15 Dec 2017  

KBH: Overskyet, dis, 1 °C

Debat om fremtiden for revolutionen: I sammenbruddets tjeneste

Debatarrangement

Debat om fremtiden for revolutionen: I sammenbruddets tjeneste

Debatarrangement hos teatret Sort/Hvid med performancekunstner Madame Nielsen og kunsthistoriker og politisk teoretiker Mikkel Bolt. Deltagelse i debat er gratis, mulighed for at købe suppe bagefter samt billet til forestillingen The Vampire Revolution.

07 dec 2017

DEBATARRANGEMENT:

MADAME NIELSEN møder MIKKEL BOLT møder CHRISTIAN LOLLIKE 

I anledning af 10 året for deres bog ”I sammenbruddets tjeneste” og forestillingen THE VAMPIRE REVOLUTION får Sort/Hvid besøg af de to personligheder forfatter og performancekunstner Madame Nielsen og kunsthistoriker og politisk teoretiker Mikkel Bolt. Her vil de i en debat med kunstnerisk direktør og instruktør Christian Lollike diskutere fremtiden for revolutionen.

Fra 2005-2007 førte Mikkel Bolt og den navnløse repræsentant for Das Beckwerk (nu Madame Nielsen) en række samtaler om kunsten, livet og revolutionen. Resultatet blev bogen ”I sammenbruddets tjeneste”, der havde stor resonans på universiteter og akademier i Skandinavien.

I samtalerne diskuterede Bolt og den navnløse repræsentant ikke blot forholdet mellem kunst og revolution i dag, de forudså også finanskrisen og det accelerede politiske kaos, vi har levet i siden. Sammenbrud over hele linjen.

Nu 10 år efter er bogen og dens temaer aktuelle som aldrig før. Vi har derfor på Sort/Hvid valgt at invitere de to forfattere ind til en debat, som skal behandle de store samfundstunge spørgsmål: hvordan ser fremtiden ud for revolutionen, livet og ikke mindst kunsten på Planeten Jorden?

Christian Lollike har med Sort/Hvid’s aktuelle forestilling THE VAMPIRE REVOLUTION beskæftiget sig med netop temaet revolution. Han vil derfor krydse klinger med de to gæster og give sit besyv med i debatten.

Spørgsmålet er: står vi stadig i Sammenbruddets tjeneste? Og ikke mindst: Hvad sker der efter Sammenbruddet?

***

Debatarrangementet er gratis. Suppe bagefter til en 50’er.

Husk tilmelding på billet@sort-hvid.dk og skriv i din mail, om du ønsker at købe suppe. Billet til THE VAMPIRE REVOLUTION her https://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/the-vampire-revolution/

AFTENENS PROGRAM:

Torsdag den 7. december:

Kl. 17-19: samtale

Kl. 19-19.45: efter arrangementet vil det være muligt at købe sig en skål varm suppe til 50 kr.

Kl. 20: kan man se forestillingen VAMPIRE REVOLUTION mod køb af billet

Hvornår
07. dec. 2017 - 17:00
Hvor

Sort/Hvid

Annonce

< dec 2017 >

16
16. dec. 2017 (Hele dagen) til 17. dec. 2017 (Hele dagen)
16
16. dec. 2017 - 13:00
16
16. dec. 2017 - 15:00 til 17:00
17
17. dec. 2017 - 16:00 til 18:00