22 Oct 2017  

KBH: Spredte skyer, 12 °C

Mød mennesker i en anden tid

Museumsbesøg

Mød mennesker i en anden tid

Hils på piger, karle og svende i Den Gamle By.

FOTO: Den Gamle By
1 af 1
06 jul 2017 til aug 2017

I sommerperioden til 13. august er museet Den Gamle By på Viborgvej 2 i Aarhus åbent alle dage klokken 10 til 18.

Om sommeren er der ekstra liv i gaderne.

Du møder mennesker, der forestiller at leve i en anden tid. De laver mad, hugger brænde, laver håndarbejde eller ekspederer kunder i butikkerne.

Du er velkommen til at stoppe op og snakke med dem, og måske kan du blive sat til at hente vand ved brønden eller smide affald på møddingen. 

Piger, karle eller svende i gaderne hilser med et kniks eller tager kasketten af. Du kan møde gårdskarle og tjenestepiger i Købmandsgården. Se dem gøre deres pligter og drille hinanden. Hvis du er heldig, kan du få lov til at smage maden, som tjenestepigerne laver i køkkenet.

Herudover kan gæsterne møde gøglere, bådsmand, bødker, trommeslager, gartner, ung pige fra 1864, husmoder fra 1927, telefonistinde og præstbagerjomfru, købmandssvend, præsteenke, isenkræmmer, boghandler og ekspedient i Pouls Radio.

Oplev de gamle håndværk i maler-, tømrer- og snedkerværkstedet i et baghus fra Haderslev, og følg snedkerlærlingen Oskars hverdag – som dukke, tegneserie og film.

Børn kan prøve livet som feriebarn hos tante Ida i 1927 eller at arbejde for føden i 1864. De får en ny identitet, iklædt tidstypisk tøj og bliver sat til at stable brænde, skure gryder, lave mad, vaske tøj eller hente vand.

Året rundt tilbyder Undervisningsafdelingen i Den Gamle By undervisningsforløb fra børnehaveklassen til skolens ældste klasser, gymnasiet, højskoler og VUC.

Læs mere:

>> DEN GAMLE BY

 

Hvornår
06. jul. 2017 (Hele dagen) til 13. aug. 2017 (Hele dagen)
Hvor

Den Gamle By

Annonce

< okt 2017 >

23
23. okt. 2017 - 15:30
23
23. okt. 2017 - 16:00 til 18:00
24
24. okt. 2017 (Hele dagen) til 26. okt. 2017 (Hele dagen)
24
24. okt. 2017 - 17:00 til 20:00