23 Apr 2017  

KBH: Spredte skyer, 7 °C

Ulandshjælp går til dansk politi

Fattige lande skal betale

Ulandshjælp går til dansk politi

Verdens fattigste lande skal fremover betale for dansk politis arbejde med at behandle asylansøgninger. I forvejen betaler ulandsbistanden for en lang række udgifter til modtagelse af asylansøgere.

Politiets behandling af asylansøgninger skal finansieres ved at tage penge fra verdens allerfattigste lande. Det fremgår af finanslovsaftalen.
FOTO: politi.dk
1 af 1

Politiets arbejde med at behandle asylansøgninger i Danmark skal betales af verdens allerfattigste.

Det fremgår af finanslovsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, som tager 92 millioner kroner fra ulandsbistanden, som blandt andet skal bruges til politiets udgifter til at behandle asylansøgninger.

Ulandsbistanden skal bruges til at hjælpe fattige lande, så vi undgår krige, konflikter og fattigdom, så mennesker ikke flygter.
Laust Leth Gregersen, Globalt Fokus

Det vækker vrede blandt ulandsorganitionerne, at regeringen nu – igen – vil udhule ulandsbistanden.

– Ulandsbistand er tiltænkt verdens fattigste lande og skal ikke bruges på at finansiere udgifter til asylbehandling og til at tage sig af flygtninge i et rigt land som Danmark, siger Laust Leth Gregersen til Arbejderen. Han er formand for Globalt Fokus, der er en paraplyorganisation for 80 danske ulands- og miljøorganisationer.

Som at tisse i bukserne

I løbet af de seneste år har op til én tredjedel af Danmarks bistand aldrig forladt Danmark. Dermed er Danmark den største modtager af dansk ulandsbistand, 

– Det er som at tisse i bukserne at tage penge fra ulandsbistanden og bruge på flygtninge i Danmark. Ulandsbistanden skal jo netop bruges til at hjælpe i flygtningenes nærområder, og til at hjælpe de fattige lande med at udvikle sig, så vi kan undgå krige, konflikter og fattigdom, så mennesker ikke flygter, påpeger Laust Leth Gregersen.

Regeringen henviser i sin netop indgåede finanslovsaftale til, at OECD's regler åbner op for, at asyludgifter kan opgøres som udviklingsbistand.

"Udgifter til modtagelse af asylansøgere og flygtninge kan i overensstemmelse med OECD’s regler og hidtidig praksis finansieres via omprioritering inden for rammen til udviklingsbistand (såkaldt DAC-rapportering). Aftaleparterne er enige om, at mulighederne herfor skal udnyttes fuldt ud. Aftaleparterne er enige om at udvide DAC-rapporteringen til at omfatte politiets udgifter til asylsagsbehandlingen", hedder det blandt andet i finanslovsaftalen.

En tredjedel af bistanden går til flygtninge

Det er ikke første gang, at regeringen bruger ulandsbistanden til at finansiere udgifter til håndtering af asylansøgere i Danmark. Allerede i dag bliver der taget penge fra ulandsbistandskontoen, som bliver brugt på indkvartering og forplejning af asylansøgere i Danmark, samt danskundervisning og jobtræning og på at sende flygtninge ud på arbejdsmarkedet.

Regeringen er tidligere blevet kritiseret for at bryde med OECD’s såkaldte DAC-regler for, hvilke udgifter til asylansøgere der kan tælles med som ulandsbistand.

Danmark ligger faktisk nummer to blandt samtlige OECD-lande, når det gælder om at bruge ulandsbistand på udgifter til flygtninge, viser en OECD-opgørelse fra september. I 2015 brugte Danmark i gennemsnit cirka 125.000 bistands-kroner per asylansøger, ifølge OECD.

I alt afsætter regeringen cirka 2,7 milliarder ulandskroner til at modtage de 10.000 flygtninge i Danmark, man forventer vil komme til Danmark til næste år. I 2008 gik knap to procent af den dansk ulandsbistand til at modtage flygtninge – i dag er det 30 procent.

Rigsrevisionen indledte i sidste måned en undersøgelse af, om Danmark holder sig inden for OECD-reglerne, som fastsætter, hvilke udgifter til at modtage flygtninge, der kan tælles med som udviklingsbistand. 

23. nov. 2016 - 09:30   23. nov. 2016 - 09:40

Finanslov 2017

ml@arbejderen.dk