23 Nov 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 8 °C

Nok er nok! Vær med til at sende et signal til politikerne

Budget 2018

Nok er nok! Vær med til at sende et signal til politikerne

Demonstration i Frederikshavn – på Rådhuspladsen foran byrådssalen. Byrådet tager hul på førstebehandlingen af budget 2018.

13 sep 2017

FOA Frederikshavn opfordrer til at bakke op om demonstrationen på Rådhuspladsen i Frederikshavn, når byrådet tager hul på førstebehandlingen af budget 2018, onsdag den 13. september kl. 18.00.

Det er vigtigt – for det handler om vores fælles kamp for velfærden.

NOK er NOK – så kort og godt kan det siges, og det bliver vi nødt til at sende et kraftigt signal til vores politikere om, fortæller afdelingsnæstformand Jette Abildgaard.

I flere år har de kommunale arbejdspladser været ramt af skiftende byråds sparekniv, og uanset om vi spørger et FOA medlem på ældreområdet, dagtilbudsområdet, det tekniske område, eller nu, hvor det er specialområdet der står for skud, så skærer den ene besparelse efter den anden efterhånden så dybt i marven, at vores medlemmer ikke kan klare mere. Der kan ikke løbes stærkere, og der kan ikke rationaliseres, omstruktureres og forandres yderligere.

Nu er tiden kommet, hvor der er brug for økonomisk ro på de kommunale arbejdspladser, og dét har politikerne ansvaret for kommer til at ske.

Derfor opfordres alle FOA-medlemmer til at tage en kollega, en nabo eller måske en helt anden under armen og møde op, når byrådet førstebehandler budget 2018 onsdag den 13. september. Vi mødes på Rådhuspladsen foran byrådssalen klokken 18.00.

Hele specialområdet planlægger på samme tidspunkt en demonstration. Her er både FOA, SL og 3F sammen om at opfordre til at deltage.

SÆT stort X i din kalender – og hold øje med FOA Frederikshavns hjemmeside www.foa.dk/frederikshavn eller like os på Facebookwww.facebook.com/foafrederikshavn. Her vil der blive opdateret med yderligere information, ca. 1 uge før demonstrationen.

www.foa.dk/frederikshavn

www.facebook.com/foafrederikshavn

Hvornår
13. sep. 2017 - 18:00
Hvor

Rådhuspladsen

Annonce

< nov 2017 >

23
23. nov. 2017 - 11:30
24
24. nov. 2017 - 14:00
24
24. nov. 2017 - 16:00
24
24. nov. 2017 - 19:00
27
27. nov. 2017 - 18:00 til 20:00
28
28. nov. 2017 - 19:30 til 22:00