21 Nov 2017  

KBH: Overskyet, 1 °C

Manifestation mod nazisme i Viborg

Antinazisme

Manifestation mod nazisme i Viborg

Initiativgruppen lægger op til en bred demonstration/manifestation.

21 okt 2017

På lørdag den 21. oktober er det meldt ud, at DNF (Danmarks Nationale Front) med flere agter at afholde en march/demonstration i Viborg.

"Vi er en bred gruppe af mennesker af aktive på venstrefløjen, internationale studerende og repræsentanter for minoriteter, som ønsker, at dette ikke skal stå uimodsagt, for vi er rent faktisk bekymrede borgere i Viborg.

Derfor indkalder vi til en bred og folkelig manifestation imod nazisme.

Vi ønsker ikke at skulle se os over skuldrene, når vi bevæger os i byens rum. Vi ønsker ikke det had, som DNF og lignende grupper udviser i videoer på nettet, skal blive hverdag, hverken i Viborg eller andre steder.

Vi ønsker mangfoldighed!

Vi stiller spørgsmålet: ”Hvorfor”? Hvad skal dette til for? Det er som om, at folk er ved at glemme, hvad nazisterne og lignende tendenser faktisk stod for, da de i sin tid forsøgte at tage magten i Europa! Vi ønsker ikke, at dette skal slå rod igen!

Vi er bekymrede ”viborgere”, der ønsker at manifestere os i et fællesskab, som ikke gør brug af vold eller konfrontation med DNF, men vi kan heller ikke lade være med at protestere.

Derfor indkalder vi til en demonstration lørdag den 21. oktober klokken 12:30 på Hjultorvet.

Demonstrationen er ikke partipolitisk, selv om der er folk fra venstrefløjens partier, der har deltaget i initiativgruppen. Derfor: Lad din partifane blive hjemme!

Vi har endvidere rakt ud til de andre partier i kommunen, i håb om at den bliver så bred og mangfoldig som mulig.

Vi ønsker, at der ikke anvendes vold, men vi ser gerne, at der råbes og synges mod DNF.

Vi ønsker ingen sort blok, men ser dog gerne, at der er folk fra andre dele af landet, der bakker os op."

Initiativtagerne skriver videre om baggrunden:

"I den senere tid er der opstået et vakuum på den yderste højrefløj, da Danskernes Parti som bekendt lukkede ned tidligere i år.

En af de grupper, som forsøger at fiske medlemmer, er Danmarks Nationale Front, DNF, der er rendyrkede nazister. De optræder på diverse fora på Facebook med billeder, hvor de er maskerede, mens de heiler bagved et hagekorsflag – og de benytter sig af gængse symboler, som anvendes af diverse fascistiske og neonazistiske grupper."

Hvornår
21. okt. 2017 - 12:30
Hvor

Hjultorvet

Annonce

< nov 2017 >

21
21. nov. 2017 - 18:00 til 22. nov. 2017 - 02:00
21
21. nov. 2017 - 18:00
21
21. nov. 2017 - 20:00
21
21. nov. 2017 - 20:00
23
23. nov. 2017 - 11:30
24
24. nov. 2017 - 14:00
24
24. nov. 2017 - 16:00