22 Jul 2017  

KBH: Overskyet, 17 °C

EU efter Brexit

EU efter Brexit

Når Storbritannien forlader EU, vil det betyde mange konkrete ændringer også for Danmark. Alene de sproglige konsekvenser vil være mærkbare.

FOTO: Ilovetheeu/Wikimedia Commons
1 af 1

Danmark og England blev medlem af EF, eller Fællesmarkedet, som det hed dengang, på næsten samme tid. England blev medlem i 1973, men havde først en folkeafstemning i 1975, hvor 66 procent stemte for at blive i det, de dengang kaldte E.E.C.

Når Storbritannien har forladt EU, vil engelsk med stor sandsynlighed blive sløjfet som officielt sprog. 

I Danmark var der folkeafstemning i 1972, hvor et af hovedargumenterne for vort medlemskab var, at briterne blev medlem, og at vi ikke ville kunne sælge vores bacon til englænderne, hvis ikke vi også kom med i dette handelssamarbejde. Vi har aldrig oplevet et EF/EU uden briterne.

Sprogligt og kulturelt forbillede

Siden Anden Verdenskrig har Danmark nærmest ensidigt knyttet sig til krigens sejrherrer til USA og Storbritannien både sprogligt og kulturelt. Vort første fremmedsprog i skolen er engelsk og vi ser amerikanske film og hører engelsk popmusik.

Vi har vænnet os så meget til engelsk, at det nærmest er blevet vort andet modersmål. Selv om mange af os har lært tysk og måske fransk i skolen, har engelsk helt klart været vores foretrukne fremmedsprog.

Vi skal hylde EU som vores fædreland, synge nationalhymne og bøje hovedet for det blå flag med de gule stjerner. 

Hvordan vil det være for os danskere, hvis der ikke længere bliver talt engelsk i EU-parlamentet? Når Storbritannien har forladt EU, er der ikke længere noget land, der har engelsk som modersmål, og det vil med stor sandsynlighed blive sløjfet som officielt sprog.

Så må vi forsøge at forstå de mange dokumenter på fransk eller tysk, for der vil være meget, der ikke bliver oversat til dansk. Hvis der ikke længere tales engelsk, vil det blive rigtig svært for alle dem, der har engelsk som første andetsprog og som taler et andet sprog end fransk eller tysk.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har noget højstemt sagt, at EU er en juvel, som vi skal passe på. Ja, men hvordan vil den juvel være, når englænderne har lukket døren efter sig? Den vil i hvert fald se meget anderledes ud end den Europæiske Union, vi kender i dag.  

Det er naturligvis ikke kun sprogligt, der vil ske ændringer. Det vil blive en langt mere centraleuropæisk atmosfære, domineret af regelrette tyskere og arrogante franskmænd.

Jeg tvivler på, at vi som danskere og nordboere vil blive set og værdsat i den sammenhæng. De østeuropæiske lande, som er blevet medlemmer af EU, er jo nærmest Tysklands vasalstater.  

Et udemokratisk foretagende

Der er ikke folkestyre i EU, for selve konstruktionen af EU er meget udemokratisk. Der er en regering, kommissionen, som ikke er folkevalgt og et parlament, som kun kan behandle kommissionens forslag men ikke selv stille forslag.

Det er et parlament, der alene kan være med til at diskutere detaljerne i de mange love og direktiver, der siden ender med at blive vedtaget. At det er noget, der kan tage meget lang tid, kan illustreres ved, at et skærmdirektiv tog syv år om at komme igennem parlamentet. Det er ikke helt ved siden af, når nogle kalder det et Mickey Mouse parlament.

EU’s direktiver, som efterfølgende kommer til at gælde i Danmark, er foreslået, behandlet og vedtaget af nogen, der ikke kommer fra vores land. Danmark har som et lille land minimal indflydelse på det, der foregår i parlamentet.

Den sidste rest af selvstændighed gav vi bort, da tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt egenhændigt underskrev Finanspagten i 2012, som betyder, at Danmark frivilligt underlægger sig de samme økonomiske krav, som dem, der stilles til euro-landene, selv om vi ikke har euroen.

EU stiller krav til vores finanslov, blandt andet om forringelser af pensioner og lignende, og den skal forhåndsgodkendes af kommissionen i Berlin inden den forelægges og vedtages i Folketinget. 

En forudsigelig udvikling

Danmark meldte sig ind i et handelssamarbejde, og selv om der allerede i Romtraktaten stod, at dette samarbejde skulle lede til en stadig tættere union, benægtede danske politikere det. Hvem husker ikke Poul Schlüter, der erklærede unionen for stendød. Det har hele tiden været meningen, at Fællesmarkedet skulle blive til en økonomisk og en politisk union, en slags Europas forenede stater.  

Vi skal hylde EU som vores fædreland, synge nationalhymne og bøje hovedet for det blå flag med de gule stjerner. Det er fuldt ud forståeligt, at en stolt nation som Storbritannien ikke vil være med til det. Det har været en mægtig kolonimagt, og det har stadig tætte relationer til de tidligere kolonier gennem Commonwealth.  

Det er ikke meget anderledes her i Danmark, ingen har lyst til at udskifter de nationale symboler med noget fra EU. Jeg synes stadigvæk, det er underligt at have et pas, hvor der står Den Europæiske Union, Danmark. 

Hvem styrer EU?

Det er faktisk ikke let at svare på, hvem der egentlig styrer EU. Det er ikke en enkelt person, en diktator eller en fører, som vi tidligere har set i Tyskland. EU har en kommission, som er en slags regering og et råd.

Reelt er det formentlig trojkaen, som blev kendt i forbindelse med krisepakken til Grækenland. Trojkaen er EU- Kommissionen, EU’s Centralbank og Den Internationale Valutafond (IMF). Det er den, der indpisker nyliberale reformer overalt – men mest tydeligt i de kriseramte eurolande.

Den er udenfor al demokratisk kontrol, og kan derfor ikke væltes eller styres. I 1972 sagde vi, at det var kapitalens projekt. Den retorik bruger vi ikke så meget mere, men det er præcis, hvad EU er i dag. 

Efter Storbritanniens udtræden af EU vil Tyskland, der har den stærkeste økonomi, blive nærmest enerådende, naturligvis i samarbejde med Den Europæiske Centralbank og IMF.

Jeg vil ikke gå så langt som at sige, at Tyskland har skabt sit fjerde rige, men balancen i EU er forrykket, og med oprustning og militær vil EU være klar som stormagt. 

Det vil ikke være noget, der styrker verdensfreden og fredelig samhandel. Vi bør derfor alvorligt overveje, om Danmark skal være en del af en europæisk stormagt med et stærkt centralistisk styre, eller om vi ønsker et folkestyre, hvor det danske folk bestemmer Danmarks fremtid. 

11. jul. 2017 - 08:02   11. jul. 2017 - 08:10

Kommentar

af Kit Aastrup, Aarhus