For nogle år siden blev en 29-årig tysk stilladsarbejder dræbt ved en arbejdsulykke tæt på, hvor jeg bor i Gladsaxe. Ulykken skete, da han forsøgte at fjerne nogle 3x1 meter tagdækningsplader. En kraftig vind løftede ham op fra taget og ud over det et meter høje rækværk. Pladerne fungerede som vinger, men selvfølgelig kun et stykke tid. Så styrtede han de otte meter mod jorden og var død. 

Dengang udtalte formanden for Stilladsarbejdernes Landsklub: ”Min påstand er, at ulykken ikke var sket, hvis der havde været tale om en uddannet stilladsarbejder. Man skal simpelthen ikke udføre den slags arbejde, når det blæser så meget, som det gjorde i tirsdags, og det ved en erfaren eller uddannet stilladsarbejder”.

For et par måneder siden var den så gal igen. Her var det en 48-årig polsk chauffør, som blev dræbt, da han en tidlig morgen gjorde klar til at aflæsse nogle betonelementer fra sin lastbil til Novo-byggeriet på Krogshøjvej i Bagsværd. Da han fjernede fortøjringen, væltede de tonstunge betonklodser på 4x2,4 meter ned over ham.

Jeg er ikke vidende om hans uddannelse til at omgås sådant livsfarligt materiel. Men jeg tror, at hvis han havde fået en ordentlig uddannelse, så havde han formentlig nægtet at forsøge at aflæsse store betonelementer på et så skråt underlag, som jeg ved selvsyn konstaterede efter ulykken. Hvis det da ikke var frygten for at blive fyret, som var årsagen til, at han alligevel gjorde dét, som skulle blive hans sidste handling.

Hvorfor er jeg nu kommet i tanke om disse to tragiske arbejdsulykker, som har fundet sted indenfor en radius af en kilometers penge fra, hvor jeg bor? Fordi jeg forleden læste følgende overskrift på 3F’s hjemmeside: ”Markant flere ulykker blandt udenlandske arbejdere."

Det er ikke småting, vi snakker om. Hvor gennemsnittet for Danmark som helhed i 2011 var 160 arbejdsulykker per 10.000 ansatte, så var det på 256 for udenlandske statsborgere på arbejde i Danmark. Set i forhold til gennemsnittet er udlændinge altså udsat for 60 procent flere arbejdsulykker.

Tilrejsende arbejdere har reelt ikke den samme uddannelse som herboende arbejdere, for eksempel når det gælder sikkerhed.

I virkelighedens verden er disse tal formentlig endnu værre. Mange arbejdsulykker bliver ikke anmeldt og det gælder i endnu højere grad, når vi snakker om udenlandske firmaer med udenlandske arbejdere, som hverken betaler skat eller er dækket af sygeforsikringer.

Når man ser på udlændingenes nationalitet, så er tyskere og polakker helt i top, når det gælder arbejdsulykker. Det hænger dels sammen med, at der er rimeligt mange af dem blandt de udlændinge, som arbejder i Danmark. Men det hænger nok også sammen med, at de i høj grad arbejder indenfor områder med mange arbejdsulykker, for eksempel byggeriet.

Selv Dansk Byggeri's arbejdsmiljøchef, Mette Møller Nielsen, erkender, at mange udlændinge ikke arbejder under forsvarlige vilkår: ”Vi ser noget halsbrækkende arbejde på villavejene, hvor man virkelig er gået efter den billigste løsning”, siger hun til 3F’s hjemmeside. Og jeg kan tilføje: ikke bare på villavejene!

Der er en række grunde til denne situation. En af dem er, at tilrejsende arbejdere reelt ikke har den samme uddannelse som herboende arbejdere, for eksempel når det gælder sikkerhed. En anden er, at tilrejsende arbejdere lettere kan presses til at arbejde under dårligere arbejdsforhold, hvilket selvfølgelig afstedkommer flere arbejdsulykker.

I begge tilfælde har EU et direkte medansvar. Satsningen på at fremme arbejdskraftens bevægelighed over landegrænserne som et middel til at presse lønningerne bliver prioriteret over hensynet til lønmodtagernes sikkerhed.

Den EU-dikterede sociale dumping på det danske arbejdsmarked er bogstaveligt talt ”med døden til følge”.