16 Dec 2017  

KBH: Spredte skyer, -1 °C

Socialøkonomisk julemarked

København

Socialøkonomisk julemarked

Kofoeds Skole på Amager byder på god musik, lækker julemad, julepynt og et væld af julegaveideer.

13 dec 2017

Så er det atter blevet tid til Kofoeds Skoles store socialøkonomiske julemarked! Det finder sted nu på onsdag mellem klokken 12 og 17 i Nyrnberggade 1 på Amager.

Kofoeds Skole lover masser af god musik og underholdning på dagen. Igen i år disker eleverne op "med lækker julemad og julepynt samt et væld af gode julegaveideer. På markedet vil man blandt andet kunne købe vintagetøj, håndlavede skindprodukter samt redesignede træ- og tekstilvarer."

Markedet er gratis og åbent for alle. Overskuddet fra salget går til Kofoeds Skoles arbejde med socialt udsatte mennesker i Danmark.

Kofoeds Skole er en selvejet ikke-statslig organisation, hvis arbejde hviler på et kristent og folkeligt grundlag, der respekterer det enkelte menneskes værdi og ligeret. Den inderste kerne i denne holdning er den kristne næstekærlighed og solidaritet, der ikke skal forkyndes i ord, men vises gennem varme og respekt i alle skolens aktiviteter.

Som elev på Kofoeds Skole kan man få råd og vejledning til at komme videre i livet. Skolens værksteder har til formål at ruste eleverne til at komme ud på arbejdsmarkedet og at styrke deres sociale og personlige færdigheder. Værkstederne fungerer som “almindelige arbejdspladser”, der både tilbyder faglige udfordringer og et godt arbejdsmiljø.

Desuden kan eleverne vælge mellem 130 forskellige kurser, fra musik og madlavning til yoga.

Kofoeds Skole blev grundlagt i 1928.

Læs: menneskermedmere.dk

Hvornår
13. dec. 2017 - 12:00 til 17:00
Hvor

Kofoeds Skole

Annonce

< dec 2017 >

16
16. dec. 2017 (Hele dagen) til 17. dec. 2017 (Hele dagen)
16
16. dec. 2017 - 13:00
16
16. dec. 2017 - 15:00 til 17:00
17
17. dec. 2017 - 16:00 til 18:00
18
18. dec. 2017 - 09:30 til 12:00
31
31. dec. 2017 - 18:00