01 May 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 5 °C

Feminist, humanist og anti-fascist

Feminist, humanist og anti-fascist

Med "Hjertets Kalejdoskop" har Beverley Driver Eddy præsteret den hidtil bedste biografi om den danske stjerneforfatter Karin Michaëlis og hendes betydningsfulde virke.

Karin Michaëlis og hendes første mand, Sophus Michaëlis.

Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Nu er den pensionerede amerikanske litteraturprofessor Beverley Driver Eddys biografi "Hjertets Kalejdoskop" fra 2003 om den danske feminist, humanist og anti-fascistiske forfatter udkommet på dansk.

Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

Karin Michaëlis kom til verden som Katharina Marie Beck Brøndum i et småborgerligt Randers-hjem i 1872. Moderen bandt kranse og faderen var telegrafist. Hun blev fra barnsben opdraget til at vise medlidenhed, være villig til at give væk og "nøjes med lidt og holde af hvad der var sundt".

Ægteskabet med Sophus

Som ung drømte hun om at blive pianist, komponist og digter. Hun var privatlærerinde på diverse herregårde, inden hun arriverede til København, hvor hendes klaverlærer mente hun skulle søge andre veje. Det blev, heldigvis, forfattergerningen.

I 1898 blev hun gift med den fem år ældre digter Sophus Michaëlis. Ægteskabet, der varede frem til 1911, gav hende adgang til det litterære miljø, herunder brødrene Brandes, Herman Bang og Gyldendals legendariske direktør Peter Nansen, hvem hun var forelsket i resten af sit liv. I 1912 giftede hun sig med en yngre akademiker Charles Stangeland. Grundet hans jalousi blev det opløst i 1930.

Begge ægteskaber var barnløse. I 1908 byggede hun og Sophus feriehuset Torelore på Thurø. Efter skilsmissen fra Sophus benyttede hun huset til helårsbolig.

Det litterære gennembrud

Hun debuterede i 1898 med fire historier i ’Højt spil’, som ikke vakte nogen opmærksomhed. Først hendes fjerde og femte bog "Barnet" og "Lillemor" fra 1902 blev hendes gennembrud. "Barnet" omhandler en døende pubertetspiges dagbog.

I alt udgav hun, foruden et hav af rejseartikler, 36 romaner for voksne, ni børnebøger og to selvbiografier, hvor især "Vidunderlige verden" fra 1948 bør nævnes. Bøgerne kom i millionoplag og er oversat til over tyve sprog. Især i Tyskland og Østrig var hun populær

Michaëlis var ingen intellektuel, men talte altid ud fra hjertet. Ideologier var ikke hende, hvorimod den spontane handling lå bedre til hende. Hendes selvopofrelse var så stor, at rygtet vil, at hun var inspirationen til figuren Shen Teh i Brechts teaterstykke "Det gode menneske fra Sezuan", om kvinden der trods udnyttelse vedblev at hjælpe andre. Herhjemme er teksterne især kendt fra sangeren Sebastians album af samme navn.

Traumer og samfundsliv

Temaerne i hendes forfatterskab var traumatiske ægteskaber, forældre–børn relationen, kvindens psyke, seksualitet og undertrykkelse både fra manden og sig selv, samt forsvar for samfundets svageste. Hendes sprog var let, bøgerne spændende og appellerede til et massepublikum.

De vigtigste er brevvekslingen "Kvindehjerter" (1910) med Betty Nansen om kvinder og kunst samt kvinderomanen "Den farlige alder" (1910) om kvinders overgangsalder, senere filmatiseret med Asta Nielsen i hovedrollen.

Bogen var en kæmpe succes, og solgte over en million eksemplarer. Den vakte vild debat i kvindebevægelsen, men betød også, at hun blev inviteret til det meste af Europa for at holde foredrag - foredrag der mange steder udløste demonstrationer.

I 1914 skrev hun "Glædens skole" om en reformpædagogisk skole i Wien. Skolen var ledet af hendes veninde Eugenie Schwarzwald der blandt andet havde Helene Weigel, der senere blev gift med Bertolt Brecht, som elev.

Hun blev livsvarigt venner med parret og fik mange venner i byen, blandt dem forfatteren Thomas Mann, Albert Einstein, maleren Käthe Kolwitz, anarkisten Emma Goldman og den revolutionære amerikanske journalist Agnes Smedley.

Sidstnævnte blev herhjemme kendt for den mesterlige bog "Kun en kvinde", som hun skrev hos Karin Michaëlis på Thurø i 1933 og hvor Karin Michaëlis skrev forordet.

I 1923 skrev hun bogen ’’Syv søstre sad" som var inspireret af Goldman og Smedleys måde at leve på. Som kuriosum skal nævnes at Hans Scherfig mødte sin senere hustru Elisabeth Karlinsky hos Schwarzwald.

Pacifisme og aborter

Efter Første Verdenskrig var Michaëlis en central figur i at sikre underernærede "wienerbørns" ophold i Danmark. I 1916 skrev hun "Krigens ofre" om nøden i det sønderbombede Østrig. Det standpunkt var ikke politisk velset. Også hendes syn på kvinders ret til abort og moderskab uden for ægteskab vakte stor modstand.

