23 Nov 2017  

KBH: Spredte skyer, lette byger, 10 °C

Tag byen tilbage

Marxistisk Torsdag

Tag byen tilbage

København: Marxistisk Torsdag sætter fokus på byudvikling under overfladen.

Peter Schultz Jørgensen.
1 af 1
16 nov 2017

København er på flere måder blevet en bedre by, end den var for tyve år siden. Men under byens livlige overflade er den blevet et investeringsobjekt og integreret i finansialiseringen af den globale økonomi.

Under overskriften ”Tag byen tilbage” er der igen inviteret til Marxistisk Torsdag. Denne gang er temaet byens udvikling sådan i de store linjer.

– Samfundene bevæger sig dybere ind i et ukendt terræn af økonomiske, økologiske, demokratiske og menneskelige kriser. Måske er den alvorligste krise den måde, vi opfatter selve dette krisekompleks på, og vores evne til at kunne forestille os, at det kan være anderledes. Er dette ikke også en del af venstrefløjens krise, spørger aftenens oplægsholder Peter Schultz Jørgensen.

Han er byplanlægger og skribent. Peter vil sætte fokus på Københavns byudvikling, men også se den i en større sammenhæng. Han mener, at de seneste års udvikling, hvor byen er blevet et investeringsobjekt, blandt andet er en følge af, hvad han kalder ”det neoliberale kup mod København og resten af landet”, der primært blev sat i scene af Schlüter-regeringen.

– Kuppet, der består af flere elementer, har store konsekvenser for Københavns Kommune og i høj grad for det øvrige Sjælland, inklusive Vestegnen.

– Mange objektive og subjektive kræfter kalder på en radikal demokratisering af byen eller kommunen, som sikrer borgerne magten over beslutninger, rum, territorium og produktion. Byen som en politisk platform har længe ligget i venstrefløjens blinde vinkel, siger han videre.

Peter Schultz Jørgensen er bogaktuel med ”Byer i opbrud”, som er skrevet ”til jer der er optaget af det fælles, byer, demokratisering, økourbanisering og dybe forandringer af samfundet”. Bogen kan købes på mødet.

Arrangementet er et foredrag med dialog og debat. Undervejs serveres et let måltid efter kommunistisk mønster: Spis hvad du kan – betal hvad du har råd til.

Mød op torsdag den 16. november klokken 17 i Hillerødgade 30 A, København. Der serveres et let traktement cirka klokken 18. Arrangør er Kommunistisk Parti Afdeling Syd.

Hvornår
16. nov. 2017 - 17:00
Hvor

hos Arbejderen

Annonce

< nov 2017 >

23
23. nov. 2017 - 11:30
24
24. nov. 2017 - 14:00
24
24. nov. 2017 - 16:00
24
24. nov. 2017 - 19:00
27
27. nov. 2017 - 18:00 til 20:00
28
28. nov. 2017 - 19:30 til 22:00