22 Oct 2017  

KBH: Spredte skyer, 12 °C

Whistleblowere til debat i Landstingssalen

Lovgivning på vej?

Whistleblowere til debat i Landstingssalen

Irak-skandale rejser fornyet debat om whistlebloweres retssikkerhed. Nu møder en række eksperter regeringen i Landstingssalen med krav om lovgivning på området.

DYRT: Efter at tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard afslørede forsvarsledelsens løgne om overgreb i Irak har han mistet både sine karrieremuligheder i forsvaret, størstedelen af sit sociale netværk og kontakten til en nær del af sin egen familie. Han modtager jævnligt trusler og er med 13.000 kroner i bøde den eneste i sagen, der er blevet straffet.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Først bliver de eksponeret i pressen. De bliver degraderede eller ligefrem fyret fra jobbet. Det sociale netværk smuldrer. Kolleger, venner og familie vender dem ryggen.

Det er et problem for retssikkerheden at folk, der peger på fejl i systemet, risikerer at blive forfulgt af systemet selv.
Claus Juul, Amnesty

For langt de fleste danske whistleblowere har det store konsekvenser at stå frem og fortælle om alvorlige fejl i systemet.

Selvom de afslører lovbrud og svindel af vigtig samfundsmæssig betydning, er der stor risiko for, at de ender med arbejdsløshed og social isolation.

Nogle bliver endda retsforfulgt og straffet, som den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard, der afslørede, at forsvarsledelsen løj om et muligt dansk medansvar for overgreb mod civile irakere, men indtil nu er endt med at være den eneste dømte i sagen. Andre bliver forflyttet og degraderet på deres job, som laborant Dorte Jensen, der afslørede at de ansatte på Mærsk' boreplatforme blev beordret til at lyve om olieprøver i Nordsøen.

Dommen mod Anders Kærgaard skaber nu fornyet debat om whistlebloweres retsikkerhed i Danmark.

Torsdag den 7. november får Anders Kærgaard og Dorte Jensen mulighed for at afkræve politikerne svar på, hvad de vil gøre, når Amnesty International og Transparency International i samarbejde med Arbejderen inviterer til konference om emnet i Landstingssalen på Christiansborg.

>> LÆS MERE PÅ FACEBOOK HER

De to whistleblowere er flankerede af en række eksperter, som præsenterer deres bud på, hvordan problemet kan løses.

Konferencen bliver præsenteret i kølvandet på udsendelsen "skal whistleblowere beskyttes", som DR viser i aften.

- Anders Kærgaards sag efterlader et billede af et system, der lukker sig om sig selv. Det er et problem for retssikkerheden at folk, der peger på fejl i systemet, risikerer at blive forfulgt af systemet selv, siger Amnestys chefjurist Claus Juul.

Whistleblowernævn

I modsætning til andre nordiske lande er der i Danmark ingen særskilt lovgivning, der beskytter whistleblowere mod eksempelvis fyring eller degradering og ingen særlig instans til at rådgive og støttte dem.

Partierne R, S, SF og Ø rejste i 2009 et forslag om et rådgivende nævn for offentligt ansatte whistleblowere, som dengang ikke havde flertal. Men det har de fire partier i dag, og i sit grundlag fra 2011 lover regeringen, og i sit grundlag fra 2011 lover regeringen, at den vil sikre, at offentligt ansatte kan påpege krtisable forhold uden at frygte repressalier.

- Der skulle derfor være gode muligheder for at sikre lovgivning på området, siger Marina Buch Kristensen.

Hun er ordfører i rettighedsorganisationen Transparency International Danmark, som er en af de ngo'er, der har beskæftiget sig mest indgående med åbenhed og whistlebloweres retssikkerhed.

Tranparency ønsker i stil med regeringspartierne og Enhedslisten, at oprette et offentligt finansieret nævn, hvor fremtidige whistleblowere anonymt kan få rådgivning og støtte.

Men Transparency ønsker også, at nævnet får beføjelser til at efterforske og tage stilling til, om sagen skal sendes videre til politiet eller andre anklagemyndigheder. 

