24 Sep 2017  

KBH: Overskyet, 14 °C

Folkefestival i Sydhavnen i Aarhus

Rethink Activism

Folkefestival i Sydhavnen i Aarhus

Rethink Activism bliver et eksperimentarium for fremtidens etiske, kreative og bæredygtige by.

1 af 1
15 sep 2017

Den 15., 16. og 17. september forvandles det gamle industriområde på Sydhavnen i Aarhus til en by i byen med skole, rådhus, værested, fabrik og så videre og sætter aktivisterne på scenen. Byen gentænkes nedefra med 150 workshops, debatter, udstillinger, samtaler, koncerter.

Rethink Activism er en folkefestival, som kort sagt har til formål at synliggøre vor tids aktivisme, der gør op med passivitet og erstatter konfrontation med kreativitet og handlekraft. Kig selv og se program på rethinkactivism.org. Her kommer blot et par tip:

Fredag klokken 13 er der jobcenteraktion i Værkmestergade 5.

Lørdag klokken 11 i Værestedet kan du deltage i et omvendt vælgermøde. Hovedpersonerne vil være et panel af Værestedets brugere. Både politikere og andre deltagere kan stille spørgsmål til panelet. Der vil være fokus på, hvordan det gode naboskab skabes igennem meningsfyldte fællesskaber. Første skridt er kendskab til hinanden. Målet er at styrke de udsattes rolle i udformningen af fremtidens Aarhus.

Arrangementet afsluttes med fælles aftensmad cirka klokken 17:30. Arrangører er Værestedet i Jægersborgsgade, de hjemløses landsorganisation SAND og Velfærdsalliancen Aarhus.

Grettel Arrate og Grisel R. Hernandez fra Cuba arbejder sammen med Birthe Reinau og Thomas Kruse om et stort fællesmaleri ud for Medborgerhuset på festivalen – fredag og lørdag mellem klokken 10 og 18, søndag 10 til 16.

Søndag klokken 15 til 16 i Rådhuset er der oplæg ved forfatter Peter Schultz-Jørgensen og forsker Annemette Digmann om byer i opbrud – det næste samfund. Peter Schultz-Jørgensen lancerer sin nye bog. Samtale om det antifælles, det fælles og det næste samfund. Hvad kommer der efter det nuværende samfund?

>> TIL FESTIVALEN

Hvornår
15. sep. 2017 (Hele dagen) til 17. sep. 2017 (Hele dagen)
Hvor

Sydhavnen i Aarhus

Annonce

< sep 2017 >

25
25. sep. 2017 - 13:30
26
26. sep. 2017 (Hele dagen) til 28. sep. 2017 (Hele dagen)
26
26. sep. 2017 - 19:00