19 Aug 2017  

KBH: Spredte skyer, 17 °C

Temauger på Vikingeskibsmuseet

Temauger på Vikingeskibsmuseet

Vikingeskibsmuseet, der ligger i Roskilde, præsenterer forskellige maritime håndværk.

06 jul 2017 til aug 2017

Gennem hele sommeren sætter Vikingeskibsmuseet i Roskilde på skift fokus på de mange forskellige maritime håndværk i særlige temauger, hvor der er god tid til at få det hele med. 3. - 9. juli. Uge 27: Krigertræning 

Gå i krigertræning med sværd og skjold. Havde du mon overlevet i vikingetiden? Gå i krigertræning som hirdsmand, og lær at kæmpe med sværd og skjold. 

10. - 16. juli. Uge 28: Bådebyggerens værksted 

På bådeværftet er museets bådebyggere i fuld sving med at bygge et nyt skib. Lige ved siden af kan du prøve kræfter med den svære kunst at hygge med økse, kløve små stammer og afprøve bådebyggernes mange forskellige stykker værktøj under kyndig vejledning af museets håndværksformidlere.

17. -23. juli. Uge 29: Fyr og flammer 

Vi sætter gang i bålene, så du selv kan brænde tjære af fyrretræ i løbet af en halv time. Tjære beskytter vikingeskibene mod at rådne. Tjære er udvundet af harpiksholdigt fyrretræ. Den udvindes normalt i store miler, der brænder i fire døgn og giver flere tusinde liter tjære. I temaugen 'Fyr og flammer' sætter vi tjæreproduktionen ned i mikroformat, så alle kan følge med i den spændende proces.

24. - 30. juli. Uge 30: Smed med det glødende jern

Vikingeskibsmuseets dygtige smede viser deres specielle teknikker frem for publikum, der kan komme helt tæt på den komplicerede - og mystiske - smedeteknik. 

31. juli - 6. august. Uge 31: Bådebyggerens værksted 

På bådeværftet er museets bådebyggere i fuld sving med at bygge et nyt skib. Lige ved siden af kan du prøve kræfter med den svære kunst at hygge med økse, kløve små stammer og afprøve bådebyggernes mange forskellige stykker værktøj under kyndig vejledning af museets håndværksformidlere.

7. - 13. august. Uge 32: Bådenes brug

Kom om bord i Vikingeskibsmuseets vikingeskibe, mens de ligger i havn. Her kan du deltage i aktiviteter om bord på krigsskibet, handelsskibet og fiskerbåden og lære om, hvordan livet var til søs i vikingetiden.

14. - 20. august. Uge 33: Sejlmagerens værksted

Sejlmageren, væveren og rebslageren arbejder med vedligehold af museets mange sejl. På værkstedet vil der være sejl af uld, bomuld og hør. I løbet af ugen vil der blive barket sejl, syet ligtov på sejlet, slået tov og forberedt hør til vævning af hørsejl.

21. 27. august. Uge 34: Fortælleuge - På kanten af havet

Fortælleugen byder på stærke oplevelser med dygtige fortællere, som vil tryllebinde børn og voksne med medrivende og eventyrlige fortællinger om livet på havet, berømte søfarere og farefulde sejladser. Fra dengang, hvor menneskers skæbne var underlagt havets vildskab og Gudernes vilje.

>> VIKINGESKIBSMUSEET

Hvornår
06. jul. 2017 (Hele dagen) til 27. aug. 2017 (Hele dagen)
Hvor

Vikingeskibsmuseet

Annonce

< aug 2017 >

19
19. aug. 2017 (Hele dagen) til 20. aug. 2017 (Hele dagen)
19
19. aug. 2017 - 17:00
21
21. aug. 2017 - 16:30
22
22. aug. 2017 - 17:00 til 19:00
22
22. aug. 2017 - 19:00 til 22:00
24
24. aug. 2017 (Hele dagen) til 14. sep. 2017 (Hele dagen)