19 Aug 2017  

KBH: Spredte skyer, 17 °C

Frihedskamp før og nu

Frihedskamp før og nu

Hvis opgaven er at skabe en bred bevægelse mod undertrykkelse og krig, for social retfærdighed og fred, så kan vi lære meget af modstandskampen under besættelsen.

Danmarks Frihedsråd forsamlet efter befrielsen i maj 1945. Mogens Fog er nummer fire fra højre.
FOTO: befrielsen1945.dk/Wikimedia
1 af 1

Der er mange ligheder mellem besættelsestiden og Danmark i EU. Under besættelsen blev der skåret i lønnen, dyrtidsreguleringen blev afskaffet, strejker blev forbudt, og de sociale ydelser blev reduceret. Alt det kan vi genfinde i nedskæringspolitikken på Christiansborg, reelt et ekspeditionskontor for EU. 

Derfor er erfaringerne fra besættelsestiden og tiden efter, da Danmark atter blev frit, vigtige. Frit Danmark var Frihedsrådets organ under besættelsen og en vigtig formidler af nyheder, som ikke kom i den tyskvenlige og officielle presse.

Frit Danmark under og efter krigen

I nummer 1/1952 bragte bladet en artikel af Mogens Fog om udviklingen fra organisationens start under besættelsen og til den blev nedlagt 10 år senere. Artiklen giver et godt billede af udviklingen, men rummer også en række mangler i bedømmelsen af mulighederne efter befrielsen. Men det slår mig, hvor lidt klassebevidsthed der findes i Mogens Fogs holdninger.

Han har slet ikke forstået den dybe modsætning mellem arbejderklassen og monopolerne, som er det egentlige indhold i krigen og klassekampen. Det, Fog kan svinge sig op til, er at se Frit Danmark som en videreførelse og ajourføring af Grundtvigs højskoleideer. Det er en borgerlig holdning til spørgsmålet og ikke en marxistisk.

Frit Danmark prøvede at give stødet til en nyskabning i dansk politik.

Det undrer mig også, at man ikke forsøgte at mobilisere hele modstandsbevægelsen i kravene om udrensning, et retsopgør og en befæstelse af demokratiet?

Frihedsrådet havde jo glimrende erfaringer fra folkestrejkerne i 1943 og 1944, som var med til at gennemtvinge helt elementære krav over for besættelsesmagten. Det handlede der om at bruge den styrke og selvtillid, der var opnået i modstandskampen og sikre, at de store ofre ikke var bragt forgæves.

Men alt dette forbigår Mogens Fog desværre, han belyser emnet med følgende bemærkninger:

”På to områder anså vi os i stand til at influere på denne fornyelse: En indsats for bedre sociale kår, opfyldelse af de løfter man under krigen havde givet folkene om en verden i national og samfundsmæssig tryghed - og en påvirkning af det politiske liv, så menigmand mere direkte end før følte sit medansvar og sin pligt i landets forvaltning og dermed bidrog til at nedbryde den partitaktiske isolation. Frit Danmark (prøvede) at give stødet til en nyskabning i dansk politik: En blok af "uafhængige demokrater", der i valgteknisk henseende skulle optræde som parti, og hvis medlemmer, udgået af Frihedsbevægelsens rækker, skulle stille sig til valg på et begrænset fælles program - både om opgøret og med visse økonomiske og sociale krav, men som iøvrigt i Rigsdagen skulle være frit stillet over for de dagsaktuelle problemer".

Efter befrielsen

Det undrer mig også, at da man i januar 1949 valgte at nedlægge Frit Danmark, havde beslutningen ikke bredde; den blev taget med 42 for og 40 imod. Det virker mere som et repræsentantskab end en kongres.

Mogens Fog går i artiklen ind på debatten om udviklingen i Tjekkoslovakiet i 1948, hvor et flertal af partier med kommunisterne i spidsen besluttede at indføre socialismen. En bemærkelsesværdig og fredelig overgang, der skulle genrejse landet efter den Hitler-tyske besættelse.

Vi står midt i en ny frihedskamp, hvor det gælder om at sikre en social og demokratisk fornyelse, som er helt på højde med befrielsens ideer. 

Et flertal i Frit Danmark stemte for at fordømme den udvikling, mens Fog forklarer, hvorfor han og kommunisterne undlod at stemme for den: "Kommunisterne, herunder jeg selv, stemte ikke for denne resolution, men heller ikke imod den. Denne holdning havde en dobbelt begrundelse: Kommunisterne fortolker frihedsprincipperne anderledes end hovedledelsens flertal og anså dem for krænkede på det groveste adskillige steder i verden, som ikke nævnes hverken i denne eller i andre resolutioner fra Frit Danmarks side. Men de ønskede ikke at sprænge en samling, som stadig havde netop den opgave at lade meningerne brydes."

Dette afsnit i artiklen har betydning i et bredere enhedsarbejde, langt ud over den tjekkoslovakiske folkerevolution i 1948.

En ny frihedskamp

Fogs artikel slutter med nogle bemærkninger om kommunisternes muligheder for at komme til orde i debatten. Den sag er lige så aktuel i dag, hvor vide kredse forsøger at sætte kommunisterne uden for Grundloven, som man gjorde det under besættelsen og under den kolde krig.

Derfor var hans vurdering af videreførelse af Frit Danmark som blad også helt rigtig: "Frit Danmark må stadig have den opgave at fremdrage synspunkter og fakta, som forties i den officielle debat. Men kan de anfægtes, må de imødegås på stedet. Det er svigtende ansvarsfølelse blot at lukke sig af i sin egen opfattelse uden at prøve dens bærekraft i åbenlys ordveksling med modparten". 

Fogs artikel er værdifuld som et historisk bidrag til at forstå modstandskampen og de brydninger, der opstod med befrielsen i 1945.

Vi står midt i en ny frihedskamp, hvor det gælder om at sikre dansk selvstændighed og en social og demokratisk fornyelse, som er helt på højde med befrielsens ideer. 

Vi bør sikre, at en dansk løsrivelse fra EU ikke gentager fejltagelserne fra dengang. 

06. jul. 2017 - 08:49   06. jul. 2017 - 08:50

Kronik

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg