24 Sep 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 17 °C

International anti-atomkraft-sommerlejr i Tyskland

International anti-atomkraft-sommerlejr i Tyskland

Internationale anti-atomkraftaktivister, organisatorer og eksperter samles i Döbeln.

17 jul 2017

Fra den 17. til 23. juli 2017 vil eksperter, organisatorer og aktivister fra en række lande og fra tre forskellige kontinenter samles i Döbeln i Tyskland for at styrke kampen mod atomkraft. Denne internationale anti-atomkraft sommerlejr vil have fokus på urankæden og på levetidsforlængelse af eksisterende reaktorer samt konstruktionen af nye. Tilmeldingen til lejren er åben, og alle interesserede er velkomne til at deltage i lejren.

The Nuclear Heritage Network, en global platform for anti-atomkraftsaktivister, arrangerer lejren som vil samle 60-100 deltagere fra hele verden. Målet er at forbinde anti-atomkraft initiativer, dele viden om atomkraft og styrke protestbevægelsen mod den magtfulde atomkraft lobby.

The Nuclear Heritage Network har siden 2008 været initiativtager til internationale lejre som denne. Lejrene har fundet sted i forskellige lande som Frankrig, Finland, Tjekkiet og Tyskland.

Uran er det materiale der forbinder alle de forskellige kampe mod atomkraft, da det indgår i brændsel, våben, minedrift og atomaffald. Den internationale sommerlejr vil samle organisatorer der laver kampagner mod uranindustrien, udbrede viden om deres kampe og hjælpe med at bringe aktivister fra de forskellige felter sammen.

Nye reaktorer og levetidsforlængelse af ældre reaktorer er en presserende trussel. På trods af at der i adskillige lande er implementeret nationale politikker der skal udfase denne farlige teknologi, eksisterer der i dag planer om opførsel af flere af disse risikoværker og om levetidsforlængelse af eksisterende, i stærk kontrast til billedet af en atomkraftindustri der kæmper med økonomiske hindringer – hindringer der altid har eksisteret, men som er forværret med krisen på kapitalmarkedet.

Sommerlejren vil være en platform for initiativer, der kæmper mod denne udvikling. Lejren vil give information om atomkraftfaciliteter og specifikke risici, men også sigte mod nye samarbejder i kampen mod atomkraftlobbyen.

Et første programudkast er tilgængeligt på lejrens hjemmeside: http://camp2017.nuclear-heritage.net

Deltagere kan forvente syv dage fulde af informationer og indtryk, en tur til en nedlagt uranmine, skillsharing, aktioner og kapacitetsopbyggende workshops for at styrke anti-atomkraftkampen.

Hvornår
17. jul. 2017 (Hele dagen) til 23. jul. 2017 (Hele dagen)
Hvor

Döbeln

Annonce

< sep 2017 >

25
25. sep. 2017 - 13:30
26
26. sep. 2017 (Hele dagen) til 28. sep. 2017 (Hele dagen)
26
26. sep. 2017 - 19:00