20 Oct 2017  

KBH: Overskyet, dis, 12 °C

- Vi spørger ikke længere “om”. Vi  spørger “hvornår”

Når krigen bliver hverdag

- Vi spørger ikke længere “om”. Vi  spørger “hvornår”

Siden 1992 har Danmark permanent været i krig rundt om i verden. Det ændrer debatten, så den militære magt bliver et mere legitimt redskab, mener forsker.

Parader, gule sløjfer og flagdage: Det sidste årti har krigen sat sine tydelige aftryk på det danske samfund. Her hyldes danske soldater på Strøget på flagdagen i 2010.
FOTO: Per A. Rasmussen/HOK
1 af 1

Siden danske kamptropper blev sendt i krig i det tidligere Jugoslavien i 1992 har Danmark næsten uafbrudt været indvolveret i krige et eller andet sted i verden, og hyppigheden af krige med danske kamptropper stiger kontinuerligt. Krigen er blevet en normaltilstand.

Det har sat klare aftryk på det danske samfund og den hjemlige debat, vurderer Kristian Søby Kristensen. Han er seniorforsker ved Københavns Universitet, og har fulgt den danske krigsdeltagelse og udgivet bogen »Danmark i krig«.

I dag er det stort set kun Fredsvagten ved Christiansborg, der stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er legitimt at bruge væbnet magt.
Kristian Søby Kristensen

- Det, at vi har været konstant i krig siden 1990’erne, har betydet at politikernes, befolkningens og mediernes forståelse af at bruge militær magt i udenrigspolitikken har ændret sig, så det i dag er blevet et mere legitimt redskab at anvende militær magt, siger han.

Krig ændrer debatten

Op til beslutningen om at sende danske soldater i krig i det tidligere Jugoslavien i 1992 var der en ivrig, helt grundlæggende debat af, om det overhovedet var legitimt at bruge sende danske soldater i krig og bruge militær magt mod andre lande, selvom Danmark ikke var blevet angrebet.

Men i dag er den slags argumenter stort set forsvundet fra den offentlige debat. Da Folketinget besluttede at sende danske soldater til Afghanistan og Libyen, var den grundlæggende debat stort set ikke-eksisterende, vurderer Kristian Søby Kristensen. 

- I dag er det er stort set kun Fredsvagten ved Christiansborg, der stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er legitimt at bruge væbnet magt som en del af udenrigspolitikken. Det bedste eksempel på dette er, at det var et enigt Folketing, der besluttede at indlede en luftkrig mod Libyen, forklarer forskeren.

Ingen spørgsmålstegn

Dét at vi har været i krig i 15-20 år har betydet, at der i den offentlige debat stort set aldrig i dag bliver sat spørgsmålstegn ved det grundlæggende moralske i at bruge væbnet magt, vurderer Kristian Søby Kristensen.

- I stedet går debatten på selve strategien i de militær missioner - eksempelvis blev vi i Afghanistan for længe? Gjorde vi det godt nok?, menerhan.

Kristian Søby Kristensen mener, at debatten om den danske krigsdeltagelse har en tendens til at lukke sig om sig selv.

- Når Folketinget beslutter at sende Danmark i krig, påtager staten sig ansvaret for, at dræbe borgere i andre lande - og man påtager sig risikoen for at danske borgere kan blive dræbt. Derfor er dét at gå i krig er en meget alvorlig politisk beslutning, der ikke kan sammenlignes med en politisk debat om uddannelser eller om kontanthjælp.Det bliver det vigtigt for politikerne at bakke op om den beslutning, de selv har taget.

- Politikerne mener, at når de har sagt A, må de også sige B. Derfor lægger de bånd på sig selv, og er meget tilbageholdende med at kritisere krigsindsatsen. Den massive politiske konsensus om at bruge krig som middel i udenrigspolitikken smitter af på både befolknigen og i medierne, forklarer Kristian Søby Kristensen.

I dag starter debatten et helt andet sted, mener forskeren:

-  Vores forsvarsminister har sagt, at det ikke er et spørgsmål »om« Danmark sender soldater afsted, men »hvor og hvornår«. Og skiftende regeringer har gjort det til en fast bestanddel af deres udenrigspolitik, at Danmark skal føre en »aktivistisk« udenrigspolitik og »være med«. Derfor er jeg sikker på, at forsvarsministeren nok skal få ret, når han svarer at det ikke er et spørgsmål »om«, men »hvor og hvornår« Folketinget igen sender danske soldater i krig.

Hemmeligholdelse

Debatten bliver ikke nemmere af, at en lang række oplysninger og informationer og politiske debatter om krigsdeltagelsen i eksempelvis Udenrigspolitisk Nævn er hemmelige og bliver mørkelagt i det øjeblik Danmark går i krig.

- Det betyder, at regeringen har langt større mulighed for at hemmeligholde oplysninger for offentligheden af hensyn til rigets sikkerhed. Og det lægger selvfølgelig også en dæmper på debatten, at vi ikke kan få de fulde konsekvenser af krigsindsatsen frem i lyset, siger Kristian Søby Kristensen.

02. aug. 2013 - 21:22   03. aug. 2013 - 10:39

Krig

ml@arbejderen.dk
Danmarks krige

Fra 1992 og til i dag har Danmark udsendt godt 30.000 soldater til internationale militære missioner:

  • Det tidligere Jugoslavien, 1992-1995: Danmark sender cirka 8000 udsendte soldater i det tidligere Jugoslavien. Danmark deltager også med Leopard-kampvogne og med korvetten Niels Juel. 
  • Luftkrigen mod Serbien, 1999: Danmark deltager i NATO’s bombekrig mod Serbien.
  • Kosova, 1999-2011: I alt cirka 11.500 danske soldater er udsendt i perioden.
  • Afghanistan, 2002-2013: Cirka 10.200 danske soldater har foreløbig været udsendt i krigen i Afghanistan. Beslutningen om at gå i krig bliver taget af et næsten enigt Folketing. Kun SF og Enhedslisten stemmer imod.
  • Irak, 2003-2007: Cirka 6400 danske soldater bliver indsat i krigen mod Irak. Beslutningen om at gå med i USA's krig mod Irak bliver taget af den danske VK-regering sammen med Dansk Folkeparti. 61 stemmer for krigen - 50 stemmer imod.
  • Libanon, 2009: Danske soldater bliver sendt til det sydlige Libanon. Frem til 2011 er 147 danskere udsendt i Libanon.
  • Libyen, 2011: Et enigt Folketing beslutter at sende fire F-16 kampfly til en militærbase i Sicilien for at deltage i NATO-bombardementet mod Libyen.
  • Mali, 2013: Folketinget sender et dansk Hercules-fly og 40 mand til Mali. Kun Enhedslisten er imod forslaget.
Krigens konsekvenser

De danske kamptropper er trukket ud af Afghanistan, og Danmark har for første gang i 12 år ikke længere kamptropper i krig noget sted i verden.

Et stort flertal i Folketinget erklærer sig nu parat til at sende soldaterne i krig i Syrien og andre lande.

Men hvilke konsekvenser har det haft at være en krigsførende nation?

Gennem en række interviews og baggrundsartikler ser vi på, hvordan krigsdeltagelsen har ændret vores samfund – juridisk, politisk og socialt.

>> LÆS FLERE ARTIKLER HER