Michaëlis støttede gennem det kommunistiske Røde Hjælp politiske fanger og deres familie. Altid var hun klar til at bidrage humanitært, hvor hun kunne. Det betød, at hun var myreflittig med såvel skriverierne som med foredragsturneer, der strakte sig over hele Europa.

På en rejse i 1920 mødte hun den ungarske kommunist Balázs, med hvem hun skrev "30 dages lån" om skjult kærlighed, udformet som to dagbøger.

Bøgerne om Bibi

Inspireret af Schwarzwalds pædagogik begyndte hun at skrive en serie børnebøger med pigen Bibi som hovedpersonen. Moralen var, at børn lærer gennem erfaringer og oplevelser på egen hånd. Hendes bøger inspirerede senere svenske Astrid Lindgren til sine Pippi Langstrømpe bøger. Bibi-bøgerne var nogle af de mest læste børnebøger i 1930’ernes Europa.

Michaëlis var nu så godt økonomisk stillet, at hun investerede i flere huse på Thurø. De blev flittigt brugt af hendes venner og kollegaer, og i 30’erne af politiske flygtninge, hvor Bertolt Brecht nok er den mest prominente.

Han udgav senere otte fortællinger med titlen "Karins Erzählungen" (Karins fortællinger", red.), der mest fremstår som Michaëlis anekdoter.

Anti-fascistisk arbejde

Hendes engagement i det anti-fascistiske arbejde betød, at hun deltog i den første antikrigskongres i Amsterdam i 1932. Allerede på dette tidspunkt havde hun agiteret mod Hitler på sine oplæsningsturneer i Tyskland og Østrig.

To år eftersejlede hun og Brecht til Paris, hvor de begge skulle tale til den "Første internationale Forfatterkongres til Forsvar for Kulturen". Hun talte om "Solidaritet mellem forfattere".

En rejse skilte sig ud. Det var, da hun besøgte det socialistiske Sovjetunionen i 1934. Formålet var artikler til Politiken og stof til en ny Bibi-bog. Det var journalisten og humanisten, der oplevede Sovjetunionen. Behandlingen af kvinder, børn og ældre begejstrede hende. Især hvorledes prostituerede og hjemløse børn blev hjulpet til et mere værdigt liv.

På rejsen mødte hun både Lenins enke Krupskaja, Molotov og Bukharin.

Da man afholdt anti-krigskongressen i Paris, midt under den spanske borgerkrig, i 1937, var hun sammen med Andersen Nexø, indbudt som taler. Ud over at tale om støtte til republikken solgte hun alle sine smykker til fordel for republikken

Bogen om Bibi i Sovjetunionen blev desværre ikke til noget, men i stedet kom den anti-autoritære børnebog ’Den grønne ø". Her havde børnene taget magten og afskaffet ejendomsretten. De bestemte på demokratisk vis og var venlige mød jøderne. Bogen blev censureret i Tyskland, hvor hun var et meganavn og den borgerlige presse herhjemme advarede mod den.

Senere blev mange af hendes bøger forbudt i Tyskland, hendes tilgodehavender indefrosset, hvilket var en økonomisk katastrofe for hende.

Til USA

På en reportagerejse til USA i 1939 blev hun opfordret til at blive, og gik i eksil helt frem til 1946, da al hendes ejendom i Danmark var konfiskeret af nazisterne. I otte måneder boede hun hos familien Brecht i Santa Monica i det solrige Californien, dagligt overvåget af FBI, og et stykke tid i kunstnerkolonien Yaddo, hvor veninden Smedley opholdt sig.

Hendes mange internationale venner fejrede hende i New York i 1942, da hun fyldte 70 år. Da hun efter besættelsen vendte hjem fik hun en folkelig modtagelse og blev æresborger på Thurø.

Da hun i 1948 havde 50 års jubilæum frabad hun sig blomster, og opfordrede sine kvindelige læsere til i stedet at sende et kort til hende hvorpå der stod ’Har i dagens anledning meldt mig ind i "Kvindernes Liga for Fred og Fred".

Hendes helbred og økonomi var ikke hvad det havde været og hun døde svag og fattig på et pensionat i København i 1950. Hun ligger begravet på Thurø kirkegård.

Beverley Driver Eddys biografi er nok den hidtil bedste introduktion til forståelse af Karin Michaëlis omfattende forfatterskab og liv. Biografien er lidt af en guldgrube for folk med interesse for forfatteren, feministen og humanisten, og det bliver nok bogen om Michaëlis.

22. jun. 2014 - 08:00   22. jun. 2014 - 08:00

Boganmeldelse

Bjarne Nielsen
Anmelder
Hjertets Kalejdoskop

Beverley Driver Eddy: Hjertets Kalejdoskop. En biografi om Karin Michaëlis. Revideret og oversat af Kirsten Klitgård. 442 sider 200 kr. plus porto hos kirsten.klitgård@post.tele.dk. Karin Michaëlis Selskabet.

Vurdering: 5 stjerner