17 Dec 2017  

KBH: Spredte skyer, 1 °C

30 timer – et stærkt, samlende krav

30 timer – et stærkt, samlende krav

Det er på tide, at arbejderklassen og fagbevægelsen samler sig om et fælles krav, der kan bringe os i offensiven. Kravet om 30 timers arbejdsuge er et sådant krav.

I dag er Velfærdsalliancen det hidtil største og mest samlende lyspunkt i velfærdskampen. Kampen for kortere arbejdstid bør også være en del af kampen for velfærd.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Siden 1980´erne har skiftende regeringer bidraget til at nedbryde alt det, som det tog flere generationer at bygge op: Gode løn- og arbejdsvilkår, det sociale sikkerhedsnet, når vi blev arbejdsløse og syge, velfærd i bred forstand. Ligesom de har solgt ud af vores fælles værdier til storkapitalen og øget utrygheden på arbejdspladserne ved tilslutning til EU´s indre marked.  

Alt for mange søger forgæves efter et job, mens alt for mange arbejder alt for meget. Tusinder går ned med stress eller slides op.

Resultatet er blevet derefter. De sidste 25 år er uligheden vokset dramatisk. De 10 procent rigeste er kun blevet rigere, de 10 procent fattigste fattigere. De store virksomheder betaler udbytter til aktionærerne som aldrig før, hvorimod lønningerne er stagneret, og arbejdernes andel af overskuddet er blevet mindre.

Enkelte grupper af arbejdere og fagforeninger kæmper imod, som de også gjorde i 1980´erne og i 00´erne. I dag er Velfærdsalliancen det hidtil største og mest samlende lyspunkt i velfærdskampen. Det skal vi have mere af.

Men vi skal også formulere et krav, der kan samle bredt i arbejderklassen, et krav, som giver umiddelbar mening for hver enkelt, og som for alvor kan bidrage til at ændre på styrkeforholdene.  

Kravet om 30 timers ugen er et sådant krav. Det er indlysende for de fleste, at vi er nødt til at deles om arbejdet. Alt for mange søger forgæves efter et job, mens alt for mange arbejder alt for meget. Tusinder går ned med stress eller slides op. Børnefamilierne kan ikke få hverdagen til at hænge sammen. Arbejdsmarkedet brydes mere og mere op i deltidsjob og usikre ansættelsesforhold. Og nu står tusindvis af nye robotter klar til at gøre endnu flere overflødige.

Mange år siden sidst

Alligevel forlanger arbejdsgiverne og de fleste partier i folketinget, at vi arbejder mere, hurtigere og længere. Det går bare ikke!

Kortere arbejdstid har altid været et godt svar på den slags. Men det er mere end 25 år siden, vi sidst har fået en arbejdstidsforkortelse. Nu må det være lønmodtagernes tur.  Det mener Enhedslisten. Derfor rejser vi nu debatten om at indføre en 30 timers arbejdsuge. Det sker i form af et større debatoplæg, som er blevet udsendt til alle landets faglige organisationer, til alle, som vil tage del i debatten.

En 30 timers uge vil give job til flere, mindre stress, mere tid til det gode liv med familie og venner. Mere tid til at tage del i samfundet og til at deles om arbejdet i hjemmet. Det er godt for ligestillingen. Og så er det er godt for klimaet – mere tid til at leve bæredygtigt, i stedet for at købe og smide væk. Det handler om vejen til et samfund, hvor det gode arbejdsliv og det gode liv er i centrum.

Det er et krav, der kan samle bredt blandt offentligt og privat ansatte, for alle oplever den pressede hverdag. Den enlige mor, den pressede børnefamilie, dem med de fysisk og psykisk hårde job, de deltidsansatte, der gerne vil have fuld tid, alle kan se sig selv i det krav.

De borgerlige vil protestere

Arbejdsgivere, højrefløjen og de fleste økonomer vil råbe op om uansvarlighed og verdens undergang. Det har de gjort de sidste 100 år, når vi krævede kortere arbejdstid. Alligevel er arbejdsugen forkortet med 23 timer og ferien blevet længere i den periode – og samfundet er blevet umådeligt meget rigere.

Selvfølgelig er det ikke gratis. Vi skal have fuld løn- og personalekompensation. Vi skal ikke bare gå ned i løn og løbe stærkere. Her kan vi finde pengene: Virksomhederne bidrager med en del af overskuddet. Produktiviteten øges gennem teknologiske fremskridt. Færre sygedage, færre nedslidte og flere i arbejde skaber bedre offentlig økonomi. Lønmodtagerne kan veksle en del af reallønsfremgangen til kortere arbejdstid, og samtidig løfte de lavtlønnede.

Arbejdstid aftales ved overenskomsterne. Det skal politikerne ikke blande sig i. Målet er at få sat kravet øverst ved fremtidige overenskomstforhandlinger, jo før jo bedre. Her vil vi sikkert møde modstand hos nogle i toppen, det er helt urealistisk, vil de sige.

De bør hellere se kampen for en 30 timers uge som et redskab til genrejse fagbevægelsen. Det store flertal af medlemmerne vil gerne have fagforeninger, der stiller krav, som kommer alle til gode. Vi kommer heller ikke til at kæmpe alene. Kravet baner sig vej i de nordiske lande, norsk LO har allerede rejst det.  

Selvfølgelig bliver det ikke nemt. Ingen arbejdstidsforkortelse er blevet gennemført, uden at fagbevægelsens medlemmer har været villige til at kæmpe for det. Men hvis vi vil, så kan vi. Så lad os komme i gang med debatten, og få lagt en plan.

13. dec. 2016 - 08:52   13. dec. 2016 - 09:00

Kronik

af Finn Sørensen MF, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten