26 Feb 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, -8 °C

Vismænd vil have mere arbejdskraft-import

Holder lønnen nede

Vismænd vil have mere arbejdskraft-import

Udenlandsk arbejdskraft bidrager generelt positivt til dansk økonomi, anbefaler de økonomiske vismænd, som vil have lempet reglerne for import af udenlands arbejdskraft.

Selv om vismændene bevidst går uden om problemet med social dumping i forbindelse med udstationering af arbejdskraft, når de frem til, at import af billig arbejdskraft er et problem for ufaglærte danskere.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

I de senest to årtier er det samlede antal indvandrere i Danmark mere end fordoblet fra omkring 260.000 i 1997 til godt 540.000 i 2016. Det betyder, at indvandrernes andel af de beskæftigede i dag udgør omkring ni procent.

Og det er kun godt, vurderer de økonomiske vismænd. Arbejdskraft fra udlandet kan nemlig sikre, at danske arbejdere ikke kan kræve "for høj" løn.

 Udenlandsk arbejdskraft bidrager positivt til dansk økonomi. Det gælder især udlændinge, der finder beskæftigelse lidt oppe i lønfordelingen og dermed ikke konkurrerer direkte med ufaglærte danskere.
Overvismand Michael Svarer

Det fremgår af den netop offentliggjorte vismandsrapport. Her har vismændene viet et helt kapitel på 70 sider til at analysere effekterne af udenlandsk arbejdskraft i Danmark.

>> LÆS OGSÅ: Der er råd til flere pensionsår

Ifølge vismændene kan der være tale om "direkte negative effekter på løn og beskæftigelse især for de grupper på arbejdsmarkedet, der er i tættest konkurrence med den udenlandske arbejdskraft".

"Analyserne tyder derimod ikke på, at der er en sammenhæng mellem indvandringens størrelse og løn- og beskæftigelsesforhold for personer med videregående uddannelse", opsummerer vismændene.

Har udeladt social dumping

Vismændene undgår i deres analyser helt bevidst at beskæftige sig med omfanget af social dumping fra udstationeret arbejdskraft. Ifølge vismændene fordi der mangler dokumentation herfor i offentlig tilgængelig statistik.

Det møder kritik fra 3F's formand, Per Christensen, som også er medlem af Det Økonomiske Råd, hvis formandskab udgøres af de fire vismænd. I en skriftlig kommentar til vismandsrapporten henviser han til, at der findes dokumentation for løndumpingen i forskellige rapporter, blandt andet i en norsk rapport, "Virkninger av almengjøring av tariffaftaler".

Den viser, at brugen af udenlandsk arbejdskraft indenfor bygge- og anlæg i Norge har reduceret lønudviklingen med 19 procent fra 2004 til 2014. Samtidig er produktiviteten i sektoren faldet, fordi det har været billigere for arbejdsgiverne at anvende billig udenlandsk arbejdskraft fremfor at effektivisere.

Vismændene mener dog ikke at have fundet bevis for direkte lønnedgang blandt indfødte ufaglærte danskere på grund af import af billig udenlandsk arbejdskraft. Derimod mener de at have bevis for, at danske ufaglærte arbejdere i et vist omfang mister jobbet af samme grund.

Men selv det, at ufaglærte danskere bliver fyret og erstattet af lavtlønnet arbejdskraft fra østlandene, kan have nogle positive effekter, vurderer vismændene. Arbejdsløshedsperioden kan nemlig benyttes til opkvalificering, så de fyrede efterfølgende kan søge bedre betalt arbejde.

Blandt andet derfor vil løndumpingen ikke på lang sigt vil have negative effekter på ufaglærte danskeres lønninger, konkluderer vismændene.

Vil lempe adgangen

Omvendt ser det ud til, at de udlændinge, der kommer til landet på de mere eksklusive ordninger for højtuddannet arbejdskraft, er med til at trække lønniveauet op - også for danskere.

– Udenlandsk arbejdskraft bidrager generelt positivt til dansk økonomi. Det gælder især udlændinge, der finder beskæftigelse lidt oppe i lønfordelingen og dermed ikke konkurrerer direkte med ufaglærte danskere, konkluderer overvismand Michael Svarer.

Han og de tre øvrige vismænd foreslår derfor, at regeringen lemper vilkårene for import af udenlandsk arbejdskraft. Det kan ske ved at nedsætte topskatten for udlændinge, indføre et beskæftigelsesfradrag for nyuddannede udlændinge, der har uddannet sig i Danmark, og nedsætte grænsen i den såkaldte beløbsordningen, som giver adgang til alle udlændinge, der kan dokumentere en dansk ansættelse på minimum 408.800 kroner i årlig erhvervsindkomst.

Samtidig mener vismændene dog, at det er "afgørende at sikre, at udenlandske lønmodtagere ansættes under de samme løn- og arbejdsvilkår, som indfødte danske lønmodtagere".

01. jun. 2017 - 10:14   01. jun. 2017 - 12:06

Vismandsrapport

he@arbejderen.dk
Udenlandsk arbejdskraft

Udlændinge udgør i dag knap 10 procent af befolkningen i Danmark og udenlandsk arbejdskraft udgør omkring 9 procent af de beskæftigede. Men der er megen forskel på, hvor den udenlandske arbejdskraft kommer fra, og hvad den er beskæftiget med.

For eksempel er udenlandsk arbejdskraft fra de 13 nye EU-lande ("østlandene") hovedsageligt beskæftiget inden for landbrug, skovbrug og gartneri, industri, råstof og forsyning, bygge og anlæg samt "erhvervsservice". Det sidste dækker hovedsagelig over udlændinge ansat i vikarbureauer og i rengøring.

Udlændinge ansat på den såkaldte Beløbsordning, som kræver et dansk job med en årsindtægt på godt 400.000 kroner, er derimod hovedsagelig ansat i stillinger, der kræver "viden på højeste niveau" eller i ledende stillinger. Det samme gælder dem, der kommer hertil via den såkaldte Positivliste, der opridser kvalifikationer for højtuddannet arbejdskraft, som der er mangel på i Danmark.