23 Sep 2017  

KBH: Let skyet, 11 °C

Fra piskesmæld til psykisk syg

Fra piskesmæld til psykisk syg

Jobcentrene kan godt henvise folk med fysiske sygdomme til psykolog eller psykiater. Men er det rimeligt? Og hvor stopper den udvikling?

Fysisk syge tvinges til behandling hos en psykolog eller en psykiater, som de finder unødvendig, og vigtigst af alt: de bliver ikke raske af det, tværtimod.
FOTO: Jens Astrup / Scanpix
1 af 1

Langsomt men sikkert er sygdomsopfattelsen i Danmark ved at blive overtaget af psykiatriens bio-psyko-sociale sygdomsopfattelse, som kan benyttes af godtroende behandlere, men også af de mest udspekulerede, hvilket jeg vil vise i det følgende. 

Den sygdomsmodel inkluderer fysiske, psykiske og sociale aspekter, og er således svær at argumentere imod, fordi ethvert menneske indeholder alle tre dele. Før i tiden fejlede en syg borger enten noget fysisk eller noget psykisk, men med den nye forklaringsmodel har psykiatrien fået adgang alle steder i sundhedsvæsenet.

Jobcentrene medvirker til kommunale besparelser

På jobcentrene mødes borgerne også med den bio-psyko-sociale forklaringsmodel, hvilket indebærer, at enhver syg borger kan kanaliseres over i psykiatrien. Borgere presses til psykiater med begrundelsen: behandlingsmuligheder, også selv om borgeren er blevet uarbejdsdygtig for eksempel på grund af en piskesmælds-læsion. 

Kommunen undgår derved at give førtidspension. Psykiatrien tjener på samtaler og mindfulness-sessioner. Den eneste, som ikke har noget ud af det, er borgeren, for skader i nakken heler ikke ved hjælp af samtaler.

Før i tiden fejlede man noget fysisk eller noget psykisk, men med den nye forklaringsmodel har psykiatrien fået adgang alle steder i sundhedsvæsenet.

At kommunerne går ind for den bio-psyko-sociale model ses i "Det store  Tilbage-til-arbejdet-(TTA)-projekt, proces-, effekt- og økonomisk evaluering", udgivet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø til brug i kommunernes sagsbehandling, hvor der står på side 35: "Det store TTA-projekt hviler på en bio-psyko-social sygdomsforståelse.

Grundtanken bag denne sygdomsforståelse er, at en persons evne til at deltage aktivt i hverdags- og arbejdslivet ikke blot er en konsekvens af helbred og sygdom, men også er resultatet af et komplekst samspil mellem individet og dets omgivelser."

Kommunerne henviser ofte fysisk syge borgere til psykiaterne på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Århus, som også benytter den bio-psyko-sociale sygdomsmodel.

Dette ses blandt andet i Dansk Selskab for Almen Medicins nye udgivelse, hvor psykiater Per Fink fra Forskningsklinikken er medforfatter: Klinisk vejledning for almen praksis, Funktionelle lidelser, 2013, side 9: "der er behov for at bringe den bio-psyko-sociale sygdomsmodel i anvendelse".

TrygFonden og Tryg Forsikring

Blandt andet Tryg Forsikringsselskaberne er interesserede i den bio-psyko-sociale forklaringsmodel, for jo flere psykiatriske diagnoser, jo færre udbetalte sygeforsikringer eller arbejdsskade-forsikringer, som kun udbetales i cirka 7 procent af tilfældene ved psykisk sygdom.

Dette understøttes af TrygFonden, som har skudt mange penge i TTA-projektet, og TrygFonden har også givet Forskningsklinikken over 100 millioner kroner til deres projekt funktionelle lidelser, som netop bygger på den bio-psyko-sociale sygdomsmodel.

Opfordrer den bio-psyko-sociale model til kynisme? Modellen kan være et godt udgangspunkt for en samtale på jobcentret, hvor klient og socialrådgiver ofte ikke kender hinanden, men den kan også indeholde elementer af tvang, da den er svær at argumentere imod.

Jo flere psykiatriske diagnoser, jo færre udbetalte syge-eller arbejdsskade-forsikringer, som kun udbetales i cirka 7 procent af tilfældene ved psykisk sygdom.

Den kan derfor bruges til at presse fysisk syge borgere til at indgå i en psykiatrisk behandling. Dette ses mange steder i TTA-projektet, hvor fysisk syge forsøges overtalt til at konsultere en psykolog eller en psykiater, for eksempel står der side 52: "det var vigtigt at afklare, om … sygemeldte med overvejende fysiske helbredsproblemer kunne have gavn af at se en psykolog".

Der er imidlertid ingen effekt for fysisk syge i TTA-projektet, hvor der i konklusionen står, side 235: "Der er ikke sket en forbedring af de sygemeldtes egen vurdering af deres helbred. Endelig er der ikke statistiske signifikante effekter af TTA-indsatsen ... Derimod ses en større negativ effekt på det overordnede fysiske helbred".

Fysisk syge tvinges altså til behandling hos en psykolog eller en psykiater, som de finder unødvendig, og vigtigst af alt: de bliver ikke raske af det, tværtimod. 

Der er altså ingen effekt af psykolog-indsats for fysisk syge, og så er vi tilbage ved udgangspunktet: at den bio-psyko-sociale sygdomsmodel kan benyttes til kynisk at udsætte fysisk syge kronikere for et "behandlingscirkus", som kun giver økonomisk gevinst for kommunerne, behandlerne og de investerende parter. 

Spillet om de fysisk syge er således et kæmpestort spil, hvor den, som har mindst indflydelse og glæde af det, er den fysisk syge. Dette burde give genlyd hos lovgiverne. 

Bente Stenfalk er medlem af Facebook-gruppen "Menneskesynet bag Term-modellen og lægekonsulenternes arbejde".

 

21. jan. 2014 - 09:44   05. feb. 2014 - 14:13

Kronik

af Bente Stenfalk, Odense