Theo Koritzinsky er ikke i tvivl:

- Sammenlignet med den nuværende danske ordning er vores kontrol langt bredere, grundigere og mere uafhængig. Vores efterretningstjeneste har indset, at deres legitimitet afhænger af, at den parlamentariske kontrol er effektiv.

Han er et af syv medlemmer i det norske kontroludvalg, der står for tilsynet med de norske efterretningstjenester.

Som ung blev Theo Koritzinsky ulovligt registreret af den norske efterretningstjeneste. Han var leder af SF's ungdomsorganisation og redaktør af det fredspolitiske tidsskrift PAX. Ifølge efterretningstjenesten har flere vidner forklaret, at han har deltaget i skydeøvelser.

- Jeg blev selv ulovligt registreret. Jeg har været i arkiverne og set, hvor mange ukorrekte oplysninger, der var registreret om mig. Det var løgn, at vidner har set mig deltage i skydeøvelser, fortæller The Koritzinsky til Arbejderen.

I dag arbejder han som samfundsfagslærer på Høgskolen i Oslo. Herudover har han siden 2007 været medlem af det norske kontroludvalg. 

- Vi har en uafgrænset ret til til indblik og kontrol i efterretningstjenesternes arbejde. Eneste undtagelse er oplysninger, som tjenesterne har modtaget fra udenlandske efterretningstjenester. Vi rapporterer til Stortinget, hvis efterretningstjenesterne bryder eksempelvis vores persondatalov eller menneskerettighederne. Herefter er det op til Stortinget, at ændre love og bekendtgørelser i tråd med vores anbefalinger, uddyber han.

Retsudvalget på studietur

Otte medlemmer af det danske retsudvalg har netop besøgt Oslo og London på en todages studietur. Formålet var et blive inspireret af, hvordan Norge og Storbritannien kontrollerer og sikrer åbenhed om deres efterretningstjenester.

I Oslo mødtes de danske retspolitikere med Stortingets komité for konstitutionelle forhold og kontrol og med den civile og militære efterretningstjeneste (E-tjenesten).

Det norske kontroludvalg kan kræve at se dokumenter og lokationer, der tilhører efterretningstjenesterne. Enhver offentligt ansat har pligt til at forklare om forhold, de har oplevet med de hemmelige tjenester. Hvis der opstår strid mellem udvalgets ret til indsigt i dokumenter og oplysninger fra ansatte, er udvalgets afgørelse bindende for de hemmelige tjenester. Det er altså kontroludvalget, der har det sidste ord.

De to lande offentliggør også oplysninger om, hvor ofte efterretningstjenesterne benytter sig af overvågningsindgreb som aflytninger og hemmelige ransagninger.

- Det giver borgerne indsigt i, hvor omfattende overvågningen er. Det er en forudsætning for, at vi kan have en demokratisk debat af, om overvågningens omfang, siger Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper, der var med på turen. 

Herhjemme er oplysninger om PET's indgreb ikke offentlige.

Men det er ikke den eneste forskel:

- I både Norge og Storbritannien er kontrolorganerne udpeget af parlamenterne, og ikke af en minister som i Danmark. Det giver en langt større åbenhed og legitimitet i de to lande. Kontrolorganerne rapporterer til folkevalgte politikere og ikke til den samme minister, der også er chef for de hemmelige tjenester, uddyber Pernille Skipper.

Når udvalget rapporterer til parlamenterne kan politikerne rejse eventuelle skandaler i parlamentet eller i pressen, og dermed lægge pres på at få ændret efterretningstjenesternes praksis og stille ansvarlige til ansvar.

Og modsat herhjemme har både Norge og Storbritannien oprettet klageorganer, hvor borgere kan klage over efterretningstjenesterne. Det kan eksempelvis være udlændinge, der ikke kan få statsborgerskab, fordi PET mener, at de udgør en "sikkerhedsrisiko", eller helt almindelige borgere der ikke kan få et arbejde, fordi de ikke kan blive sikkerhedsgodkendt af PET.