23 Nov 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 8 °C

Infomøde: Bliv aktivist i en af Afrika Kontakts projektgrupper

Infomøde: Bliv aktivist i en af Afrika Kontakts projektgrupper

Nørrebrogade 52 C, 2. t.v. i København.

20 sep 2017

1: Infomøde: Bliv aktivist i en af Afrika Kontakts projektgrupper

20. september kl 17-19, Nørrebrogade 52C 2 tv

Afrika Kontakt søger lige nu nye aktivister til flere af vores projektarbejdsgrupper. Vil du have erfaring med udvikling og monitorering af udviklingsprojekter i samarbejde med progressive bevægelser i det globale Syd? Så kom til informationsmøde og hør mere om vores arbejde, og om hvordan du kan blive en del af bevægelsen.

Interesseret i kampagne, politik og lobbyarbejde. så holder vi møde om dette den 21.9 kl. 17-19. https://kortlink.dk/facebook/r884


I Afrika Kontakt er det aktivisterne, der bærer og udvikler bevægelsen. Derfor har du som aktivist rig mulighed for at få indflydelse og praktisk erfaring med projektarbejde i samarbejde græsrødder i en række Afrikanske lande. Som aktiv i en projektgruppe kan du få erfaring med: 

• Udarbejdelse og administration af udviklingsprojekter: ansøgninger til donorer, monitorering og evaluering samt projektadministration 
• Styrkelse af og aktiv deltagelse i partnerskaber med græsrødder i det globale syd, herunder projektbesøg og fælles kampagneaktiviteter. 
• Organisationsudvikling, strategier for organisationens arbejde og indsatser på tværs af arbejdsgrupper 
• Mulighed for at blive en del af flere tværgående arbejdsgrupper og udvalg, der arbejder med organisatorisk læring, projektledelse, politik og lobbyarbejde. 

OM PROJEKTGRUPPERNE 
Lige nu har vi projektpartnere i følgende lande: Sydafrika, Zimbabwe, Swaziland, Mozambique, Uganda og Vestsahara. Desuden har vi to større projekter med internationale bevægelser: Et klimaprojekt med fokus på klimaretfærdighed og afrikanske småbønders kamp for bæredygtige landbrugsmetoder, og et projekt med den globale småfiskerbevægelse World Forum of Fishers peoples (WFFP). Nogle projekter er nystartede og andre bygger på mange års partnerskaber. Dermed er der mulighed for at indgå i forskellige stadier af projektsamarbejdet og udviklingen af nye initiativer. 
Afrika Kontakts projektarbejde er inde i en rivende udvikling, hvor vi som danske aktivister ønsker at spille en langt større rolle i vores partnerskaber i det globale syd. Vi er derfor ved at udvikle mindre og kortere partnerskaber, med et mere klart politisk sigte. Samtidig arbejder vi med at finde flere midler uden for Danmark. Har du lyst til at være med til at finde nye partnere og fundingmuligheder, eller være med til fortsat at styrke samarbejdet med mangeårige projektpartnere, så er vores projektgrupper stedet for dig.

TILMELDING: Tilmelding er nødvendigt og sker til info@afrika.dk
Til vores informationsmøde onsdag den 20. september kommer både nye og erfarne aktivister fra Afrika Kontakt og fortæller mere om, hvordan vi arbejder, og hvad man kan lave som aktivist i en projektgruppe. Så kom og hør mere om dine muligheder og mød ligesindede aktivister. 

OM AFRIKA KONTAKT 
Afrika Kontakt er en solidaritetsorganisation. Vi tager stilling til den verden vi lever i - og sammen med græsrødder verden over, forsøger vi at påvirke og ændre den nuværende verdensorden. Vi vil bekæmpe global ulighed og den globale elites politiske og økonomiske magt. Dette gør vi i samarbejde med progressive bevægelser i Afrika og resten af verden. Sammen kæmper vi for en mere lige og retfærdig verden. 

Vores projektarbejde er defineret i vores fælles strategi. Læs vores strategi her: 
https://afrika.dk/om-os/organisationen/afrika-kontakts-strategi-2016-2020
Du kan læse mere om vores arbejde og arbejdsgrupperne her: 
https://afrika.dk/bliv-aktiv

Hvornår
20. sep. 2017 - 17:00 til 19:00
Hvor

Nørrebrogade 52 C, 2. til venstre

Annonce

< nov 2017 >

23
23. nov. 2017 - 11:30
24
24. nov. 2017 - 14:00
24
24. nov. 2017 - 16:00
24
24. nov. 2017 - 19:00
27
27. nov. 2017 - 18:00 til 20:00
28
28. nov. 2017 - 19:30 til 22:00