23 Oct 2017  

KBH: Spredte skyer, 8 °C

Dansk exit af EU - hvad kræver det?

Dansk exit af EU - hvad kræver det?

Danskerne står overfor vigtige valg i forbindelse med EU, og Folkebevægelsen mod EU har en unik mulighed for at tage teten i denne situation.

FOTO: PN
1 af 1

Storbritannien er nu næsten et halvt år inde i processen for at komme ud af EU. Og lad os slå fast, at briterne står med meget stærke kort på hånden. Der strømmer nemlig mange flere varer fra EU til Storbritannien - i form af eksport - end den modsatte vej.

Hvis vi forbliver i EU, er det med sikkerhed et EU, hvor der vil blive taget hastige skridt i retning af mere politisk union.

Derfor vil en fornuftig handelsaftale også være et krav fra monopolerne i det tilbageværende EU, for ellers mister de penge.

En god aftale for briterne, har stor betydning for alle europæiske folkeslag, for den definerer de rammer, som andre lande kan forhandle indenfor, når de efterfølgende vil ud af EU. 

Men hvad skal vi danskere gøre selv? Hvilke valgmuligheder har vi i lyset af Brexit ?

For det første: Status quo er ikke en valgmulighed. Det må vi gøre folk begribeligt. Vi har to valgmuligheder: Vi kan blive i et EU, som Storbritannien er trådt ud af. Eller vi kan forlade EU i kølvandet på Brexit. 

Hvis vi forbliver i EU, er det med sikkerhed et EU, hvor der vil blive taget hastige skridt i retning af mere politisk union, økonomisk, militært med videre. Se blot på EU-kommissionsformand Junckers nylige tale "om Unionens tilstand", hvor han slår fast, at intet EU-land i fremtiden skal kunne stå udenfor euroen.

Samtidig har vi en regering, hvis erklærede formål er at få Danmark "så tæt på kernen som muligt" i EU. En sådan linje står alle ja-partierne for, så her hjælper et folketingsvalg ikke meget..

De politiske udfordringer

Hvad kræver det så at rykke Danmark ud af EU?  To ting: dels skal vi vinde retten til overhovedet at stemme om medlemskab, men derefter skal vi også vinde en sådan folkeafstemning. Disse to opgaver skal løses i den samme proces.

Der har været spekulationer om, hvorvidt DF-ledelsen ville bruge kravet om en folkeafstemning som en brik i forhandlinger med regeringen. At dømme efter Thulesen-Dahls tale ved DF-landsmødet fornylig, bliver der næppe noget skind ud af den bjørn. Thulesen-Dahl snakker udenom trods massivt pres fra medlemsskaren. 

Et dansk exit fra EU vil være et kæmpe nederlag for den danske monopolkapital og "the establishment"

. Tilsvarende vil det være en kæmpesejr for hele den progressive, folkelige bevægelse i Danmark. Det vil åbne helt nye perspektiver og muligheder for, hvordan vi kan indrette vores land. Derfor bliver det en hård og indædt kamp.

At vinde denne sejr kræver en meget stærk og bred bevægelse. Meget stærkere og bredere end dén Folkebevægelse, vi kender i dag. Folkebevægelsen skal evne at omstille sig, så vi kan optage de nye folk fra alle grupper og lag, - inddrage dem i arbejdet og gøre det til en samlet og enigt kæmpende bevægelse.

Vi skal evne at trække de bedste, også fra midterpartiers og borgerlige partiers vælgerskare (og også eventuelt ledende folk fra disse partier) ind i de lokale og centrale ledelser i Folkebevægelsen.

Viden er det vigtigste våben

De politiske og organisatoriske udfordringer er enorme. Men jeg tror, at den første del af processen handler om at sprede viden og indsigt, samt rejse debatten om, hvad udtræden indebærer, i brede dele af befolkningen, ikke mindst hos tvivlerne. Meningsmålinger efter Brexit viser, at mange danskere gerne vil ud af EU, men de kan ikke gennemskue alle skræmmekampagnerne. Derfor er viden lige nu det vigtigste våben.

Udgangspunktet skal være, at den politiske platform for Daxit er en positiv ja-platform. Vi siger JA til alle de muligheder og friheder, som vi kan genvinde, ved at gå ud af EU: 

  • Vi siger JA til at genetablere en offentlig, skattebaseret velfærd. Det gælder sundhedsvæsen, ældrepleje, folkeskoler.. Det bliver en mulighed, når vi har gjort os fri af EU´s finanspagt og budgetregler.
  • Vi siger JA til at genetablere en offentlig ejet og - styret infrastruktur, kollektiv trafik, postvæsen. Det bliver en mulighed, når vi har gjort os fri af EU´s udbudsregler og -servicedirektiv.
  • Vi siger JA til, at fagbevægelsen igen får mulighed for effektivt at bekæmpe social dumping. Det bliver muligt, når vi slipper for de EU-regler, der gør det fuldt lovligt at ansætte arbejdere på rumænske eller litauiske lønninger i Danmark via et postkassefirma med adresse i Østeuropa. Herigennem kan fagbevægelsen blive sin aktuelle handlingslammelse kvit.
  • Vi siger JA til at kunne genetablere et landbrug, som er sundt og forsvarligt for både producenter, forbrugere og dyr. Unge landmænd skal ikke være kreditbestyrere for banken eller være direkte ansat af en udenlandsk kapitalfond. Dansk landbrug skal være på danske hænder.

Sådanne emner - og flere til - må belyses med ærligt og troværdigt materiale. Og på det grundlag må debatten udvikle sig - i fagforeninger, på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, landboforeninger og andre erhvervskredse, på aftenskoler og så videre. Det kan også være i form af lokale debat-netværk. Dygtige meningsdannere fra alle dele af samfundet må trækkes ind i denne proces.

Kun på dén måde skaber vi en bevægelse, der er politisk stærk nok til at vinde et dansk exit. Folkebevægelsen mod EU har en unik mulighed for at tage teten i dette arbejde og herigennem skabe den fornyelse af organisationen, som er nødvendig, hvis vi skal matche de enorme udfordringer.   

29. sep. 2017 - 08:41   29. sep. 2017 - 08:50

Kronik

af Karen Sunds, medlem af Kommunistisk Parti og Folkebevægelsen mod EU