18 Oct 2017  

KBH: Overskyet, 13 °C

Et alternativ til konkurrencestaten – en demokratisk, rød-grøn produktionspolitik med et socialistisk perspektiv

Offentligt møde

Et alternativ til konkurrencestaten – en demokratisk, rød-grøn produktionspolitik med et socialistisk perspektiv

Offentligt møde i Mindegade 10 i Aarhus. Oplæg ved Per Bregengaard, Enhedslistens Politisk Økonomisk Udvalg.

24 apr 2017

Offentlige  møde:

Mandag d. 24. april kl. 19-21

Enhedslisten, mødelokalet, Mindegade 10, Aarhus C.

Arr. Midtbygruppen, Enhedslisten Aarhus.

Hvad skal vi leve af - på vej til socialismen?

Hvordan skal vi leve i vores lokale og globale samfund? - 30 timers arbejdsuge er et aktuelt mål.

Hvordan understøtter vi en demokratisk, rød-grøn udvikling gennem parlamentarisk arbejde i Folketing, regioner og kommuner?

Enhedslistens hovedbestyrelse har vedtaget et produktionspolitisk delprogram. Politisk Økonomisk Udvalg arbejder med forslag til omstilling af produktion og service inden for flere sektorer.

Vi skal have skærpet vores politik. Vi skal kunne svare for os.

Oplæg ved Per Bregengaard, Enhedslistens Politisk Økonomisk Udvalg

mail: per@bregengaard.dk

Uddybning:

I Aarhus er antallet af ekstremt fattige steget gennem de senere år. På landsplan er andelen af ekstremt fattige siden 2008 vokset fra 2,0 pct. til 3,7 pct. af befolkningen, viser Eurostats tal (dr.dk). Denne dybt beklagelige udvikling fortsætter med de aktuelle forringelser inden for kontanthjælpssystemet.

Forringelserne inden for kontanthjælpen, af dagpengesystemet, forhøjet pensionsalder og andre asociale offentlige nedskæringer er "den nødvendige politik". Det samme gælder resultatstyring og "slankning" af den offentlige sektor. Det mener blå blok. Det var S-R-SF-regeringens holdning. Vi kan ikke gå imod udviklingen og de globale markedskræfter. Vi må tilpasse os ved at ommøblere velfærdsstaten til en blå nyliberalistisk konkurrencestat, siger de.

En af vejene er at forbedre lønkonkurrenceevnen, altså lavere lønninger. Det handler om at øge udbuddet af arbejdskraft ved at sænke overførselsindkomsterne, stresse de arbejdsløse og hæve pensionsalderen. Det private erhvervsliv skal samtidig have skatte- og afgifts"lettelser" for også ad den vej at mindske produktionsomkostningerne. Den skattefinansierede velfærdsstat må af hensyn til balancen på de offentlige budgetter derfor "slankes".

MEN har Danmark et reelt problem med konkurrenceevnen? NEJ, landet har siden 2010 haft et årligt overskud på betalingsbalancen på 100-150 mia. kr. Vi har en god konkurrenceevne i forhold til vores omverden. Derfor er der plads til, at vi løser fattigdomsproblemerne og udvikler en anden økonomisk politik.

Historisk set er det ikke - globalt set - lave lønninger og minimale skatter, som har sikret Danmarks internationale økonomiske position. Det er snarere, at vi har været på forkant i kraft af sektorer som alternativ energi og medicinsk udstyr.

Et alternativ til den blå konkurrencestat er en demokratisk, rød og grøn omstillingsstrategi.

- Vi skal ikke afvikle, men udvikle en grøn affalds- og spildevandshåndtering, en grøn energi-, varme- og vandforsyning og en grøn transportpolitik. Det er "den nødvendige politik", hvis man tager Klodens tilstand alvorligt.

- Vi skal udvikle en rød velfærdsstat, der sætter de menneskelige behov i centrum. Offentlig produktion og efterspørgsel efter velfærdsprodukter er et element. Medicinalindustriens giganter dræner hospitalskasserne, men der findes andre veje til effektiv behandling og sundhed end blindt at tjene deres interesser.

- Vi skal udvikle demokratiet på arbejdspladser og i lokalsamfund, også fordi det skaber andre og bedre produkter og løsninger på vores problemer. En 30-timers arbejdsuge skaber mere plads for demokratisk deltagelse og kreativitet.

Hvornår
24. apr. 2017 - 19:00 til 21:00
Hvor

hos Enhedslisten

Annonce

< okt 2017 >

19
19. okt. 2017 (Hele dagen)
19
19. okt. 2017 - 11:30
19
19. okt. 2017 - 16:00
19
19. okt. 2017 - 17:00 til 19:30
21
21. okt. 2017 - 14:00
23
23. okt. 2017 - 16:00 til 18:00