19 Jun 2018  

KBH: Spredte skyer, 14 °C

Faglig debat i Allinge

Folkemødet 2018

Faglig debat i Allinge

14. til 17. juni løber årets politikfestival af stablen.

FOTO: Martin Thaulow
1 af 1
14 jun 2018

I morgen torsdag klokken 11:30 skyder Foreningen Folkemødet den officielle åbning af Folkemødet 2018, den årlige politikfestival, i gang med taler og fællessang fra hovedscenen på Cirkuspladsen i Allinge. Over fire dage vil et væld af events løbe af stablen. Man kan selv orientere sig på Folkemødets programside. Her tillader pladsen kun nogle enkelte tip.

Handler det kun om penge? spørger 3F, Fagligt Fælles Forbund, torsdag klokken 13 – 13:45 i D8 – D Ved Brandstationen.

Har økonomerne har ret, eller er virkeligheden en helt anden? Er penge den eneste og den mest effektive måde at få mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i job? Er mængden af arbejdskraft det vigtigste for virksomhedernes konkurrenceevne? Hvorfor mener økonomerne, at større åbenhed overfor udlandet tæller mest, mens tillidsrepræsentanterne mener, det er selve ledelsen, der er det vigtigste for virksomhedens overlevelse?

Frederik I. Pedersen, cheføkonom i 3F, og Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening, debatterer med to tillidsrepræsentanter fra forskellige arbejdspladser: Jytte Berg Klit og Bjarne Lykke.

Døm selv: Er fuldtidsarbejde for meget at forlange? Torsdag klokken 14:15 – 15:00 i D6 – D Ved Brandstationen er den moralske folkedomstol sat:

FOA's formand Mona Striib anklager arbejdsgivere i kommunerne for dobbeltmoral. De klager over mangel på kvalificerede medarbejdere, men bruger alligevel masser af deltidsansatte. Spekulerer de i at spare penge ved hjælp af deltidsansættelser? Kommunernes ’advokat’ forsvarer sig og sine mod anklagen. Hør argumenterne og vær med til at dømme: Er fuldtidsarbejde for meget at forlange?

Deltagere: Steen Christiansen, næstformand, KL's Løn- og Personaleudvalg, Mona Striib, forbundsformand, FOA, Bent Gravesen, konsulent, FOA.

Folkebevægelsen mod EU holder til i telt C22 på Cirkuspladsen, og årets program byder på så forskellige ting som besøg fra Norge, quizzer, Vestsahara-aktivister, crash-kursus i EU og den traditionsrige fodboldkamp mod Europabevægelsen. Læs programmet på folkebevaegelsen.dk

>> PROGRAM 2018

>> MØD FOLKEBEVÆGELSEN

Annonce

< jun 2018 >

19
19. jun. 2018 - 14:00 til 19:00
20
20. jun. 2018 - 17:00 til 21:00
21
21. jun. 2018 - 14:00 til 20:00
23
23. jun. 2018 - 15:00