26 Feb 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, -8 °C

Hør om de danske fanger i koncentrationslejren Stutthof 1943-45

Offentligt møde

Hør om de danske fanger i koncentrationslejren Stutthof 1943-45

Netværk for Nazisme- og Holocauststudier indbyder i samarbejde med Frihedsmuseets Venner til et offentligt møde i Odense. Adgang er gratis, men tilmelding senest 26. februar.

28 feb 2018

Næste møde i Netværk for Nazisme- og Holocauststudier finder sted onsdag den 28. februar klokken 17:30 til 20:00 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M i auditorium U46.

Det er arrangeret i samarbejde med Frihedsmuseets Venner.

Det handler om de danske fanger i koncentrationslejren Stutthof 1943-45. Her vil historikeren, cand.mag. Martin Jensen Overby præsentere sin nye bog om emnet, som i disse dage udsendes som Årsskrift for Frihedsmuseets Venner og i boghandelerne. Og formanden for Frihedsmuseets Venner Niels Gyrsting vil fortælle om sine anstrengelser for at opspore nye billeder og nyt materiale om lejren og dens fanger, især fra Stutthof-fangernes pårørende.

Stutthof-fangerne var sammen med de jøder, der kom til Theresienstadt, de første danskere, som den tyske besættelsesmagt deporterede til lejre i Tyskland. Deres ophold i KZ-lejren ved Danzig (i dag Gdansk), der i løbet af 1944 udviklede sig til et rent ragnarok, varede op imod halvandet år og kostede flere af danskerne livet og påførte alle varige skader og traumer.

Bogen "De danske fanger i koncentrationslejren Stutthof" vil kunne erhverves til favørpris på mødet. Det samme gælder udvalgte tidligere årgange af Årsskrift for Frihedsmuseets Venner.

Mødet er offentligt, adgangen gratis. Arrangørerne byder på kaffe, te og sandwiches i pausen. For at vi kan have nok til alle, men undgå madspild bedes du så vidt muligt tilmelde dig senest mandag den 26. februar per mail til therkel@hist.sdu.dk.

Find vej

Bus 40, 41, 42 og 44 går fra Odense Banegård til SDU/Universitetet (20 min.). Stå af ved endestationen, gå fremad i kørselsretningen og til højre ad stikvejen ind under hovedbygningen, derefter til venstre; benyt til U46 indgang B under hovedbygningen med trappe og elevator til det plan, hvor auditorierne befinder sig (”Gydehutten”).

Med bil: til U46, kør ind ad Fioniavej til P3; skrå ind under hovedbygningen og benyt indgang B; parkering er gratis, men nummerpladen skal registreres på den tablet, der befinder sig lige indenfor indgangsdøren – ellers risikerer man parkeringsafgift.

Bedste hilsner og vel mødt!

Therkel Stræde, lektor i samtidshistorie for NNHS’ arrangementsudvalg.

Hvornår
28. feb. 2018 - 17:30 til 20:00
Hvor

Syddansk Universitet, auditorium U46

Annonce

< feb 2018 >

26
26. feb. 2018 - 11:00
26
26. feb. 2018 - 17:00 til 18:00
26
26. feb. 2018 - 19:00
27
27. feb. 2018 - 17:00

< mar 2018 >

02
02. mar. 2018 - 15:00 til 17:30
02
02. mar. 2018 - 16:00 til 19:30