20 May 2013  

KBH: Overskyet, lette byger, tåge, 11 °C

Holdbare løsninger i finansloven, tak!

Kommentar
14. sep. 2012 - 17:00 Opdateret:  14. sep. 2012 - 17:15

Holdbare løsninger i finansloven, tak!

Sigaards foto.dk
Der er en tydelig frustration over regeringens første år. Især forliget om fleksjob og førtidspension, samt skatteforliget har skuffet mange. Og omkring 11.000 lærlinge mangler en læreplads.

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon

Akutpakken var et forsigtigt, lille skub i den rigtige retning, men den løser ikke problemerne. Arbejdsløse, der risikerer at falde ud af a-kassesystemet, skal have en jobgaranti, så de igen kan genoptjene retten til dagpenge. Hvis vi som Folketing ikke kan tilbyde dem det, skal de fortsat have ret til dagpenge.

af Christian Juhl, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten, og Finn Sørensen, socialordfører for Enhedslisten

Det er glædeligt at læse, at LO-formand Tonni Hansen fra Svendborg har store forventninger til finansloven (Arbejderen den 13. september). Det har vi også i Enhedslisten!

For os er situationen temmelig klar: Akutpakken var et forsigtigt, lille skub i den rigtige retning, men den løser ikke problemerne. Arbejdsløse, der risikerer at falde ud af a-kassesystemet, skal have en jobgaranti, så de igen kan genoptjene retten til dagpenge.

Hvis vi som Folketing ikke kan tilbyde dem det, skal de fortsat have ret til dagpenge.

Jobbene kan komme forskellige steder fra. Vi forestiller os, at der kan oprettes en række servicejobs i kommunerne. Der er masser af fornuftigt at lave, efter at  kommunerne de sidste to-tre år har fyret op mod 25.000 ansatte. En intensiveret jobrotation vil være et andet, vigtigt element.

Desuden kan den grønne jobplan med energirenovering af kommunens bygninger, etablering af vedvarende energi, bedre kollektiv trafik og så videre - sikre nye arbejdspladser. Endelig skal omkring 11.000 lærlinge have en læreplads.

Vi skal også have rettet op på de skader, som den tidligere regering lavede på a-kassesystemet. Genoptjeningsperioden skal ned på et halvt år, dagpengeperioden skal op på fire år, og retten til supplerende dagpenge skal væsentligt forbedres.

Der er penge

Tonni Hansen har helt ret i, at regeringen vil være i krise, hvis ikke den forholder sig aktivt til disse opgaver.

Heldigvis er der penge til at løse problemerne. Før sommerferien havde regeringen og de borgerlige råd til at give skattelettelser på syv milliarder kroner, fortrinsvis til landets bedre stillede halvdel  af borgere. Så bør der også være råd til at løse arbejdsløshedsproblemerne.

Enhedslisten sidder ikke oppe i noget træ, som Tonni Hansen antyder. Vi rejser i øjeblikket rundt i landet for at høre, hvad græsrødder og fagforeningsfolk forventer af finansloven.

Der er en tydelig frustration over regeringens første år. Især forliget om fleksjob og førtidspension og skatteforliget, der begge blev lavet med den borgerlige side i Folketinget, har skuffet mange. Det er forlig, der trækker i den gale retning, væk fra regeringens egen målsætning om at mindske ulighed og fattigdom.

Det må vi bruge finansloven til at rette op på.

Arbejdsløsheden og de tusinder, der risikerer at falde ud af systemet, har alle steder højeste prioritet.

Pres regeringen

Statsministerens snak om ikke at forbedre dagpengereglerne, og Margrethe sådan-er-det-bare Vestagers arrogante holdning til dem, der falder ud af systemet, mødes af hovedrysten ude i befolkningen. Der skal helt andre dybgående forandringer til, hvis problemerne skal løses.

Fagforeningerne og andre græsrødder forventer, at Enhedslisten står fast på de forslag, der kan løse de arbejdsløses problemer. Vi vil gøre vores yderste for at sikre hele - ikke halve - løsninger.

Men skal det lykkes, er det nødvendigt, at fagbevægelsen lægger et kontant pres på regeringen.

Sker det, vil vi kunne levere store resultater. Uden klare krav og aktivitet fra fagbevægelsen vil regeringen blot trække på skulderen, og tusindvis af arbejdsløse må spejde forgæves efter holdbare løsninger.

 

Nyeste: Idekamp

Læserbrev
18. maj. 2013 - 10:00
Har befolkningerne fået det bedre?USA og NATO har siden Sovjet-blokkens opløsning interveneret i en række lande. Man kan spørge: Hvad giver dem ret til det? Hvorfor må befolkningerne i de pågældende lade ikke selv bestemme deres udvikling?
18. majHar befolkningerne fået det bedre?
Udtalelser
18. maj. 2013 - 09:48
Støt den demokratiske kamp i BahrainDet er ikke alle lande i Mellemøsten, der har mediernes bevågenhed, selvom der foregår omfattende kampe for demokrati og menneskerettigheder. Bahrain er et af dem.
18. majStøt den demokratiske kamp i Bahrain
Idekamp
18. maj. 2013 - 08:00
DommedageAtomtruslen skræmte verdens befolkninger i årene efter Andens Verdenskrig. I dag er katastrofescenariet også skabt af samfundene. Klimatruslen er sikkert mere uafvendelig end a-krige.
18. majDommedage
Læserbrev
17. maj. 2013 - 09:46
Rapport fra en gulvspand.Hillerød Kommune har besluttet at udlicitere rengøringen. Som de eneste var Fælleslisten imod beslutningen.
17. majRapport fra en gulvspand.
Læserbrev
17. maj. 2013 - 09:19
En statsbank er den bedste vækstplanDe almindelige banker er skabt til at tjene mest muligt og vil derfor låne ud til det, som vil give det største afkast. En statsbank derimod ville låne ud til de områder, som samfundet helst vil udvikle.
17. majEn statsbank er den bedste vækstplan
Læserbrev
16. maj. 2013 - 10:00
En demokratisk nødbremseEn befolkning med et højt niveau for forståelse af demokratiet bør gives frihed til at kræve et lovforslag til folkeafstemning.
16. majEn demokratisk nødbremse
Kronik
16. maj. 2013 - 09:30
Befrielsen – og de forrådte ungeDet danske samfund berømmer stadig de politikere, der samarbejdede med besættelsesmagten. Andre - og især mange unge - måtte lade livet i modstandskampen.
16. majBefrielsen – og de forrådte unge