Danske organisationer der står vagt om menneskerettigheder, herunder ytringsfrihed og frihed fra tortur, bør finde sammen og sige fra overfor Putins dom over Pussy Riot og tale med store bogstaver om Assange-sagen.

Det gælder for eksempel Amnesty International, Dansk PEN, FN-forbundet og de forskellige danske antitorturcentre under det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT) samt fagforeninger som for eksempel Dansk Journalistforbund, Dansk Magisterforening, PROSA og 3F.

De bør ikke kun sige fra, men danne fælles front i protesten. De bør forene deres kræfter i dels at protestere over dommen over Pussy Riot i Rusland og dels udtrykke støtte til Ecuador, der modigt har givet WikiLeak's stifter, Julian Assange, politisk asyl.

De tre russiske kvinder i punkbandet Pussy Riot, der spillede en Putin-kritisk sang i en kirke i Moskva, blev den 17. august idømt to års fængsel for "hooliganisme motiveret af religiøst had”. Dommen, der er et frontalangreb på ytringsfriheden i Rusland, giver lejlighed til at sætte fokus på ytringfrihedens trange vilkår i Putins Rusland.   

Retssagen er endnu et eksempel på, hvordan Putin-styret forsøger at undertrykke systemkritikerne.

Dommen, som er politisk motiveret, viser, at Rusland har indført en lang række begrænsninger for ytrings- og forsamlingsfriheden som reaktion på de store demonstrationer i foråret, da Vladimir Putin blev indsat som præsident.

Chikane og forfølgelse

Siden er aktivister, journalister, advokater og menneskerettighedsforkæmpere blevet chikaneret, forfulgt og anklaget for forbrydelser, de ikke har begået, og er blevet dømt ved retssager, der minder om skueprocesser. Pussy Riot-sagen handler ikke om religiøst had, men er en politisk kritik af det tætte samarbejde mellem præsident Putin og den russisk-ortodokse kirke. 

Myndighedernes reaktion på en handling, som først og fremmest må ses som en politisk meningsytring, er uforholdsmæssig og krænker menneskerettighederne. Den viser Putins behov for at statuere et eksempel for at gøre de mange protester mod hans styre tavse.

Pussy Riot's advokat, Nikolai Polozov, meddelte den 20. august, at de dømte nægtede at bede Putin om benådning, men de vil appellere dommen, både i Rusland og ved en international domstol som Den europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

Hvis den bliver stående, bør den indbringes  for Den europæiske Menneskerettighedsdomstol, som blandt andet vil kunne vurdere, om retssagen har været retfærdig, og om ytringsfriheden er blevet respekteret. Der er og bliver derfor en god lejlighed til at sætte fokus på situationen i Rusland.

Julian Assange's mod

Julian Assange har brugt ytringsfriheden til fremme af menneskerettigheder såvel globalt, men også i forhold til Danmark specifikt.

Redaktør Anders Jerichow kunne for eksempel i november 2010 i Politiken fortælle, hvordan Assange ved et møde i Jordans hovedstad, Amman, brugte sin offentlige fremtræden til at fortælle, hvordan Danmark måtte gå til WikiLeaks for at få adgang til flere hundredtusinde dokumenter, som dets allierede, USA, ikke selv vil hjælpe med.

Dokumenterne skulle belyse danske soldaters medvirken til overdragelse af krigsfanger til irakiske myndigheder, der har praktiseret tortur.

Med rette var Assange stolt over at kunne give Danmark fri adgang til de følsomme dokumenter, som USA - i strid med sin forpligtelse i henhold til FN's konvention mod tortur - ikke selv har villet hjælpe Danmark med. 

Med rette mente han, at USA misbrugte sin magt til at undertrykke oplysninger af indlysende interesse for offentligheden, mens WikiLeaks' offentliggørelse af nye dokumenter, der var forbundet med USA's krigsførelse i Irak, kunne bidrage til at hindre krigsforbrydelser i fremtiden.

Som foregangsland i arbejdet mod tortur burde vi i Danmark udtrykke vores tak for Julian Assanges mod. Dagbladet Arbejderen og danske aviser burde alle oversætte og bringe Assange's korte og klare tale fra balkonen på Ecuadors ambassade i London den 18. august.

I sin tale støttede Assange ligefrem Villy Søvndals angivelige mærkesag, nemlig forsvaret for Bahrains modige menneskerettighedsforkæmper, og samtidig tog han klart afstand fra dommen mod Pussy Riot på to år for en politisk happening i Putins Rusland, hvor ytrings- og pressefrihed oplever stadig trangere kår.

Julian Assange sluttede sin tale sådan: "Der er enhed i undertrykkelsen. Der må være absolut enhed og beslutsomhed i modsvaret”.

Diplomatiske garantier er værdiløse

Man kan naturligvis savne, at Julian Assange i talen ikke eksplicit forholdt sig til Sveriges ønske om, at Storbritannien skal udlevere ham til retsforfølgelse i Sverige. På den anden side kan man godt forstå hans frygt, ikke mindst hvis Sverige udleverer ham til USA, hvor Assange risikerer dødsstraf. Nok anses Sverige som værende et retssamfund, og talsmænd for den svenske regering afviser, at man vil udlevere Assange til USA.

Man skal have en meget kort hukommelse, hvis man ikke husker, at Sverige i strid med internationale konventioner for få år siden udviste såkaldte terrormistænkte og derved udsatte dem for tortur i Mubaraks berygtede egyptiske fængsler. Det skete netop under henvisning til diplomatiske garantier, som i den forbindelse viste sig at være værdiløse. 

Jeg håber, at danske organisationer der står vagt om ytringsfrihed, som for eksempel Amnesty International, Dansk PEN, FN-forbundet samt Dansk Journalistforbund og Dansk Magisterforening, forenes i at udtrykke støtte til, at Ecuador modigt har givet WikiLeaks' stifter politisk asyl.