- Ved at lade nævnet tage stilling til, om en sag er alvorlig nok til at blive sendt videre, sikrer man, at ordningen ikke bliver misbrugt og tager samtidig presset af whistleblowerens skuldre, siger Marina Buch Kristensen.

Forslaget om en instans, som kan vurdere sagerne, bakkes op af Amnesty.

Her peger Claus Juul på, at ansatte i eksempelvis forsvaret ofte vil stå i den situation, at de oplysninger de lækker, er omfattet af tavshedspligten. Det gælder eksempelvis i sagerne om Anders Kærgaard og om den tidligere FE-analytiker Frank Grevil, der begge blev straffet for at lække oplysninger om løgne i forsvaret.

- Whistlebloweren skal have adgang til en uafhængig, domstolslignende instans, der kan vurdere om hans offentliggørelse af eksempelvis hemmeligt stemplede dokumenter, skal være straffri med henvisning til vigtigheden af at oplysningerne kommer til offentlighedens kendskab og hensynet til eksempelvis vores ret til ikke at blive overvåget. Man kan tænke sig en en ansat i en af vores efterretningstjenesterne, som har sikret pressen adgang til oplysninger om, at der foregår ulovlig overvågning eller krænkelse af dansk eller international ret, siger Claus Juul.

Beskyttelse i loven

De fire partier bag forslaget om et whistleblowernævn stillede samtidig forslag om, at loven blev ændret, så der indføres omvendt bevisbyrde i sager, hvor den offentligt ansatte whistleblower bliver fyret, forflyttet eller udsat for ligendne repressalier fra arbejdsgivernes side.

Et princip, man eksempelvis kender fra lovgivningen om fyring af gravide, hvor det i praksis er næsten umuligt for arbejdsgiveren at bevise, at fyringen ikke er begrundet af graviditet eller barsel.

Men i mange af sagerne om whistleblowere er repressalierne langt mere subtile, påpeger Marina Buch Kristensen.

- Det kan være chikane, udefrysning og social isolation, som i sidste ende får den ansatte til selv at søge væk. Og det kan være vanskeligt at lovgive mod, siger hun.

Her peger flere eksperter mod Sverige, hvor det er strafbart for offentlige arbejdsgivere forsøge at finde og forfølge en ansat, der har offentliggjort dokumenter.

- I Sverige er det forbudt for en arbejdsgiver at finde frem til og udsætte en whistleblower for repressalier. Herudover er offentligt ansatte whistleblowers sikret ret til fortsat ansættelse i en lignende stilling og sikres godtgørelse for eventuelle tab. Men den bedste beskyttelse vi kan give en whistleblower er, at sikre ham eller hende anonymitet, siger Marina Buch Kristensen.

22. okt. 2013 - 07:05   22. feb. 2014 - 19:49

Ytringsfrihed

ml@arbejderen.dk, fe@arbejderen.dk
Whistleblowerordning i Danmark?
  • Modsat Sverige og Norge har Danmark ingen særlige instanser eller beskyttelse i lovgivningen for whistleblowere.
  • Regeringen har nedsat et udvalg, der skal se på offentligt ansattes ytringsfrihed og undesøge spørgsmålet whistleblowerordninger.
  • Udvalget er nedsat efter fornyet debat om whistlebloweres retssikkherhed i kølvandet på dommen mod den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard.
  • I sit grundlag fra 2011 lover regeringen, at den "vil sikre, at offentligt ansatte oplever, at de har mulighed for at ytre sig, hvis forholdene ikke er i orden – uden konsekvens for den enkeltes fremadrettede karrieremuligheder."
  • Organisationerne Amnesty og Transparency ønsker et uafhængigt nævn, som kan rådgive fremtidige whistleblowere og sikre, at alvorlige sager bliver efterforsket af de relevante myndigheder. Organisationerne ønsker samtidig at offentligt ansatte whistleblowere beskyttes mod repressalier i lovgivningen.
  • Enhedslisten har rejst forslag om en særlig whistleblowerordning for ansatte i forsvaret. Ordningen skal kunne forhåndsundersøge sager og sikre, at der bliver indledt efterforksning af de relevante myndigheder for at whistlebloweren på den måde kan fastholde sin anonymitet.

>> Se alle Arbejderens artikler om temaet her