26 Jun 2017  

KBH: Let skyet, 13 °C

Fred i vor tid - nej tak, helst ikke

Fred i vor tid - nej tak, helst ikke

Sejrherren i 1989-90, USA, erfarede hurtigt, at den nye, fredelige verden rummede et kæmpeproblem. For hvad gør man med en enorm krigsindustri og et gennemmilitariseret samfund, når fjenden er væk?

En række medlemmer af USA's regeringsstab, som - angiveligt - overværer drabet på Osama bin Laden på en tv-skærm.
FOTO: Wikimedia
1 af 1

Da USSR i 1991 blev opløst, blev USA's enorme militærindustri med ét overflødigt. Men "heldigvis" blev USA den 11. september 2001 angrebet af "ansigtsløse kujoner", der siden har fortsat deres næsten usynlige krig - til glæde for bankerne bag verdens bedste forretning næst efter gæld: Krig.

Mange har i dag glemt, at opløsningen af USSR i 1991 overraskende kastede USA ud i sin værste krise siden Anden Verdenskrig.

100.000 bevæbnede amerikanere truede i midten af 90'erne Clinton-regeringen med borgerkrig. Pressen i USA beskrev det, men i Europa blev det ignoreret. Sejren over ærkefjenden havde en uforudset boomerang-effekt: Storstilede våbenprojekter igangsat af Reagan måtte indstilles, med omfattende tab af arbejdspladser til følge.

Et eksempel er masseproduktionen af verdens hidtil dyreste fly, det UFO-lignende B2-stealthfly. De første 20, der blev leveret ved årsskiftet 93/94, kostede godt og vel en halv Storebæltsbro, 2,2 milliarder dollar stykket. Mange andre militærprojekter blev skrinlagt, da historiske fredsvinde blæste den kolde krig bort.

Sejrherren, USA, erfarede hurtigt, at den nye, fredelige verden rummede et kæmpeproblem. For hvad gør man med en enorm krigsindustri og et gennemmilitariseret samfund, når fjenden er væk?

En Phyrrus sejr

Det amerikanske militærsamfund er, ligesom Pentagon, opbygget under Anden Verdenskrig. Uden krig, eller truslen om krig, er denne konstruktion meningsløs. Eisenhower advarede i 1961 indsigtsfuldt imod "det militærindustrielle kompleks" i sin berømte afskedstale efter otte år som præsident:

"Vi har måttet opbygge en permanent våbenindustri af enorme proportioner... Den totale indflydelse - økonomisk, politisk, ja, selv åndeligt - mærkes i hver en by, regeringsbygninger og statskontorer." En "sideordnet magt" kunne ødelægge USA og dets demokrati, mente Eisenhower, der kendte militæret bedre end nogen.

Efterfølger i præsidentembedet, John F. Kennedy, og hans bror, justitsminister Robert Kennedy, tog modige skridt for blandt andet at indskrænke Pentagons magt og blev formentlig begge myrdet af den grund, i henholdsvis 1963 og 1968.

Reagans Pyrrhus-sejr over USSR i 1991 sendte i hundredtusindvis af amerikanere ud i arbejdsløshed og truede landet med at bryde sammen indefra.

Skyderier mod det Hvide Hus var blevet en tilbagevendende begivenhed.

"Hvordan kan I sige, at USA, verdens frieste nation, er et tyranni?”, sagde Clinton i en tale, efter at amerikanere i april 1995 havde sprængt en regeringsbygning i luften i Oklahoma City og dræbt 168 civile, heraf adskillige børn i en børnehave. Forinden var skyderier mod det Hvide Hus blevet en tilbagevendende begivenhed.

"Terrorister" trak militær-rifler op af sportstasker og begyndte at skyde vildt mod præsidentboligen. Og en narkotikapåvirket pilot forsøgte at lande et sportsfly foran præsidentens soveværelse, men var ikke så god til at flyve, så fly og pilot blev mast op mod muren af Det Hvide Hus.

De bombesprængende, vildt skydende og dårligt flyvende desperadoer kunne med god ret kalde USA et tyranni, for de var pludselig blevet arbejdsløse, overflødige og fattige. 

Reddet af 9/11

Det aldrig opklarede terrorangreb "9/11" fik definitivt vendt den katastrofale udvikling for USA ('s militærindustrielle kompleks), der i det sidste tiår har sat nye rekorder for våbenproduktion og militærbudgetter.

I dag er Reagans vanvittige militærbudgetter med fly til 2,2 milliarder dollars forlængst overgået. Udviklingen af F35-jagerflyet er eksempelvis budgetteret til at koste 2,2 billioner kroner. Storbritannien har bestilt 48 af dem - pris: en milliard stykket.

En ny, nærmest usynlig fjende har i over et årti "heldigvis" truet verden, som den aldrig før er blevet truet. Af et djævelsk terrornetværk ved navn al Qaeda, bestående af usle, allestedsnærværende, muslimske terrorister, oprindeligt under ledelse af en saudiaraber ved navn Osama bin Laden. Pudsigt nok ansat af CIA i begyndelsen af 80'erne til at bekæmpe USSR's militære besættelse af Afghanistan fra 1979-89.

