20 Jun 2013  

KBH: Spredte skyer, let regn, 16 °C

Valgkamp i Hviderusland

Kommentar
05. okt. 2012 - 20:47 Opdateret:  05. okt. 2012 - 21:00

Valgkamp i Hviderusland

Valget afholdes som flertalsvalg i 110 valgkredse. To borgerlige oppositionspartier deltog i valgkampen, men besluttede kort før valget at trække deres kandidater i protest.

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon
Hviderusland
Aksel V. Carlsen

På søndag er der parlamentsvalg i Hviderusland. 295 kandidater er godkendt af myndighederne og kæmper om 110 mandater. To tredjedele af kandidaterne er ”partiløse” tilhængere af præsident Lukashenko, resten er kandidater fra syv af landets i alt 15 partier.

Valget afholdes som flertalsvalg i 110 valgkredse. To borgerlige oppositionspartier deltog i valgkampen, men besluttede kort før valget at trække deres kandidater tilbage i protest mod, at mandaterne angiveligt ”er fordelt på forhånd” og mod fængsling af systemkritikere. Da der i mange valgkredse kun kan vælges mellem to-tre kandidater, er der nu ofte kun én eller to kandidater tilbage.

Landets venstrefløj omfatter tre partier.

Det mindste af dem er Kommunistisk Arbejderparti, BKPT, der betragter sig som konstruktiv opposition til Lukashenko. Det tager afstand fra de borgerlige partiers valgboykot. Partiet er ikke opstillingsberettiget.

Det største af de tre, det kommunistiske, BKP, der havde otte pladser i det gamle parlament, er loyal over for Lukashenko. Det opstiller 21 kandidater, heraf fem kvinder.

Der er ofte kun én eller to kandidater at stemme på i en valgkreds.

Det tredje, Venstrepartiet ”En Retfærdig Verden”, LP-SM, der indgår i Det Europæiske Venstreparti, er i opposition. Det har opstillet 29 kandidater - heraf syv kvinder. Partiet er med i et tværpolitisk valgsamarbejde, ”Tal sandt”, sammen med centrum-højre partier. Dets kandidater bliver chikaneret af regimet.

Snesevis af kandidater blev i forbindelse med opstillingen frasorteret af valgkommissionerne. Nogle fik dog mulighed for at anke beslutningen. Det lykkedes for tre LP-SM-kandidater, der først var blevet afvist, at få lov til at opstille, da de fik bevist, at de faktisk havde givet sande oplysninger om deres privatøkonomi.

LP-SM bliver stresset af regimet. Partiets næstformand, Valerij Uhnaljov, var på familiebesøg udenbys, men blev tilbageholdt af politiet, fordi hans bil angiveligt var efterlyst for ”at have transporteret narkotika og illegale tryksager”.

Redaktøren for LP-SM´s avis, Sergej Voznjak, der har en betinget dom for deltagelse i en demonstration i 2010, appellerede for at få ren straffeattest for at kunne stille op. Han fik afslag.

LP-SM´s formand Sergej Kaljakin, har to gange været til forhør hos statsadvokaten, der advarede ham mod at bruge sin adgang til medierne til at bringe ”subjektive” udtalelser.

Som noget nyt har alle kandidater haft mulighed for at deltage i tv-debatter - mange undlod dog at deltage. Tv sender ikke debatterne direkte, så uønskede udsagn kan blive slettet.

Siden Lukashenkos statskup i 1996 er parlamentet reduceret til ekspeditionskontor for regimetro politikere. Dette forhold vil søndagens valg næppe ændre på.

Nyeste: Idekamp

Kommentar
19. jun. 2013 - 11:45
Niels Bohr - en banebrydende forskerI takt med de stadigt mere komplekse forsøg på Institut for teoretisk Fysik og de efterretninger, der kom fra andre fysikere, begyndte Niels Bohr på en revision af den klassiske mekaniks begrebsverden. I år fejres 100-året for hans atommodel.
19. junNiels Bohr - en banebrydende forsker
Læserbrev
19. jun. 2013 - 09:42
Dansk Folkepartis udanske politikFor nylig indrykkede Dansk Folkeparti en annonce med navne på 700 nydanskere. Annoncen påstod, at een af dem var terrorist. På den måde blev alle syvhundrede personer mistænkeliggjort.
19. junDansk Folkepartis udanske politik
Udtalelser
18. jun. 2013 - 09:03
Byggeriets folk rejser krav3F skal have klare holdninger. Forbundet skal melde klart ud om vores værdigrundlag. Ledelsen skal være mere synlig og offensiv om vores politik
18. junByggeriets folk rejser krav
Læserbrev
18. jun. 2013 - 09:00
Stop de kommunale besparelserDen offentlige sektor er af afgørende betydning for at skabe vækst og fremgang i den private sektor og i samfundet som helhed. Så derfor skal kommunerne stoppe deres spareiver.
18. junStop de kommunale besparelser
Læserbrev
15. jun. 2013 - 09:23
Børnene lever med frygtenVi mangler folketingspolitikere, der indser nødvendigheden af at give en behandlingsgaranti til unge, der er vokset op med en alkoholisk far eller mor.
15. junBørnene lever med frygten
Læserbrev
15. jun. 2013 - 09:06
Guide til jobcenterjunglenJobcentret kan stille sygedagpengene i bero og henvise til kontanthjælp, hvis det mangler nogle lægelige oplysninger for at kunne vurdere, om sygedagpengene kan forsætte. Men hvorfor kan de ikke forsætte, til jobcentret eventuelt har et sagligt grundlag for at stoppe dem?
15. junGuide til jobcenterjunglen
Læserbrev
14. jun. 2013 - 09:45
Har vi et rummeligt arbejdsmarked?Er din arbejdsplads rummelig? Hvor mange kolleger i fleksjob eller skånejob har du? Og har du fået flere efter den nye fleksjobordning, der åbner ordningen for mennesker med en arbejdsevne på helt ned til to timer om ugen?
14. junHar vi et rummeligt arbejdsmarked?