22 Oct 2017  

KBH: Spredte skyer, 12 °C

Støttefest på Verdenshjørnet til fordel for Foreningen Eventure

Støttefest på Verdenshjørnet til fordel for Foreningen Eventure

En dag med musik, mad, dans og lotteri – i en god sags tjeneste.

19 aug 2017

I november åbnede det nye madmarked og kulturelle hæng-ud sted, Verdenshjørnet, på grænsen mellem det multikulturelle Nørrebro og Nordvest, nærmere bestemt på hjørnet af Lygten ved Nørrebro Station.

Den 19. august inviterer Verdenshjørnet og Foreningen Eventure til en dag med eksotisk mad, fortællinger fra de varme lande og flere andre aktiviteter for både børn og voksne. Støttearrangement er til fordel for Foreningens Eventures udviklingsprojekter i Zambia og Nicaragua.

Eventure er en dansk forening der igangsætter og driver bæredygtige projekter i udviklingslande. Foreningens første støtteprojekt er Projekt Zambia. Det startede i 2010 og tæller i dag en gratis efterskole for begavede unge uden økonomisk støtte, en flydende "bogbåd", der underviser lokalbefolkningen samt en børnehave for lokalområdets mindste. I december 2016 blev foreningens andet projekt, Projekt Nicaragua, søsat og her arbejdes der netop nu på at bygge en iværksætterskole.

Det er en gruppe af frivillige fra foreningen, der står bag arrangementet på Verdenshjørnet den 19. august.

”Vi vil gerne genskabe noget af den fantastiske stemning, som findes på projekterne. Vi har fået sponseret mange fine præmier - fra chokolade og vin til afrikansk kunst – og overskuddet fra Eventure Lotteriet går naturligvis til projekterne”, siger Vickie Frandsen, der er medarrangør og tidligere frivillig i Zambia.

500 kan ikke tage fejl

Siden 2010 har mere end 500 danske frivillige været i Zambia og Nicaragua og er blevet smittet af den magi, Foreningen Eventure spreder. På projekterne har man som frivillig mulighed for at få et skræddersyet ophold med uforglemmelige oplevelser, personlig udvikling og ikke mindst masser af udfordringer. Den 19. august kan alle interesserede uanset alder eller erhverv møde tidligere frivillige og høre mere om livet som frivillig i Zambia eller Nicaragua.

”Det er altså både en dag, hvor de tidligere frivillige kan mødes og udveksle historier, men også hvor vi forhåbentlig kan inspirere andre til at blive frivillig og få en oplevelse for livet”, siger Vickie Frandsen, der håber, at en masse københavnere vil komme og støtte op om arrangementet og Foreningen Eventure.

Mad fra alle verdenshjørner

Verdenshjørnet består af to karakteristiske tipier, der er hyggeligt udsmykket med bløde fåreskind, genbrugsmøbler og lysekroner. Her er det muligt at drikke kaffe, te, vin osv. Udenfor er der eksotiske madboder der udfordrer smagsløgene med mad fra alle verdenshjørner og der er masser af kulinariske oplevelser at kaste sig over.

”At arbejde sammen med projekter som Eventure er selve kernefilosofien i hvad Verdenshjørnet står for, og dets mission. Eventure er et virkelig fantastisk projekt og vi føler os beærede over hoste dette arrangement til fordel for Foreningen Eventure. Vores kulturelle marked, Verdenshjørnet, er bygget af folk og er for folk. Derfor er alle vores arrangementer altid gratis”, siger direktør for Verdenshjørnet Roo Kenney.

Alle er velkomne på Verdenshjørnet både den 19. august og alle andre dage. Fri entré.

Hvornår
19. aug. 2017 (Hele dagen)
Hvor

ved Nørrebro Station

Annonce

< okt 2017 >

23
23. okt. 2017 - 15:30
23
23. okt. 2017 - 16:00 til 18:00
24
24. okt. 2017 (Hele dagen) til 26. okt. 2017 (Hele dagen)
24
24. okt. 2017 - 17:00 til 20:00