Kispus med bin Laden

Bin Laden havde mirakuløst held med at gemme sig for verdens sidste supermagt, samt alverdens efterretningstjenester i næsten 10 år. Til glæde for de magtfulde investorer bag USA's genrejste militærindustri.

Hver gang en ny, skrattende og kornet "bin Laden"-video blev offentliggjort i Vestens frie, ukritiske og blåøjede medier, fór krigsindustriens aktier opad med raketfart.

Da Senatet og Repræsentanternes Hus i efteråret 2001 gav George W. Bush grønt lys til at føre krig mod Afghanistan, steg Dow Jones-indexet 13 procent i den efterfølgende uge.

Da USA endelig fik ram på den ubevæbnede superterrorist i hans soveværelse i Pakistan i maj 2011, valgte specialstyrkerne at dræbe ham. Efterfølgende blev hans lig fløjet til et amerikansk hangarskib og kastet i havet derfra.

Konspiratorikere har i årevis betvivlet, at bin Laden overhovedet var i live, samt troværdigheden af de mange videotrusler.

I lighed med det Boeing 757-fly, som den 11. september fløj ind i Pentagon, findes der ingen offentliggjorte fotos af bin Laden, da hans liv sluttede forrige år. Det tætteste vi kommer, er en video af en række medlemmer af USA's regeringsstab, som - angiveligt - overværer drabet på Osama bin Laden på en tv-skærm.

Konspiratorikere har i årevis betvivlet, at bin Laden overhovedet var i live, samt troværdigheden af de mange videotrusler, han i 10 år skræmte den vestlige verden fra vid og sans med.

Men man søgte beskyttelse under USA's svært bevæbnede vinger og blev taget rigtig godt imod - blandt andet med gode joint venture-krigsforretninger til nationale regeringer, der tydeligt valgte side i USA's nye sort/hvide verdensorden: "Either you’re with us, or your with the terrorists."

Hvortil den sorte leder af USA's "Nation of Islam", Louis Farrakhan, efterfølgende bemærkede: "Han efterlod os ikke megen plads til at vrikke med numsen. Men vi er hverken med ham eller med terroristerne!"

Bin Laden nåede aldrig at effektuere sine mange trusler mod Vesten. Til gengæld var det af uvurderlig værdi for den genfødte, højteknologiske amerikanske militærstat, at verdens ondeste mand "truede" hele verden år efter år.

Det havde derimod været en katastrofe for USA's militærinteresser, hvis han var blevet fanget i hulerne i Tora Bora i Afghanistan. Man hævdede, at man dér forsøgte at dræbe ham umiddelbart efter, at Vestens såkaldte krig mod terror blev skudt i gang med USA's angreb på Afghanistan i oktober 2001.

En krig, der "heldigvis" er uafsluttet og kun en blandt mange, rigtig gode krigsforretninger i det sidste årti. Danske firmaer som Mærsk og Terma har omsat for et to- eller trecifret milliardbeløb på terrorkrigen.

Svimlende summer

Stik imod alle odds er USA nu på tolvte år forblevet fuldstændig forskånet for "mere" muslimsk terror. Fordi man hurtigt tog en lang række effektive forholdsregler, vil man sige. Blandt andet i form af oprettelsen af et amerikansk sikkerhedsministerium med 170.000 ansatte og et årsbudget (i 2005) på 38 milliarder dollar.

Trods etableringen af et Big Brother-overvågningssamfund uden sidestykke er USA dog ikke istand til at beskytte sig mod sine egne borgere. Således hører vi igen og igen om skudmassakrer på skolebørn og andre civile, udført af stadigt flere uligevægtige amerikanere. Hvordan ender tusindvis af amerikanere årligt som ofre for forrykte medborgere, mens de påståede terrorister ikke får ram på en eneste?

Under USA's markant opgraderede militære ledelse har den vestlige verden i de sidste godt og vel 10 år brugt svimlende summer på den såkaldte krig mod terror. Alene Irak- og Afghanistan-krigene har foreløbig kostet flere billioner dollar og er en væsentlig årsag til USA's astronomiske statsgæld på 16,4 billioner (16.400.000.000.000) dollar.

"Når krig bliver så profitabelt, så garanterer jeg for, at vi kommer til at se mere af det", lød det fra tidligere CIA-rådgiver Chalmers Johnson i den seværdige dokumentarfilm om USA's økonomiske afhængighed af krig,"Why we fight" fra 2005.

EU-landenes forsvarsbudgetter, sam en række andre landes militærudgifter er også mærkbart forøget. Den ekstreme militarisering er helt uforståelig, når man ser på, hvor fredelig verden var i starten af det nye årtusinde. Og sådan set stadig er, når vi ser bort fra Vestens stadigt flere krige, samt massive støtte til anvendelsen af militære midler til løsning af regionale konflikter her og dér og alle vegne.

Jo, mere krig, jo bedre, lader til at at være hele Vestens forrykte parole i disse år.

 

06. maj. 2013 - 12:30   06. maj. 2013 - 12:30

Kronik

af Jesper Petersen, journalist, Haslev