong Mswati og administreres af den lokale forretningsmand Victor Gamedze.

Historiens hovedpointe var, at de to havde tvunget Swazilands regering til at sikre, at det statsejede teleselskab SPTC ikke kunne konkurrere med Swazi Mobile, som de begge havde aktier i.

Kort tid efter at historien var i avisen, truede Gamedze mig i telefonen. Han fortalte mig, at han ville ’ordne mig.

Men det skulle Dlamini ikke have gjort. "Kort tid efter at historien var i avisen, truede Gamedze mig i telefonen. Han fortalte mig, at han ville ’ordne mig’.

Senere meddelte kommunikationsministeren mig, at kongen ikke var tilfreds med artiklen, og at han havde krævet, at avisen blev lukket", siger Dlamini.

Efter at Swaziland Shopping var blevet lukket, fik han at vide, at politiet ville arrestere ham og forgifte ham i fængslet.

Zweli Martin Dlamini frygtede for sit liv, og flygtede derfor til nabolandet Sydafrika.

Trusler og tvang

Det er nemlig ikke sjældent, at Swazilands politi torturerer – og nogle gange endda dræber – aktivister, der udfordrer kongens magt, hvilket Amnesty International og andre menneskerettighedsorganisationer gentagne gange har dokumenteret.

Swaziland ligger desuden helt nede som nummer 152 på Reporters Without Borders pressefrihedsindeks. "Der er ingen pressefrihed i landet", siger NGO’en.

Der har været adskillige eksempler på, at journalister og aviser i Swaziland er blevet truet til at trække historier om kongen tilbage og undskylde.

Victor Gamedze har for sin del truet og tævet journalister, der har skrevet historier om ham, som han ikke har været tilfreds med.

Hvorfor gør verden ikke noget?

"Medierne og journalisterne i Swaziland bliver holdt som gidsler af staten. Men hvis kampen for demokrati skal vindes, er det nødvendigt, at medierne er frie, så verden får at vide, hvad der sker i vores land", siger Zweli Martin Dlamini.

Sicelo Vilane, der er generalsekretær for landets fagforening for mediearbejdere, Media Workers Union of Swaziland, insisterer på, at anklagerne imod Dlamini er falske, ligesom han mener, at det er på tide, at verdenssamfundet træder i karakter.

"Der er ingen fri presse i Swaziland, og regimet krænker journalisternes ytringsfrihed. Hvorfor gør verden ikke noget", spørger Vilane.

26. jan. 2018 - 08:41   26. jan. 2018 - 08:50

Læserbrev

af Peter Kenworthy, Afrika Kontakt