23 Nov 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 8 °C

Sygehuse skal spare 343 millioner

Budgetforlig i hovedstaden

Sygehuse skal spare 343 millioner

Samtlige partier er gået sammen om et budgetforlig i Region Hovedstaden. Alle sygehuse skal spare, men produktivitetskravet afskaffes på enkelte afdelinger.

FOTO: Christian Als/Scanpix
1 af 1

Sygehusene i Region Hovedstaden skal næste år spare 343 millioner kroner. Oveni kommer krav om effektiviseringer på to procent på næsten alle afdelinger.

Det fremgår af den budgetaftale, som alle partier i Region Hovedstaden blev enige om natten til tirsdag. Med i aftalen er Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, SF, DF, Radikale, Konservative og Liberal Alliance.

Vi ville under ingen omstændigheder lægge stemme til de her nedskæringer.
Per Aabel, Kommunisterne

Politikerne mener, at der kan hentes 102 millioner kroner som følge af effektiviseringer efter indførelsen af it-systemet Sundhedsplatformen. Mange personalegrupper har ellers påpeget, at det er alt for tidligt at høste en økonomisk gevinst på Sundhedsplatformen.

Derudover skal der spares 33 millioner kroner på administrationen, og de enkelte sygehuse gennemfører såkaldte omprioriteringer for 208 millioner kroner. Det vil sige, at der spares penge et sted, for at kunne bruge dem et andet sted.

– Det er ikke sådan, at vi jubler, men vi har fået nogle af de ting med, som vi har arbejdet for, selvom det ikke er så skarpt, som vi havde ønsket. Og når vi er med i forliget, kan vi fortsat påvirke udviklingen i den retning, vi ønsker, siger Marianne Fredrik, der er medlem af regionsrådet for Enhedslisten.

Lyspunkter

Enhedslisten har presset på for, at regionen tager penge fra nogle af sine mange puljer i stedet for at skære ned. Det er ikke lykkedes at få droppet nedskæringerne, men der er i budgetaftalen afsat to puljer på henholdsvis 128 millioner kroner og 90 millioner kroner, som sygehusene kan søge til uforudsete udgifter og til at dække tab, hvis de behandler færre patienter end planlagt.

Marianne Fredrik påpeger det også som et plus ved aftalen, at regionen nu dropper kravet om to procents effektivisering på et større medicinsk område. Samt at den såkaldte takststyring, hvor afdelingerne får penge ud fra hvor mange samtaler og behandlinger de gennemfører, afskaffes på en række afdelinger på tre sygehuse. 

– Enhedslisten gik efter at få fjernet to-procentskrevet over alt. Det var de andre ikke med på. Men det er godt, at vi kommer af med den rigide økonomistyring i hvert fald på nogle afdelinger, understreger Marianne Fredrik.

Hun fremhæver også, at der står i aftalen, at de ansatte i højere grad skal inddrages i større processer, og at der er et ønske om at sikre andre stillinger i regionen til de ansatte, der bliver fyret. Det forventes, at antallet af fyringer bliver under 80. 

Den planlagte lukning af Klinikken for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning på Rigshospitalet og besparelsen på fødselsforberedelsen på Rigshospitalet er droppet. Men pengene skal spares andre steder.

Kritiske kommunister

Per Aabel, der er spidskandidat for Kommunisternes Liste R til regionsvalget, er stærkt kritisk overfor budgetaftalen.

– Cheferne på Rigshospitalet og mange andre ansatte i regionen har slået alarm og sagt, at der ikke kan spares og effektiviseres mere. Set i det lys er det absurd, at der nu skal spares 343 millioner kroner, og at stort set alle afdelinger igen skal effektivisere to procent, siger Per Aabel.

– Jeg forstår ikke, at Enhedslisten kan være med til det her. Vi ville under ingen omstændigheder lægge stemme til de her nedskæringer. I stedet for at være en del af det parlamentariske spil er der brug for at rejse et folkeligt oprør mod nedskæringerne i vores velfærd og mod budgetloven og EU's finanspagt, der dikterer de her stramme offentlige budgetter, tilføjer han.

05. sep. 2017 - 16:14   28. sep. 2017 - 08:53

Budget 2018

ur@arbejderen.dk
To-procentskravet
  • Siden 2002 har sygehusene været underlagt et krav om hvert år at skulle øge produktiviteten. Frem til 2006 var produktivitetskravet på 1,5 procent om året. Siden har det været på to procent.
  • Hvis en region ikke øger produktiviteten med to procent, straffes den økonomisk.
  • Sygehusene har effektiviseret mere end forlangt. I perioden 2003-2014 har sygehusene leveret en produktivitetsstigning på 30 procent. Det svarer til en årlig gennemsnitlig stigning på 2,4 procent. I samme periode har den private markedsøkonomi præsteret en produktivitetsstigning på 10 procent, svarende til 0,8 procent om året.

Kilde: Danske Regioner og Velfærdsalliancen