13 Dec 2017  

KBH: Spredte skyer, let regn, 1 °C

Kunsten har krig på programmet

Udstilling i Aalborg

Kunsten har krig på programmet

Kunsten i Aalborg præsenterer et syv meter langt maleri, Batalje, af Simone Aaberg Kærn.

Simone Aaberg Kærns store, trefløjede maleri er blandt andet baseret på førstehåndsobservationer i Libyen, som Kærn besøgte under krigen i 2011.
FOTO: Anders Sune Berg
1 af 1
27 sep 2017 til nov 2017

Med det syv meter lange maleri Batalje af den kontroversielle danske maler Simone Aaberg Kærn tager Kunsten i Aalborg for alvor favntag med krigskunsten.

Maleriet Batalje udspringer af en bestilling fra Det Nationalhistoriske Museum, der ønskede et bataljemaleri af den danske krigsindsats i Libyen. Samarbejdet mellem kunstneren Simone Aaberg Kærn og Det Nationalhistoriske Museum blev dog afbrudt allerede på skitseplan med henvisning til generalmajor Per Ludvigsens udtalelser om, at skitsen ikke var en repræsentativ skildring af de danske styrkers indsats i konflikten i Libyen, da den ikke bidrog til "den egentlig ret lykkelige historie om krigen”. Kærn valgte på eget initiativ at færdiggøre værket, som nu udstilles på Kunsten.

Baseret på egne observationer

Simone Aaberg Kærns imponerende store, trefløjede maleri er blandt andet baseret på førstehåndsobservationer i Libyen, som Kærn besøgte under krigen i 2011. Først hos Det Danske Flyvevåben på Sigonella-basen i Italien og senere som krigsmaler ved fronten i Libyen, hvor de danske bomber landede. Ud over kunstnerens egne observationer inddrager maleriet citater fra kunsthistorien og aktuelle krigsfotografers arbejde. Maleriet viser luftkrigen udkæmpet fra 30.000 fods højde og den kaotiske modstandskamp mod Gadaffi på jorden.

Skaber politisk debat

Simone Aaberg Kærn er kendt for at bruge sin kunst til at skabe politisk debat. Kærn står blandt andet også bag et meget omdiskuteret portrætmaleri af forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og portrætserien Ramt – tegninger af 15 stats-, udenrigs- og forsvarsministre, der har været med til at sende danske soldater i krig i nyere tid. Disse værker udstilles ikke på Kunsten.

Hvornår
27. sep. 2017 (Hele dagen) til 26. nov. 2017 (Hele dagen)
Hvor

Kunsten

Annonce

< dec 2017 >

13
13. dec. 2017 - 12:00 til 17:00
13
13. dec. 2017 - 19:00 til 22:00
13
13. dec. 2017 - 19:30
14
14. dec. 2017 (Hele dagen) til 17. dec. 2017 (Hele dagen)
16
16. dec. 2017 (Hele dagen) til 17. dec. 2017 (Hele dagen)