17 Aug 2017  

KBH: Let skyet, 19 °C

Bidrag til konferencen Marx Nu! 2017 – den 1.-2. september

Marxistisk teori

Bidrag til konferencen Marx Nu! 2017 – den 1.-2. september

Selskab for Marxistiske Studier inviterer alle kritiske forskere til at deltage. Fristen er inden 1. juli.

01 jul 2017

Af Selskab for Marxistiske Studier, Akademisk selskab til fremme af dansk Marx-forskning

Selskab for Marxistiske Studier afholdt sidste år på Aarhus Universitet sin første årlige konference, Marx Nu! 2016. Der blev det tydeligt for enhver, at den såkaldte “marxistiske vending” også er slået igennem på de danske universiteter. Interessen for Marx, den marxistiske tradition og andre kritiske forskningstraditioner er stigende blandt både forskere og studerende, hvilket de mange oplæg og deltagere vidnede om.

Selskab for Marxistiske Studier er en del af denne bølge, og vi rider videre på den i 2017!

Derfor inviterer vi alle kritiske forskere og studerende til at deltage i og bidrage til konferencen Marx Nu! 2017 på Roskilde Universitet 1.-2. september 2017.

Formålet med selskabets årlige konferencer er at tilvejebringe et akademisk samlingspunkt for den kritiske forskning på de danske universiteter. Derfor skal termen “marxistisk” også forstås bredt og omfatter eksempelvis også alle traditioner og tænkere, der befinder sig i omkredsen af den marxistiske tradition, forholder sig til den eller har noget interessant at sige om den. Det væsentlige er, om forskningen besidder en frigørende impuls og kritisk tendens – ikke, om den bekender sig til en given tænker eller en etableret kanon.

2017 er jubilæernes år. Det er 150 år siden, Karl Marx udgav første bind af Das Kapital, det er 100 år siden, revolutionære erobrede magten i Rusland, og det er ligeledes 100 år siden, Danmark solgte Dansk Vestindien til USA. Vi er derfor særligt interesserede i oplæg, der berører disse emner.

Der er imidlertid også plads til andre oplæg, der kan handle om alt fra sociale bevægelser, højrepopulisme, neoliberalisme, arbejderbevægelser, anti-koloniale kampe og globalisering til klimaforandringer, racisme, medier, klasseanalyser, sexisme, ideologikritik, kunst, litteratur og revolution.

Send dit abstract på 200-300 ord til info@marxistiskestudier.com inden 1. juli. Præsentationer kan være på dansk eller engelsk.

Hvornår
01. jul. 2017 (Hele dagen)
Hvor

Afleveringsfrist

Annonce

< aug 2017 >

17
17. aug. 2017 - 14:30
17
17. aug. 2017 - 17:00
17
17. aug. 2017 - 17:00 til 19:30
17
17. aug. 2017 - 19:00
18
18. aug. 2017 - 16:00
19
19. aug. 2017 (Hele dagen) til 20. aug. 2017 (Hele dagen)