20 Apr 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 20 °C

Øresundskonference om flygtningeaktivisme

Konference

Øresundskonference om flygtningeaktivisme

Invitation til konference i København 21. og 22. april.

21 apr 2018

Welcome to Denmark inviterer alle flygtningevenner, allierede og direkte berørte af asylpolitik til konference i København den 21. og 22. april.

Flygtningebevægelsen har brug for at bygge alliancer og dele erfaringer på tværs af både organiseringer og landegrænser. Denne konference giver mulighed for at udveksle konkrete erfaringer med lokal flygtningeaktivisme, samtidig med at vi kan udvikle fælles strategier for vores modstand mod udvisningsregime og migrantfobi.

I vinteren 2017/2018 begyndte danske og svenske myndigheder at samarbejde om udvisning af afviste asylansøgere til Afghanistan. Dette samarbejde gjorde os opmærksomme på behovet for at dele informationer og lave fælles aktivisme på tværs af Øresund. Vi håber, at denne konference kan danne ramme om uddannelse, udvikling og styrkelse af vores bevægelse. Derfor indbyder vi grupper af berørte afviste asylansøgere, organiseringer og enkeltpersoner til at udvikle fælles redskaber sammen med os lørdag den 21. og søndag d. 22. april.

Programmet er åbent! Konferencen og dens indhold skal udformes efter input og idéer fra alle deltagende grupper og organiseringer, især dem der er direkte berørt af den skandinaviske udvisningspolitik.

PRAKTISK INFO

Pris: Det er GRATIS at deltage i konferencen. Det kan være, det bliver nødvendigt at betale mindre beløb for mad eller overnatning, men konferencen vil være helt gratis for folk, der er direkte berørt af den skandinaviske asylpolitik.

Konferencen finder sted i Mellemfolkeligt Samvirkes lokaler: Fælledvej 12, 2200 København N.

Vi har brug for at vide, hvor mange deltagere konferencen har. Man tilmelder sig ved at skrive en mail til info.welcometodenmark@gmail.com. Vi anbefaler at komme fredag og overnatte – konferencen starter klokken 10:00 lørdag.

Overnatning: Vi undersøger forskellige billige og gratis muligheder. Alle vil blive tilbudt overnatning i sovesale, på sofaer hos københavnske aktivister eller på det nærliggende Globalhagen Hostel 20 meter fra konferencen. Mere info kommer, så snart vi har undersøgt mulighederne. Vi prioriterer gratis nærliggende sovepladser til folk direkte ramt af den skandinaviske asylpolitik.

Transport: Offentlig transport går direkte til døren. Hvis din organisation består af medlemmer, der er direkte berørt af den skandinaviske asylpolitik, betaler vi for transporten til, at to repræsentanter kan deltage i konferencen. Skriv i tilmeldingsmailen, om det er relevant for jer.

Mad: Der vil være billig vegansk og vegetarisk mad til konferencen. Den vil være gratis for medlemmer af organisationer berørt af den skandinaviske asylpolitik.

Sprog: Konferencen vil som udgangspunkt være på engelsk. Skriv i tilmeldingsmailen, hvis du har brug for oversættelse, så vil vi forsøge at facilitere det.

Annonce

< apr 2018 >

20
20. apr. 2018 - 16:00
20
20. apr. 2018 - 16:00 til 18:00
20
20. apr. 2018 - 16:00 til 20:00
20
20. apr. 2018 - 21:00
21
21. apr. 2018 (Hele dagen) til 22. apr. 2018 (Hele dagen)
21
21. apr. 2018 - 12:00 til 13:00
21
21. apr. 2018 - 14:00